Denne artikel er normalt låst og forbeholdt abonnenter, men vi har helt eksklusivt gjort den tilgængelig for dig. Vil du have adgang til flere artikler som denne? Prøv TID & tendenser gratis i 10 dage her.

Forestil dig at fjerne 60 procent af byrden fra dit kundeserviceteam på en måned eller at få en produktivitetsforbedring på knap 30 procent i din drift. AI har allerede demonstreret sit værd i både store og små virksomheder. Men mange er i tvivl om, hvor og hvordan de skal starte. Der findes ikke en manual for, hvordan man kommer i gang, men i denne artikel får du fem råd til, hvor du kan starte. For virksomheder kan faktisk komme i gang på en let og tilgængelig måde allerede i dag – og hurtigt begynde at høste fordelene.

Af Simon Peschcke-Køedt

AI er ikke lig andre teknologier, som typisk har et afgrænset område. Det er første gang i meget lang tid, at vi har at gøre med en såkaldt ’General Purpose Technology’, som omfatter teknologier, der grundlæggende påvirker verdenssamfundet via deres indvirkning på både økonomiske og sociale strukturer – som for eksempel elektricitet. McKinsey vurderede i en rapport fra november 2023, at AI kan blive et af de mest omfattende teknologiskift i årtier.

Derfor er det vigtigt for alle at gøre sig bekendt med AI, da udviklingen inden for området allerede har påvirket hele verdenssamfundet de seneste år – og det vil den fortsætte med i de kommende år. Alligevel er det kun fem procent af de danske virksomheder, der reelt er kommet i gang med AI, viser en nylig nordisk analyse foretaget af blandt andet Dansk Erhverv, IT-Branchen og Dansk Industri. Mange er AI-interesserede, men virksomhederne støder på udfordringer som manglende AI-ekspertise og viden, når teknolo­gien skal implementeres.

Det er overraskende, hvor få der er kommet i gang med AI. Når det er sagt, er det forståeligt, at mange holder tilbage. I et hårdt, konkurrence­præget og usikkert marked er fokus typisk på den daglige drift. Overskuddet til at sætte sig ind i nye teknolo­gier er begrænset, og dermed er den kvalificerede forståelse for AI stadig lav i mange virksomheder.

I Institute of AI har vi interviewet mange af de danske virksomheder, der er kommet længst med implementeringen af AI, vi har lavet omfattende research, og vi har hjulpet virksom­heder godt i gang på deres AI-rejse. Al dette arbejde med AI har givet os en unik forståelse for, hvad der virker og ikke gør. For at hjælpe andre godt i gang får du her de fem vigtigste råd:

1 – Gå forrest som ledelse

Teknologien er stadig så ny, at der ikke findes en manual. Derfor skal alle gøre deres egne erfaringer og afdække, hvordan AI bedst kan hjælpe deres virksomhed. Ledelsen må ikke begå den fejl at uddelegere og selv udskyde deres egen rejse ind i den fagre nye verden.

I stedet skal de selv blive fortrolige med brugen af det og prøve nogle af de mange værktøjer af. Ikke nok med at ledelsen bliver bedre rustet til at træffe de rette AI-beslutninger fremadrettet, de vil også hurtigt opleve små, men betydelige effektiviseringer i deres egen dagligdag. Det handler ikke om, at ledelsen skal være de bedste og dygtigste til AI, men de skal gå forrest og holde fanen højt, så medarbejderne også bliver motiverede og kan se, at ledelsen prioriterer den nye teknologi.

Et godt sted at starte er ChatGPT Team, der for 30 dollars pr. bruger om måneden giver et sikkert miljø, hvor de første erfaringer kan gøres. Når ledelsen har set lyset og fået smag for mulighederne inden for eget fagområde, kan de med stor troværdighed pålægge medarbejderne, at de også kommer i gang. For den gode opstart kan initieres allerede i dag til en meget overkommelig pris, som fører os hen til råd nr. 2:

2 – Start småt, frem for komplekse løsninger

Den manglede forståelse og indsigt danner ofte baggrund for, at der bliver truffet en fejlagtig beslutning om at gøre det til et større projekt end nødvendigt. Sikkerhed bliver ofte omdrejningspunktet for udrulningen. Sikkerhed er meget vigtigt – tag ikke fejl – men starten på virksomhedens AI-rejse behøver ikke at tage udgangspunkt i komplekse sikkerhedskrav.

Når vi skal lære at cykle, kan en simpel cykelhjelm gøre det fint. Hvis cyklen en dag bliver opgraderet til en motorcykel, giver det mening med mere sikkerhed. Konsekvensen af et unuanceret stort fokus på sikkerhed, koblet med ivrige konsulenthuse der gerne vil sælge komplekse (dyre) løsninger, gør, at mange starter deres AI-rejse som et stort vertikalt projekt, udviklet specielt til den enkelte virksomhed, som går dybt i virksomhedens data og systemer. Det kan tage alt fra måneder til år at bygge.

Det er relevant at gøre på et tidspunkt, men der er ingen grund til at starte her. For at blive i cykelverdenen, er det som at bygge en avanceret motorcykel, når vi bør starte med at øve os på en løbecykel, som senere kan få pedaler… og en dag blive til noget motoriseret.

Vi har mødt flere virksomheder, som startede med komplekse systemer, og som stadig ikke har høstet frugterne af AI. Medarbejderne har ikke fået den nye platform indarbejdet i deres hverdag og føler et pres for at komme i gang. Men de ved ikke hvordan.

Ledelsen har godkendt en stor investering, men de hverken forstår eller bruger AI – og kan ikke se gevinsterne på hverken top- eller bundlinje. Pludselig begynder tvivlen at opstå: Er det blot en hype, som vi fejlagtigt er gået med på? Med andre ord står den fine nye motorcykel ude i gården, men ingen ved, hvordan de skal bruge den. Problemet er ikke teknologien, men tilgangen.

Den amerikanske AI-ekspert Greg Kamradt interviewede mere end 100 virksomheder i jagten på ’Killer Use Cases’: En anvendelse af AI, der giver en stor gevinst, og som kan anvendes bredt i mange virksomheder. Han fandt nul. Nul. I stedet viste dataene et tydeligt mønster. Gevinsten lå i mange små daglige forbedringer, på tværs af hele organisationen, hver dag.

Han konstaterede, at AI ikke er en revolution, der giver store gevinster fra den ene dag til den anden, men i stedet en evolution. Mange små forbedringer på tværs af hele organisationen, efterhånden som de fik det inkorporeret i deres dagligdag, hvilket leder os til råd nr. 3:

3 – Engager organisationen bredt og få værdifuld viden til gavn på kort og lang sigt

Fordi AI som værktøj stadig er nyt, er det svært at finde eksempler, som alle virksomheder kan kopiere en til en og implementere. I stedet bør alle gøre deres egne erfaringer og holde det simpelt: Start horisontalt på tværs af organisationen ved at give simpel træning og adgang til værk­tøjer som ChatGPT Team og MidJourney, hvormed medarbejderne kan gøre deres egne erfaringer og forholdsvis hurtigt kan høste de lavthængende frugter.

Samtidig bliver I som organisation bedre klædt på til at bygge jeres egen vertikale løsning, når tiden er inde. Apropos førnævnte sikkerhed, så kan man komme langt med en simpel AI-politik, der sikrer, at medarbejderne ved, hvad de må og ikke må. Vær opmærksom på at holde et positivt narrativ: En politik, der fokuserer for meget på farerne ved AI, tilskynder ikke til at bruge den nye teknologi. Tværtimod.

Flere studier har afdækket at den såkaldte skyggebrug, det vil sige brug af AI, uden at det er godkendt af ledelsen, som er meget udbredt. Foregår det i din virksomhed? Højst sandsynligt. Nogle påstår sågar, at det foregår i alle virksomheder. Medarbejderne holder det typisk i skyggen af to årsager: De føler, at de snyder, når de bruger AI uden at have fået lov, og de nyder anerkendelse for den øgede effektivitet, der tilsyneladende er opstået ud af det blå. Hvem vil ikke hellere selv modtage rosen frem for at lade AI’en få æren? Få skyggebruget ud i lyset og hyld de gode eksempler som inspiration.

Derfor bør man finde de medarbejdere, der allerede bruger AI i deres hverdag til at løse arbejdsopgaver. Disse medarbejdere er en vigtig ressource, hvis interesse og forståelse for området kan være afgørende i forhold til at få AI gjort nærværende og relevant. Udnævn dem til AI-ambassadører, saml dem i en styregruppe og giv dem mandat til at gå forrest med udrulningen. I den ideelle verden bliver en af medarbejderne udnævnt til fuldtidsambassadør for en periode på seks til tolv måneder, da vanens magt er en svær størrelse. Hvilket leder os til råd nr. 4:

4 – Skab plads til brugen af AI: Øvelse gør mester, og øvelse kræver tid i en travl hverdag

Den største barriere for, at AI bliver en succes, er forandringsledelse. Som virksomhed må man ikke undervurdere dette aspekt, og som en medarbejder hos en kunde for nylig sagde til os: ”Driften dræber.” Hun ville gerne i gang, men uden plads fra ledelsen var der ikke tid til at eksperimentere med AI. Selv i virksomheder der har AI på agendaen, og hvor såvel ledelse som medarbejdere har set lyset og har set et potentiale i anvendelsen af AI, støder de ind i udfordringer med at få det indarbejdet i hverdagen.

Sæt AI på agendaen og sørg for, at det bliver italesat i alle afdelinger. Få dine AI-ambassadører og mellemledere til at arbejde sammen og fremhæv de gode ’usecases’ på fællesmøder. Hav AI som et fast agendapunkt til alle afdelingsmøder. Det kan være noget så simpelt som en hurtig ’rundt om bordet’ for at checke ind, hvad folk har brugt AI til. Og det fører os hen til råd nr. 5:

5 – Gå målrettet efter de fordele, som AI kan give

Da vi interviewede CIO’en for en større dansk virksomhed, der har været i gang med AI siden 2022, delte han en interessant indsigt: ”I bagklogskabens klare lys ville jeg ønske, at vi havde været mere ydmyge i tilgangen til AI. Vi er meget målrettede i alt, hvad vi gør, men vi burde have erkendt, at AI er en ny teknologi, hvis muligheder vi endnu ikke fuldt forstår, og af den grund kunne vi ikke på forhånd fastsætte præcise mål og gevinster. Derfor burde vi have gået mere eksplorativt til værks.”

Jeres AI-rejse skal ikke være en tilfældig famlen i blinde, men hold fokus relativt åbent for, hvordan AI kan gavne netop jer. Gennem interviews og research har vi i Institute of AI identificeret fire områder, hvor AI oftest bidrager positivt:

1. ’Waste hunting’ – hvor spilder vi tid og er ineffektive? Hvordan kan vi effektivisere arbejdsgange? Førnævnte rapport fra McKinsey vurderer, at 2/3 af alle jobs i Danmark vil have et automatiseringspotentiale på mere end 50 procent.
2. Innovation og nytænkning. Sam Altman (stifter af OpenAI) har udtalt, at en af de største fordele, som han ser ved AI, er brainstorming. Det er et stærkt værktøj til at sætte gang i noget nyt, uanset stort eller småt, for eksempel en strategi eller et møde der skal planlægges.
3. Forbedrede kundeoplevelser, som via intelligent personificering fører til øget salg. Matas er et fremragende eksempel på en virksomhed, som har taget AI til sig og er lykkedes med at påvirke både top- og bundlinje gennem intelligent personificering.
4. Øget medarbejdertilfredshed, da medarbejderne føler, at de sparer tid. De kan komme af med irriterende rutineopgaver og få lavet mange ting hurtigere. Arbejdsopgaverne bliver dermed sjovere, ligesom medarbejderne er opmærksomme på, at deres markedsværdi stiger i takt med, at de lærer at bruge AI. Headhuntere oplever allerede, at medarbejdere spørger ind til en ny arbejdsgivers planer for AI. Medarbejderne er bange for at blive komme bagud ved at være i en virksomhed, der ikke prioriterer AI.

Hav de fire områder for øje såvel i starten som i løbet af jeres AI-rejse. Afhængig af jeres strategi og forretningsmodel vil det være forskelligt, hvordan AI bedst kan bidrage.

Apropos medarbejderglæde er det værd at berøre kultur: En af de internatio­nale eksperter, som man med fordel kan hente inspiration hos, er Ethan Mollick, professor på Wharton School of University of Pennsylvania, der har udgivet bestsellerbogen om AI: ’Co-Intelligence’. En af de centrale pointer hos Ethan Mollick er, at dem der virkelig sætter turbo på AI og vinder på den lange bane, er dem, der er har en samarbejdende kultur, frem for en konkurrencepræget kultur. Det er nemlig afgørende, at medarbejderne er villige til at samarbejde og dele deres erfaringer med den nye kultur.

Skynd jer langsomt og gør jeres egne erfaringer, mens tid er

AI-toget er ikke kørt. Det er som nævnt en evolution frem for en revolution. Men evolutionen tager med jævne mellemrum nogle teknologiske spring. I maj 2024 lancerede OpenAI (selskabet bag ChatGPT), Google og Microsoft med en uges mellemrum alle nye produkter, der grundlæggende forandrer vores måde at anvende vores computere.

I den nærmeste fremtid vil vi i højere grad interagere ved at samtale med computeren frem for at bruge fingrene til at taste. Det er trods alt hurtigere og mere effektivt. De virksomheder, der har taget de første skridt og bruger AI på en simpel måde, vil have nemmere ved at adaptere disse helt nye måder at agere på.

Der findes ikke et sølvfad, hvorpå der serveres AI-løsninger. Alle kan komme i gang i dag. Alle skal prøve sig frem. De virksomheder, som allerede får fundet frem til, hvilke muligheder AI kan give dem, har mulighed for at accelerere deres forretning på et helt andet niveau end dem, der ikke gør.

Derfor er det bedste råd, som jeg kan give virksomheder, at de ikke må sidde og vente, for så kommer de bagud. De skal i stedet skynde sig langsomt ved at komme i gang med nogle simple AI-værktøjer. På den måde opnår de både værdifulde indsigter og besparelser i hele organisationen. Har man samtidig en interesseret ledelse, der tør gå forrest, og en samarbejdsvillig kultur, der vil dele deres erfaringer med resten af holdet, er kursen sat mod en stærkere vækst. Den nysgerrighed kan alle tage på sig.

Denne artikel er skrevet af Simon Peschcke-Køedt. AI, i form af ChatGPT Team og Perplexity, er anvendt til research og sparring om indhold.