Omstillingsparat, forandringsvillig, tilpasningsdygtig, robust, innovativ, selvstændig og i stand til at jonglere flere bolde på en gang. Sådan lyder en typisk jobannonce, og man fristes til et spil bullshitbingo. Men valgene af ord er ikke tilfældige. De siger noget om nutidens og fremtidens jobkrav.


Artiklen er chefredaktør, Louise Byg Kongsholms, intro til den nye speciaudgave af TID & tendenser om fremtidens arbejdsmarked.


Forudsigelser om fremtidens arbejdsmarked er både spændende, skræmmende og meget forskel­lige. Nogle forudsigelser er baseret på solidt datamateriale og rea­li­­tetssans, mens andre er spådomme og scenarier, der skal motivere til fremtidsplanlægning.

Emnet er i sig selv komplekst, består af både en arbejdstager- og en arbejdsgiverside, er meget domineret af holdninger og forventninger og er i det hele taget en størrelse, som kan være svært at få helt styr på. Sådan er det altid med ting, der ligger ude i fremtiden. Det er derfor, at vi har TID & tendenser, og det er derfor, at vi dedikerer en hel udgave til emnet.

 

Fakta om det danske arbejdsmarked:

  • Det danske arbejdsmarked består af cirka 300.000 aktive virksomheder, der i alt beskæftiger 2.752.000 personer.
  • På det private arbejdsmarked er der cirka 1,92 mil­lioner lønmodtagere (2/3), mens der er cirka 830.000 lønmodtagere inden for det offentlige (1/3).
  • Arbejdspladserne fordeler sig som følger: 45 procent er små og mellemstore private virksomheder (under 250 ansatte), 30 procent er offentlige arbejdspladser, og 25 procent er store private virksomheder (over 250 ansatte).
  • Antallet af jobskifter er steget med 27 procent siden 2010, og mænd skifter oftere job end kvinder, mens 43 procent af millennials forventer at skifte job inden for to år.
  • Nye kompetencer har en gennemsnitlig levetid på 36 måneder.
  • Danmark, Norge og Finland er top 3 på verdensplan med hensyn til hastighed i jobskifter.

(Kilde: PFA, Danmarks Statistisk og Learningbank)

 

Tidligere var der et typisk forløb på arbejdsmarkedet: Vi uddannede os, vi arbejdede på en eller ganske få arbejdspladser, og efter mange års tro tjeneste, gik vi på en velfortjent pension. Men i dag – og i endnu højere grad i fremtiden – vil dette mønster ændre sig: Vi uddanner os løbende igennem livet, skifter oftere arbejdsplads, tager flere runder orlov, arbejder freelance og hopper på den måde mere ind og ud af arbejdsmarkedet, inden vi til sidst går på pension, enten i en høj alder eller på deltid over en længere periode. Det er her, at ordet elastisk kommer ind. Altså at det hele er lidt mere flydende, omskifteligt og smidigt.

Ovenstående beskrivelse af fremtidens arbejdsmarked skal dog lige rammesættes. Der er og vil altid være forskel på vidensjob, hvor fleksibilitet og kompetence­udvikling er i fokus, og et job som håndværker eller lastbilchauffør. Debatten om fremtidens arbejdsmarked handler primært om den første kategori, altså de lidt yngre, dem med lange uddannelser, der ofte er ansat i det private og har høje lønninger. Her vil mulighederne i fremtidens elastiske arbejdsmarked være fantastiske. For sidstnævnte kategori af job byder fremtiden på nogle helt andre udfordringer, specielt hvis jobbet er i fare for at forsvinde.

Se, hvad den nye speciudgave indeholder, lige her.

Et centralt spørgsmål, til at finde svar på om et job eksisterer i fremtiden og ikke er blevet automatiseret, er: Giver det værdi, at opgaven løses af et menneske? Hvis jobbet er ensformigt, ikke kræver menneskelig interaktion, og hvis det nemt kan automatiseres, så findes det med stor sandsynlighed ikke i fremtiden. Det er oftest job som kassedame, receptionist, omstillingsdame, produktionsmedarbejder med videre, der nævnes, men i fremtiden er dommerjobbet til landskampe måske også styret af en robot?

Forudsigelserne om fremtidens arbejdsmarked peger i flere retninger. Nogle siger, at vi inden længe vil have en arbejdsstyrke, der består 40 procent af freelancere, 40 procent af fastansatte og 20 procent af projektansatte. Andre mener, at fremtidens krav om transparens, datasikkerhed med videre betyder, at der ikke bliver så stor en andel af freelancere, mens der også efterspørges kulturbærere, historiekendere og processtyrere, der kan sikre den fortsatte drift af en virksomhed. Samtidig vil en stor del af befolkningen i skiftet fra ung, energisk og ’græsset er grønnere’-tilgang til karrieren til livsfasen med villa, vovse og vuggestue blive bokset ind i mere faste og tryggerammer, hvor fast og stabil indtjening, arbejdstid og
pensionsordning er vigtige parametre.

Altså er emnet større og mere komplekst end som så, og derfor har vi dedikeret en hel udgave af tidsskriftet dertil.

 

 

Når jobskiftende stiger, får det konsekvenser for arbejdsgiverne. Mange udskiftninger koster mange penge. Udefrakommende ansatte vil typisk tjene 20 procent mere end veteraner, der er på samme niveau. Det er på trods af, at de udefrakommende typisk præsterer på et lavere niveau og er mere tilbøjelige til at skifte job. Modsvaret er, at medarbejdere med korte ansættelser skal levere fra dag et. Der er ikke tid til eller økonomi til at vente på lang oplæring, og at man ikke er sin løn værd. Tålmodigheden er blevet lavere – på begge sider af bordet.  

Speciaudgaven af TID & tendenser, TID & tendenser nr. 1 2019, kan både købes i løssalg og som en del af et abonnement. Læs mere her.

 

TID & tendenser nr. 1 2019 – specialudgave med fokus på fremtidens arbejdsmarked.