Læs artiklen 6 designfilosofier på vej mod en bedre bundlinje i e-pages her. (Kun for medlemmer af trenduniverset)
Der er mange veje til succes med design. Men det starter med en holdning og en metode. Nogle overskrifter og metoder er moderne, andre gammeldags, endnu andre politisk korrekte og andre bedst i krisetider.
Er den brugerdrevne trend forbi, eller er den slet ikke begyndt?
Hvad dur i virkelighedens verden frem mod 2015.
Fremtidens design kan tage mange retninger. Mulighederne er mangfoldige, og de sidste tanker er sikkert slet ikke tænkt endnu.
Her efter krisen, hvor turbulensen er fremherskende, men hvor strategi også igen er kommet på dagsordenen, er det måske en god idé at sætte overskrift på de overordnede tendenser og metoder. Det viser sig nemlig, at flere ”designskoler” kæmper om magten samtidig med, at der er meldinger ude om, at innovationspenge ikke bliver brugt effektivt nok og at den brugerdrevne designtrend på samme tid både er død og sprællevende. I det efterfølgende prøver vi at organisere de forskellige retninger, så det er muligt at anvende artiklen som diskus-sionsoplæg i strategiarbejdet.
Det, der er fornuftigt, har af og til vist sig ikke at hænge sammen med, om noget var ”on” eller ”off” trenden.
Det er pej gruppens vurdering, at der altid vil poppe nye retninger og metoder op – som man skal hilse velkommen. Men bagefter er der god grund til at sætte metoderne under det kritiske lys og analysere om de virker, og er fornuftige ud fra en holistisk betragtning.
Men der er seks overskrifter, som trænger sig på:
- Den kopierende metode
- Den demokratiske metode
- Den inkluderende metode
- Den etiske metode
- Den akademisk/videnskabelige metode
- Den dogmatiske metode
Bliv medlem af trenduniverset her
Hver for sig har metoderne pondus, attitude og indhold – og har vist deres duelighed i mange sammenhænge – men ikke i alle. Derfor skal man gå til de seks metoder og filosofier med kritisk sans og pragmatisk holdning og først og fremmest relatere metoden til den opgave og den virksomhed, der skal bruge den.
1: Den kopierende
Den kopierende metode bruger de fleste virksomheder – men man taler ikke så meget om det. Den når ikke listen over anbefalede metoder, da den er særdeles politisk ukorrekt. Men trods det – den mest benyttede. Det er ligesom SE og HØR – bladet ingen læser, men ved alt om, hvad der står i.
Der er mange grader af kopiering – helt fra let inspiration til 100% kopiering og en sag på halsen. Men alle, selv de såkaldte store designere, erkender, at design også handler om at stå på ryggen af hinanden og lade sig inspirere af andre – både aktuelle og ældre designs og designere. Men det opfattes stadig som at springe over, hvor gærdet er lavest. Den store fordel er tempoet. Det går hurtigt, og så længe der er penge i metoden, og købmanden har magt, så bliver der kopieret.
Der er som nævnt mange former for kopiering. Fra systematiske rejsehold, der indsamler allerede designede produkter fra hele verden for at finde det bedste at kopiere, til mere blød kopiering, hvor man blot er ”follower” på en stor trend, som andre måske både har opfundet, initieret og fuldbyrdet.Konklusionen er, at metoden er kommet for at blive, og vi kan lige så godt tale åbent om metodikken. Pas på de ”hellige” virksomheder, der hævder, de aldrig kopierer – det er ofte dem, der er allerbedst til det.
2: Den demokratiske
Drømmen om at udvikle og designe god æstetik til billige eller rimelige priser har levet godt hos mange designere og arkitekter gennem historien. Det hænger sammen med, at det i gamle dage kun var overklassen, der havde adgang til smukke og skønne ting.
Industrialiseringen, Bauhaus-skolen og modernismen vendte op og ned på dette, men det var først, da Ikea trådte ind på scenen, at det fik kommercielle ben at gå på.
I modernismens første år var drømmen større end, hvad det blev til i virkeligheden. De designede produkter kunne ikke masseproduceres, og det gjorde ”design for folket” alt for dyrt.
Tankerne bag det at please folket med æstetik lever i bedste velgående – og demokratiseringsbølgen stopper ikke foreløbig.
3: Den inkluderende
En moderne afart af den demokratiske tankegang er den inkluderende dimension. Her skal enten forbrugeren eller den professionelle bruger involveres. Trenden har haft mange overskrifter.
Involvement, brugerdrevet design, crowdsourcing, co-creation, real-life-design og så videre. Grundpillen er, at design i en overkommunikeret forbrugsverden bliver vedkommende, når man selv tager del i processen eller elementer af processen. Tankegangen fik fodfæste i 90’erne, men nåede måske sit max i 2010, da avantgarden nu atter har vendt sig imod trenden.
På nettet diskuteres det ivrigt, om brugerdreven innovation og design er en død sild; om det blot var en filosofisk tidslomme midt i den aktuelle tidsånd.
Apple og andre har forkastet tankerne og kalder det for bullshitdesign. Forbrugerne ved ikke, hvad de vil have, før de har set mulighedene, siger modstanderne. Og rigtig kreativt design skal skabes af professionelle, der tør bryde grænser – for forbrugere har ikke evner nok til at bryde vaner og behovsgrænser, hævder man.
Men mange virksomheder har prøvet og testet disse tanker. Sportsskofolk, specialproducenter af møbler og andre siger, at de har haft en del ud af investeringerne. Andre har opgivet halvvejs, for det at involvere kræver kompetence, hænder og adminsitration – ofte mere, end man havde regnet med.
Det er væltet ud med litteratur om emnet. Både pro og contra. Sidste eksempel er den meget omtale bog ”Design-driven-innovation” af Roberto Verganti, hvor der direkte slås til lyd for, at man skal undgå at lytte til kunder og forbrugere. Der gives endda en række råd til, hvordan man lader være.
4: Den etiske
Etisk baseret design handler om, at der kommer nogle fortegn før begrebet design – eksempelvis ressourcebesparende design, klimadesign, moralsk eller bæredygtigt design. Design er på sin vis blevet dogmatisk og skal leve op til nogle dogmatiske regler og hensyn.
Filosofien har selvfølgelig skabt debat mellem designideologen og købmanden. En konflikt som helt sikkert kommer til at gå over mange omgange. Men både designere, arkitekter, politikere og et særligt segment i samfundet har taget metodikkerne til sig som fremtidens måde at designe på. Designskolen i Kolding er på mange måder bygget ideologisk på disse tanker.
Design og produktion kædes ofte sammen – og der stilles store krav via Code of Conduct-politikker til, hvordan designprodukterne fremstilles, hvor de produceres, og hvordan de når frem til brugerne.
Den megen politiske fokus på disse strømninger har gjort, at skal man have offentlige tilskud til innovation og design, så er det konkret nemmere, hvis man har argumenterne om etik og bæredygtighed med i ansøgningen. I 2012 skal de blot forenes med ordet VÆKST.
5: Den akademisk/dogmatiske
Design der bygger på reel videnskabelig forskning, findes i stor stil inden for de mere tekniske områder, men også inden for mere banale områder som møbler og beklædning.
Udgangspunktet er, at ”ting tager tid”, ”kvalitet koster penge” og at design og videnskab i fællesskab har rykket opfattelsen af, hvad man kan med eksempelvis materialer.
Det er et område, der er forbeholdt de få, de store og enten videns- eller kapitaltunge virksomheder. Men i designverdenen er der stor lydhørhed over for de videnskabelige metoder – også som en modpol til den nemme kopiering.
6: Den dogmatiske
Det dogmatiske design tager udgangspunkt i, at forandringer, ud over hvad der er aftalt på forhånd, ikke er tilladelige.
Repetition og sikkerhed for gentagelse er de vigtigste ingredienser. Heritage og tradition er grundstene sammen med evnen til at beskrive de dogmer og regler, man arbejder under, så specielt forbrugere synes om ideen, imaget og rammerne. Vi ser meget ikondesign i denne kasse. Fra B&O over Alessi til de kendte dogmefilm.
Hvis man vil designe med denne filosofi som udgangspunkt, skal man være dygtig til at beskrive reglerne, så designprocessen er også en kommunikationsproces.
Designskolerne tager stilling til fremtiden
Det er interessant at se, at de tre store danske designuniverser – TEKO i Herning, Designskolen i Kolding og Designskolen i København over de seneste år har taget hver deres politiske standpunkt og forsøgt at efterleve det i uddannelser og grundfilosofier.
I et diagram, hvor man modstiller videnskab og kopiering, demokratisk og dogmatisk design, dukker der designrum op, der har givet grobund for, at skoler har kunnet finde deres ståsteder.
Men modellen kan også anvendes til at placere sin egen virksomhed holdningsmæssigt over for fremtidens udfordringer.
Hvad der er bedst til din virksomhed eller opgave må bero på en test og en afprøvning.
Men med artiklen håber vi at have tydeliggjort nogle retninger, der peger ind i fremtiden og som tydeliggør de ståsteder, man kan tage.
