Samfund

Omstillingsparat, forandringsvillig, tilpasningsdygtig, robust, innovativ, selvstændig og i stand til at jonglere flere bolde på en gang. Sådan lyder en typisk jobannonce, og man fristes til et spil bullshitbingo. Men valgene af ord er ikke tilfældige. De siger noget om nutidens og fremtidens jobkrav.

Hvad er mere troværdigt, end når det er medarbejdere, der deler historier om og fra den virksomhed, som de er ansat i – uden at de er blevet pushet af virksomheden til at gøre det? Det er den velkendte og eftertragtede Word of Mouth-effekt, som de fleste stiler efter på sociale medier. Hvis man når denne effekt, har fortællingen været en succes, og man har ikke benyttet den efterhånden slidte metode om at skulle betale for omtale. Men det er nødvendigt at have glade medarbejdere, som trives, for at det kan lykkes – ellers ryger troværdigheden. 

Reklame- og vidensbureauet Envision sætter i en ny analyse medarbejderen som brandambassadør under lup og stiller skarpt på de mange facetter af employee advocacy. 

Changing work habits combined with excess retail space mean there is a tremendous opportunity for retailers to launch co-working spaces – but for operators looking to enter this space, targeting specific categories will be key.

What is the future of creative work? It is not the robots we should worry about when it comes to the future of creative careers – instead we should be looking at our schools.

Den tilværelse og det arbejdsmarked, som de unge generationer bliver en del af, står over for et økonomisk og menneskeligt paradigmeskift – og det vil ændre meget fremover. En generel og omsiggribende mangel på fysisk og mentalt overskud vil – sammen med nye teknologiske landvindinger – påvirke vores nuværende syn på værdiskabelse, fællesskaber, samarbejde, ledelse og virksomhedsdrift

En af nutidens store gamechangere er demografi. I og med at der bliver mange flere ældre borgere, kommer der et stigende behov for automatisering. I Japan sælger de flere bleer til ældre end børn, så man kan bare rejse dertil for at se konsekvenserne. Den japanske regering har netop indført en lov om overtid, fordi de knokler sig ihjel. Kan vi danskere løbe hurtigere, end vi gør i dag? Og vil vi? 

Vi står foran en tid, hvor måden, vi arbejder på, radikalt vil ændres. En tid, hvor nye måder at organisere sig på popper op i hastigt tempo. Virksomheder, der forsøger at tiltrække nye talenter med salgstaler om stabilitet, faste arbejdstider og livslang ansættelse, er dømt til at fejle. Nutidens tiltrækningskraft er ændret, og i dag er fleksibilitet højdespringer. Fleksibilitet i den forstand, at medarbejdere selv vil vælge deres opgaver, deres kollegaer, deres arbejdstider og ikke mindst deres fritid. Samtidig ønsker virksomheder agilitet ved hurtigt at kunne tilpasse sig ændringer i markedet, hvilket ikke just rimer på fastansatte medarbejdere.  

Det står efterhånden klart, at erhvervslivet er underlagt et krav om konstant udvikling. Men hvad betyder det for fremtidens arbejdsmarked samt kravene til ledelse og til vores arbejdsliv? Vi har sat fremtidstænker og detailekspert Henrik Libak i stævne for at få hans bud. 

Aldrig har det været nemmere at flytte personer, varer, penge, produkter, information og teknologi. Vores udfordring er forældede holdninger og manglende lyst til forandringer. Man påstår, at det kun er babyer med en våd ble, der gerne vil have forandring i form af en tør ble, mens alle vi andre i bund og grund trives bedst med uforanderlighed, fordi den giver os tryghed. Og tryghed er et væsentlig parameter, men i fremtiden må man indstille sig på, at trygheden ligger i bevidstheden om, at man er en værdifuld ressource, fordi man er opdateret. Er man tilmed villig til at lade sig ansætte på nye og mere fleksible vilkår, får man nemt ved at finde ansættelse i fremtiden. 

There is no doubt that the future will present new challenges and opportunities. But when discussing the future of work, however, these challenges and opportunities become more pressing and personal. It becomes less a question about the future of work and more about the future of my work. Will I be sitting or standing? Will my workweek be five days or less (or more)? Will I even have a job? 

I et mere og mere individualiseret samfund er der ikke noget at sige til, at arbejdet tillægges mere og mere personlig værdi. Det skal være kreativt og udviklende, og man skal kunne gøre karriere. Sådan har det været siden 1980’erne og frem til 2010’erne. Men nu kan man spore tendenser til, at et nyt perspektiv trænger sig på. Et perspektiv, der har fokus på det at have et job, og så ellers kaste sig over aktiviteter, der kræver et arbejdslignende engagement, uden at det umiddelbart har noget med lønarbejde at gøre. Senere kan det godt være, at man drømmer om at kunne leve af det.