Alder som segmenteringsvariabel er en af de mest simple og mest gængse. Den er til at arbejde med i relation til store mængder data, men den er ikke specielt retningsvisende for forbrug gennem livet. Her kastes et blik på muligheder og begrænsninger i brugen af alder. 


Artiklen er skrevet af Louise Byg Kongsholm


 

Brugen af meget simple segmenteringskriterier finder sted hele tiden, og et demografisk kriterium som kronologisk alder er meget anvendt. Sikkert fordi det er nemt at arbejde med, da mange datakilder som for eksempel Danmarks Statistik anvender alder som baggrundsoplysning, og det dermed er nemt at arbejde med for virksomheder, der skal udvikle produkter og kommunikation. Oftest er der tale om aldersmæssige tidsperioder som for eksempel 0-5, 6-11, 12-19, 20-34, 35-49, 50-64 og 65+. Alder er en god faktor, når der skal kigges på befolkningsudvikling etc., men alder kan ikke bruges til at forudsige forbrugeradf

Hovsa…

Denne artikel kræver login. Er du allerede abonnent på TID & tendenser, kan du bare logge ind herunder. Er du ikke abonnent kan du få et abonnement lige her.