I et mere og mere individualiseret samfund er der ikke noget at sige til, at arbejdet tillægges mere og mere personlig værdi. Det skal være kreativt og udviklende, og man skal kunne gøre karriere. Sådan har det været siden 1980’erne og frem til 2010’erne. Men nu kan man spore tendenser til, at et nyt perspektiv trænger sig på. Et perspektiv, der har fokus på det at have et job, og så ellers kaste sig over aktiviteter, der kræver et arbejdslignende engagement, uden at det umiddelbart har noget med lønarbejde at gøre. Senere kan det godt være, at man drømmer om at kunne leve af det. 


Af Johannes Andersen


Industrisamfundets tvang og frihed

I det traditionelle industrisamfund blev arbejdet opfattet som tvang. Hvis man skulle overleve, var det nødvendigt at gå på arbejde for at få en løn, der gjorde det muligt at købe mad, tøj med videre. Det var ofte hårdt arbejde, og der var nogen, der tjente store p

Hovsa…

Denne artikel kræver login. Er du allerede abonnent på TID & tendenser, kan du bare logge ind herunder. Er du ikke abonnent kan du få et abonnement lige her.