Det spørgsmål har vi stillet denne måneds Fremtidspanel, hvor tre eksperter kommer med deres tanker og holdninger til et aktuelt emne. Fremtidspanelet her i marts består af professor Steen Hildebrandt, forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen og trendekspert Mads Arlien-Søborg.

 

Steen Hildebrandt, ph.d., professor emeritus, adjungeret professor og forfatter

’Det korte svar: Det står dårligt til!’

Bæredygtighed handler om, at vi mennesker, i alt hvad vi gør, ikke må skade naturen og naturens ressourcer. Derfor skal mere og mere af alt, hvad vi mennesker gør, være karakteriseret ved, at vi skal kunne gøre det igen og igen. Det er derfor, at genbrug og cirkulær økonomi er så vigtige begreber. Og det er derfor, vi ikke må producere affald, da det er uorden og spild af ressourcer.

Når det handler om for eksempel tøjproduktion, landbrug, byggeri, transport, produktion i bred forstand og forbruget i almindelige danske familier, så er alt for meget fortsat ikke-bæredygtigt.

Uanset, hvor vi ser hen, ser vi ikke bæredygtighed, men det modsatte. Der er dog alle steder også elementer af bæredygtighed. Det er godt, og det giver håb. Men der er lang vej igen. Og på en del områder går udviklingen i disse år simpelthen i den forkerte retning. Det gælder for eksempel CO2-udledning, affaldsmængderne, ulighed, biodiversitet med videre.

Når det handler om bæredygtighedens sociale og sundhedsmæssige dimension, står det også på mange måder dårligt til i et så veludviklet samfund som Danmark. Mange børn og unge mistrives, adgangen til og udnyttelsen af samfundets sundhedsydelser er meget ulige fordelt, og når det handler om de videregående uddannelser, er adgangen socialt set også meget skævt fordelt.

Danmark har meget langt igen, før vi kan kalde os et bæredygtigt velfærdssamfund. Regering og Folketing skal handle meget mere resolut, og private virksomheder skal påtage sig et meget større og aktivt ansvar. De skal desuden indse, at fremtidens indtjeningsmuligheder ligger i at være bæredygtig. Forbrugerne og civilsamfundsorganisationerne skal være mere bevidste og aktive, og på uddannelsesinstitutionerne skal der undervises i bæredygtighed.

 

 

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom ved Nordea

’Forbruget faldt mere af nød end af lyst sidste år’

Hvordan står det til med bæredygtigheden i 2021? Hvordan synes du selv, det går, kære læser? Hvilket forbrug vil du give afkald på? Nej, vel.

Min påstand er, at vi vil have haft et noget mindre bæredygtigt forbrug i år end året før, når vi ser tilbage til december. Og hvorfor?

Det er enkelt. Min årlige klimaforbrugsmåling for 2020, viste, at danskerne ikke blev ’grønnere’ i 2020. Færre end året før tænkte bevidst i mere bæredygtige forbrugsvaner, og næsten ingen vil betale ekstra for bæredygtige varer. Man kan bortforklare det med, at Covid-19-pandemi og nedlukning stjal fokus. Men det er ikke hele sandheden. Faktum er, at bæredygtigt forbrug kun interesserer cirka halvdelen af befolkningen.

Jeg hæfter mig især ved, at forbruget faldt mere af nød end af lyst sidste år, hvor forbrugskvoten var nede omkring 88. Det har ikke været lavere i måleperioden.

Vi brugte skam penge på mad, elektronik, gør-det-selv, hobby og meget andet. Men noget af det dyre forbrug, som udlandsrejser, måtte vi lægge på hylden.

Den globale coronapandemi var et katastrofeår for luftfarten i 2020. Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne faldt 75 procent på grund af rejserestriktionerne.

Når vi kan rejse igen, skal vi indhente det forsømte. Der skal flyves på ferie, for vi har masser af sol og oplevelser til gode. Og pengene har vi. Men det vil jo koste på CO2-kontoen. Pyt med det, for vi har fortjent det. Alle de andre oplevelser, som vi har til gode, skal også indløses ved kasse et, og det betyder, at vi vil suse land og rige rundt for at tanke oplevelser, mens vi så på samme tid fyrer en masse CO2 af.

 

Mads Arlien-Søborg, trendforsker og livsstilsekspert

’Bæredygtighed er for længst blevet mere end bare en trend’

2021 bliver endnu et år i skyggen af corona. En skygge der også kunne have dækket for den grønne omstilling og bæredygtige udvikling. Men sådan har det heldigvis ikke været. Trods pandemiens udfordringer fortsætter vi med at insistere på bæredygtigheden. Både på det private plan og i virksomhederne synes der at være et ønske, ja nærmest et krav om, at bæredygtighed skal fylde mere og i højere grad manifestere sig i konkrete handlinger. Man kan ikke længere gemme sig bag gode hensigter. I 2021 er der kun én ting der tæller, og det er handling.

Jeg tror, vi kommer til at høre meget om cirkularitet og cirkulær økonomi. I 2021 vil fokus blive rettet mod genanvendelse af materialer og brug af genbrugsmaterialer. En undersøgelse fra december 2020 viser, at hver femte dansker havde et ønske om at leve mere bæredygtigt i 2021.  Det er et klart signal om, at vi ønsker at sætte handling bag ord. Ved at genbruge og genanvende vores ressourcer, samtidig med at vi skaber produkter, der holder længere, så bidrager vi også til udviklingen af den cirkulære økonomi.

I 2021 er bæredygtighed er længere et ’add-on’. Bæredygtighed er en præmis for alt, hvad vi foretager os – både som privatpersoner og som virksomhed. Det er noget, vi som forbrugere i højere grad tager for givet og stiller krav om. Så bæredygtighed er for længst blevet mere end en ’bare en trend’.