Samfund

De fleste har vel prøvet at slå på en ketchupflaske, hvor der ikke rigtig kommer noget ud. Derfor slår man hårdere og hårdere, og pludselig kommer der så alt for meget. Dette kaldes populært ’ketchupeffekten’, og den kommer af, at man overstimulerer, fordi effekten af ens handlinger kommer med en forsinkelse.

Verdensøkonomien befinder sig i et opsving, der med hastige skridt nærmer sig historisk rekord. Hele ni år og fire måneder har det varet ved. Siden 1950 har der kun været én periode med et længere opsving, hvilket var fra starten af 1990’erne og frem til it-boblens endeligt i begyndelsen af nullerne. Ni år og otte måneder blev det til dengang. Som ved alle opsving eller kriser stiller vi også denne gang os selv spørgsmålet: Hvor lang tid varer det ved? Og jo længere det varer, des mere fokuserede bliver vi på, hvorvidt vi nærmer os begyndelsen på enden. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at finanskrisen står printet på alles nethinder. Indtil denne var der kun ren historielæsning om Den store depression i 1930’erne, hvis vi for alvor ville vide noget om, hvor skidt det kunne gå.

Vi må kigge langt efter den blomstrende deleøkonomi, som skatteministeren drømmer om. Det viser en ny måling gennemført af YouGov for Nordea. Den nye deleøkonomi fylder mere hos meningsdannere og politikere end hos forbrugerne. 

Hvilke konsekvenser har det for samfundet, virksomhederne, arbejdsmarkedet og os selv, hvis vi i fremtiden bliver 100 år? Døden ligger på sine sidste dage. Takket være nye teknologier på sundhedsområdet vil døden i fremtiden være et teknisk problem, der næsten kan løses. Jagten på udødelighed, lykke og guddommelighed vil blive det nye sort.

Forestil dig at gå til din ugentlige søvntime i fitnesscenteret eller at se din personlige søvnkonsulent, efter at du har taget en lur i søvnkapslen på dit arbejde. En lur, mens du vel at mærke får en monetær ’søvnbonus’ fra din arbejdsgiver. I fremtiden vil søvn ikke længere blive stigmatiseret som noget for de svage, men snarere noget for de kloge. 

Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Flere faktorer kan spille ind i bevægelsen fra land til by, og både arbejdspladser, jobs, lokalisering af uddannelsesinstitutioner eller anden offentlig service kan påvirke urbaniseringen. Få indblik i de forskellige aspekter af urbaniseringen i en ny rapport fra Danmarks Statistik.

TID & tendenser har kigget nærmere på et af de mest omtalte emner i nyere tid; bæredygtighed. Vi har samlet rapporter, artikler og lister, som gør dig klogere på danske brands og forbrugernes tankegang, når det kommer til bæredygtighed.

Bæredygtighed og dets mange facetter har fået stor opmærksomhed i mange brancher, og flere er nu optaget af at kortlægge den ultimative bæredygtige tilgang. 

Hvis Goethe havde ret i, at arkitektur er ’stivnet musik’, hvilke toner hører vi så i dagens byggeri? De fleste vil nok være enige i, at det ikke er Bachs sonater eller Beethovens symfonier. Vi er snarere ovre i noget Dub-I-Dub, eller måske en jingle for Jem & Fix. 

Når samfundets tråde og tendenser samles, er det muligt at fange et spændende mønster, der både kan oplyse, udfordre og åbne for nye perspektiver.

TID & tendenser har kigget nærmere på den danske deleøkonomi. Med hjælp fra to interessante rapporter fra Danmarks Statistik kan du her få et indblik i danskernes deleøkonomiske aktiviteter.