Nu er den tredje udgave af TID & tendenser endelig udkommet. Glæd dig også til Retail Mag nr. 2 2020, der udkommer den 1. oktober. 

Den tredje udgave af TID & tendenser er udkommet.

Her kan du blive klædt godt på inden for strategi og ledelse med artikler, der blandt andet kaster lys på HR og forandringsledelse.

Du kan også blive inspireret af Lene Tanggaard, der mener, at afvisninger kan være en kreativ drivkraft, ligesom du kan læse om, hvordan alder som segmenteringsværktøj både kan være en begrænsning og en mulighed.

Se noget af indholdet herunder.

 

HR – afvikling eller udvikling?

HR, som vi kender det, har ingen fremtid – ikke engang på kort sigt. De, der insisterer på at blive stående, vil se øjeblikkelige konsekvenser i forhold til organisationens evne til at tiltrække, eksekvere og udvikle. I!

 

Fatale forandringer – forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden

Vi er nødt til at blive bedre til at håndtere forandringer. Meget af det, vi gør i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget, der alligevel ikke nytter noget eller bare er noget, der skal overstås, som en undtagelse.

 

Det kreative nej

Afvisninger kan være en kreativ drivkraft. Ved at omfavne de fejl og afvisninger, vi støder på livet igennem, kan de give os positiv energi og blive værdifulde medspillere i vores kreativitet.

 

Alder – begrænsninger og muligheder

Alder som segmenteringsvariabel er en af de mest simple og mest gængse. Den er til at arbejde med i relation til store mængder data, men den er ikke specielt retningsvisende for forbrug gennem livet.

 

Covid-19 – en meget grim gave

Krisehåndtering er altid hårdt og beskidt arbejde, som initialt synes meningsløst. Det er kortsigtet, lettere panisk og oftest i blinde. Men det er også krisehåndteringen, der viser, hvad vi er gjort af. Vi får truffet en masse beslutninger på kort sigt, beskytter og udvikler vores kerneforretning, fokuserer ind og prioriterer benhårdt i, hvad der er ‘need’, og hvad der er ‘nice’, samtidigt med at vi ekspanderer og investerer i fremtiden.

Man kan ligefrem sige, at en krise er en gave, der er pakket grimt ind. Denne gang faktisk rigtig grimt – for den har lyseblåt mundbind på. Coronakrisen er en gave, som vi på ingen måde har ønsket os, som ikke er særlig interessant at modtage, og som sender nogle meget negative og skræmmende signaler. Men modtages, det skal den – det er nemlig en tvangsgave. Og den tager lang tid at pakke op. Men det, der er indeni, er godt. Det tager bare lidt tid, inden vi ser det.

I en tid, hvor fremtid og strategi virker meget fjernt væk for de fleste, opfordrer vi til at kigge fremad og finde det, der ligger indeni den grimme gave.

pej gruppen har samlet bidrag fra flere prominente fagfolk inden for trends, detailhandel, nethandel og kundeservice i den kommende udgave af Retail Mag.