Denne artikel er helt ekstraordinært låst op og tilgængelig for alle – også for dig, der ikke har et abonnement på TID & tendenser. Ønsker du at læse flere artikler i kategorien ‘livsstil’, kan du finde dem her. (Det kræver et abonnement)
“Gå, så går det nok”, har Søren Kierkegaard engang sagt. Og der er unægteligt noget lindrende ved at gå. At sætte den ene fod foran den anden, igen og igen. At overgive sig til bevægelsens rytme, til gentagelsen. At mærke blodet blive pumpet rundt i kroppen, mens varmen begynder at sprede sig. Det simple ved at bevæge sig fremad, langsomt og rytmisk, kan foranledige en naturlig renselse af den overflod af tanker, der ofte fylder sindet.
Artiklen er skrevet af Kristine Hornshøj Harper
Vi lever i en tid og en kultur, som hylder innovation, omstillingsparathed og disruption snarere end gentagelser og rytmer. Gentagelser er knyttet til uforanderlighed og bestandighed, og disse begreber associerer trivialitet og stilstand, hvilket bestemt ikke er positivt ladede ord i vores tid. Det trivielle og stillestående er noget tungt og monotont. Det er forbundet med hverdagens opslidende trummerum. Der er ingen nydelse knyttet til trivielle gentagelser. Sådanne skal blot overstås. Det trivielle er det nyes og det friskes antitese, og det stillestående synes at have en ganske særlig lugt hængende ved sig: En lugt af slidte klæder, mølkugler og støvede gamle rum med stillestående luft.I tråd hermed kan langsigtede beslutninger i forbindelse med forbrugs- og livsstilsvalg virke kedelige, gammeldags og snusfornuftige. Hvorfor ikke omfavne de mange, tiltrækkende, fristende tilbud, som vi konstant bombarderes med? Hvorfor ikke gå med fashionable klæder og omgive sig med state-of-the-art teknologi og moderigtigt interiør? Hvorfor ikke, når det eneste, der skal til for at få råd til det, er endnu et hurtigt lån eller nogle overarbejdstimer på jobbet? Hvorfor ikke, når det midlertidigt føles så godt?
Midlertidig nydelse er dog kortvarig, og den leder ofte til en trang til mere. Og når man forbruger irrationelt og uinformeret, er der stor risiko for, at man bidrager til udnyttelse af såvel naturlige ressourcer som de mennesker, der er involveret i produktionen af de produkter, man forbruger.
Radikal reduktion af forbrug
Næste gang du er i færd med at købe noget nyt, så prøv at stoppe op et øjeblik og overvej, ikke blot om du virkelig har brug for den ting, du er ved at lægge på disken, men også hvordan du kan komme af med den igen, når du er færdig med at forbruge den – det vil sige, når den ikke længere er moderigtig.
Langt størstedelen af de ting, vi skiller os af med, er nemlig stadig funktionsdygtige og ofte ikke en gang nævneværdigt slidte. De ting, som vi køber for at føle et hurtigt sus af forbrugsglæde og således krydre hverdagens trummerum er ofte de ting, vi hurtigst ønsker at komme af med igen, fordi de efter kort tid fremstår ligegyldige og trivielle (højst sandsynligt fordi de ikke blev købt på baggrund af et reelt eller dybtfølt behov). Og desuden er sådanne ting ofte de ting, der er sværest at komme af med på ordentlig vis. Ingen ønsker at købe dem, efter de er blevet (for)brugt – det vil enhver, der har prøvet at have en stand på et loppemarked kunne nikke genkendende til. Ja, de kan endda være svære at give væk eller donere til velgørenhed, fordi de fleste genbrugsbutikker er ved at blive oversvømmet af alle de mange uønskede ting, som bliver leveret dagligt. Med andre ord kan der være megen ræson i at undgå at erhverve sig ting, som udelukkende har til formål at fylde et momentant tomrum eller et øjebliksbehov for at fremstå modebevidst. Sådanne ting er eksempelvis den trendy kjole, som du købte impulsivt inden en fest, eller den billige lænestol, som ikke var helt som ønsket, men mindede om den vellavede, æstetisk bæredygtige stol, du drømte om – men ikke orkede at bruge længere tid på at spare op til, eller stepometeret, som, da du købte det, virkede så vigtigt, men som nu bare ligger og samler støv i din skuffe. Vi er alle skyldige i sådanne irrationelle forbrugshandlinger, og vi kan sikkert alle nikke genkendende til, hvor kortlivet den nydelse, der er knyttet til dem, er. Og sandsynligvis også til den kendsgerning at der ikke ligefrem står folk i kø for at købe eller overtage de ting, vi ikke længere ønsker.
Det mest bæredygtige, vi som forbrugere kan gøre, er at reducere vores forbrug – og allerhelst reducere det radikalt. Med den hastighed der forbruges, er der ingen genbrugssystemer eller velgørenhedsorganisationer, der kan følge med. Der er simpelthen for mange uønskede ting i vores verden. Og langt størstedelen af disse ting bliver smidt væk og ender på deponeringsanlæg, hvor de langsomt nedbrydes, mens de udleder miljøskadelige gasser, eller de bliver brændt på forbrændingsanlæg.
At investere snarere end at forbruge
At fokusere på at bruge i stedet for at forbruge ting kan være en måde at invitere bæredygtige vaner ind i sit liv. Begrebet forbrug indikerer, at man konsumerer, og dermed bliver færdig med en genstand før eller siden – som oftest snarere før end siden. Forbrug er lineær: Det har et startpunkt, købssituationen, og et slutpunkt, hvor den forbrugte ting er ’færdig’ eller opbrugt, og hvor man skaffer sig af med den.
Langsigtet brug derimod er i højere grad cirkulær i den forstand, at det ikke involverer en degenererende proces, som bevæger sig frem imod et slutpunkt, men snarere implicerer gentagelser, pleje og reparationer. At købe ting for at bruge og værdsætte dem, snarere end for at forbruge dem, er at investere i ting. Investeringer omfatter overvejelser omkring, om man virkelig har brug for dette, eller hint – hvad skal det bruges til, hvor skal det placeres etc. De fleste af os tænker nok på den måde, når vi køber dyre ting, som for eksempel en ny sofa. Men denne måde at tænke på kan vi med fordel gøre til en ledetråd i alle vores køb, hvad enten det handler om tøj, køkkengrej, boligartikler eller cykler for den sags skyld. At tænke på køb som investeringer er en måde at åbne sit sind for skønheden og nydelsen ved gentagelser.
At købe for at forbruge ting er dog til en vis grad stadig statusgivende. Men der er nye tendenser under opsejling – tendenser, som materialiserer sig i alt fra Degrowth, eller modvækst, til The Tiny House Movement og etableringen af bæredygtige tøjmærker, som opfordrer til at minimere forbrug og betragte tøj som langsigtede investeringer. Måske vil vi inden for den nærmeste fremtid endda opleve, at det at være velklædt vil skifte fra nyt og ’aldrig tidligere brugt’ til en hyldest af hyppig brug og kreative reparationer. Disse tendenser indikerer et stigende behov for det immaterielle og for en løsrivelse fra overforbrugets ’hamsterhjul’.
Men hvad kræver det af de ting, vi omgiver os med, for at eliminere behovet for at købe nyt? Hvordan kan en ting opfordre til gentagen brug og tilskynde nærende, snarere end trivielle, gentagelser?
Anti-trend
I øjeblikket er jeg ved at lægge en sidste hånd på min nye bog med titlen ’Anti-trend’, som handler om bæredygtig livsstil og langtidsholdbart design. Gennem undersøgelser af anti-trend, som en modpol til flygtige, hurtigt skiftende trends, understreges vigtigheden af at stræbe efter modstandsdygtighed og stabilitet – i livet såvel som i skabelsen af designobjekter. At etablere en modstandsdygtig, anti-trendy livsstil og at designe holdbare produkter har én ting tilfælles:
Omdrejningspunktet er en holdbar kerne, som udgør et robust men fleksibelt fundament for handlinger og brug. I henhold til livsstil består denne holdbare kerne af en hverdag, der er så tilfredsstillende, at man ikke bliver nødt til at ’jazze’ den op med et overforbrug af produkter og forbrugsoplevelser.
I henhold til skabelsen af designobjekter kan det robuste element oversættes med konkret og fysisk holdbarhed. Materiel kvalitet samt æstetisk, udtryksmæssig bæredygtighed kombineret med en fleksibilitet, der muliggør opdateringer og reparationer.
Gentagelser er en afgørende del af det anti-trendy liv. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det anti-trendy liv er en hyldest til opvask og sengeredning. Slet ikke. Men de rytmer og gentagende handlinger, som et liv er fyldt med, kan med det rette sindelag udgøre et nærende fundament, som kan
fungere meditativt og rensende a la Søren Kierkegaards tribut til gåturen.
Jeg holder af hverdagen…
At investere i få, men gode og vellavede ting er et afgørende skridt i retning mod en minimering af den forurening, som et overforbrug af ligegyldige, kortlivede ting medfører – og det er tilmed noget, vi alle kan bidrage til. Men det kræver, at vi etablerer nærende gentagelser i vores liv, og at den gentagne brug af de samme genstande betragtes som nydelsesfuld og meningsfuld – og måske endda statusgivende, så vi ikke føler trang til at fylde vores liv og hjem med kortlivede forbrugsoplevelser og ting.
Det lyder måske lidt trægt, men på god Dan Turèll’sk vis skal vi finde en måde at ’holde af hverdagen’ på. Vi skal fylde vores hverdag med nydelsesfulde gentagelser, som kan fungere som et smukt omkvæd i vores færden.
I professor Yuriko Saitos bog ’Everyday Aesthetics’ introducerer hun begrebet’familiar strange’, som er en kvalitet, der kan komme til udtryk i æstetisk nærende elementer i et designobjekt, som på diskret vis sikrer kontinuerlig brugsglæde. Sådanne kunne for eksempel materialisere sig i smukt dekoreret for i en taske, som man kan glæde sig ved, hver gang tasken åbnes. Det kunne også være materiel struktur og variation på et møbels overflade, der fungerer taktilt stimulerende, eller multifunktionelle elementer i eksempelvis et køkkenredskab, der sikrer fleksibilitet.
Selv om der kan være mange grunde til at fokusere på det ekstraordinære og overraskelsen i skabelsen af designobjekter, understreger Yuriko Saito skønheden i ’everydayness’, det vil sige i det hverdagslige. Og ’familiar strange’ er det krydderi, som på subtil vis kan fremme glæden ved det hverdagslige. I et tilfredsstillende liv udgør hverdagen en kontinuerlig nydelse, som bør understøttes af objekter, der nærer, understreger og fremmer de daglige rytmer, eller som forskønner det daglige omkvæd. Hverdagens nærende gentagelser er ikke trivielle, men givende. Vi kan invitere sådanne gentagelser ind i vores liv på eksempelvis følgende måder: Investér i få, men gode køkkenredskaber, der kan berige madlavningsprocessen, i et smukt sengetæppe, der kan forskønne sengeredningen, i en god, robust cykel, der kan forbedre transporttiden fra a-z. Investér i nogle veldrejede keramikkrus, der kan opfordre til rolige pauser, i en dug med et mønster, der gør dig glad, og gør det til en vane at dække op med den på en særlig aften hver uge, i en lænestol, der kan tåle at blive siddet i i hundredvis af timer – som måske endda bliver skønnere eller træder i karakter ved brug. Og investér i tøj, der kan tåle gentagen brug, og som sidder godt og er flatterende snarere end trendy.
Når vi lever et hverdagsliv, der nærer og tilfredsstiller os, har vi ikke behov for at flygte fra hverdagen gennem overforbrug af kortlivede produkter og oplevelser. Derfor er det at etablere en nærende daglig rytme det mest bæredygtige, man kan gøre. For i kølvandet på det tilfredsstillende dagligdagsliv kommer reduceringen af forbrug helt naturligt.
Liina Klauss er en tysk kunstner, der anvender kasserede ting og affald til at skabe kunstinstallationer. Liina Klauss indsamler størstedelen af de materialer, som hun bruger i sine værker, på strande. Hun arrangerer løbende events, som kun kalder ’curating the beach’, hvor hun inviterer sit publikum til at deltage i at samle og sortere de massive mængder affald, som skyller ind fra havet. Formålet er at skabe opmærksomhed om den enorme miljøkrise, som vores overforbrug og brug-og-smid-væk-kultur forårsager.
Susanne Guldager er en dansk tøjdesigner, som står bag mærket La Femme Rousse, der skaber bæredygtig beklædning til kvinder. La Femme Rousse arbejder med slidstærke genbrugsmaterialer som eksempelvis denim af genanvendt bomuld og et kompositmateriale bestående af genanvendt uld og genanvendt polyester. Størstedelen af beklædningsdelene er fleksible i den forstand, at pasformen kan justeres i takt med kroppens forandringer over tid eller i tråd med præferencer og anledninger.
