Hvad kommer 2021 til at byde på?

Det spørgsmål har vi stillet denne måneds Fremtidspanel, som er helt nyt tiltag i TID & tendenser nyhedsmail, hvor tre eksperter kommer med deres tanker og holdninger til et aktuelt emne. Fremtidspanelet her i januar består af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, finansmand Lars Tvede, og strategikonsulent Simone Misser-Pedersen.

 

Anne Skare Nielsen: ”Fra forandringsparat til forbedringsparat”

 

På den korte bane:  

• Digitale møder er kommet for at blive. Selv om nogen måske længes efter fysiske møder, så er onlinemøder blevet en del af hverdagen, og det kan vi lige så godt indrette os efter. Man skal dog lade være med at lave de sædvanlige møder med strøm i, men i stedet bruge de digitale redskaber, så man får skabt noget mere innovativt og kreativt

 

• Hygiejneniveauet skal skrues i vejret, for ellers ender vi med at blive nogle kæmpe tabere på den store fremtidsspillebane. Vi skal fortsætte med at vaske hænder, spritte af og blive hjemme, når vi er syge. Derudover skal vi komme noget mere ud i naturen i stedet for at sidder indenfor hele dagen.

 

• Hvis man tror, at tingene snart bliver, som de plejer at være, så kan man godt tro om igen. Der vil komme et megastort efterslæb og oprydningsarbejde efter coronakrisen. Hvis man gerne vil gerne brande sig, så er det med at komme ud med håb, overskud og glæde.

 

• De økonomiske prognoser er gode, fordi vi jo ikke på den måde er i en finanskrise, men i en naturlig skabt krise, hvor vi kæmper mod en fælles fjende. For nylig kunne man se overskriften ’The roaring 20’s’ på forsiden på The Economist. Heraf fremgår det, at man regner med, at vi kan få et rigtig dejligt opsving i 20’erne, hvilket jeg også tror på.

 

• Tiden er til at få ryddet op både personligt, samfundsmæssigt og mentalt, så vi går fra mere til bedre. Det er ikke tilfældigt, at Marie Kondo og ’Swedish death cleaning’ fejer hen over kloden. Man skal rydde op, som hvis man var død, og der skulle komme nogen og tage sig af de ting, der var tilbage. At give slip på det gamle vil være en god måde at bruge 2021 på.

På den lange bane:

• Det er ikke it-chefen, der har drevet den digitale forretning, det er i stedet corona. Digitalisering tvinger os til at fokusere på hele værdikæden – hvad er vigtigt, hvad er kerneopgaven, og hvem er kernekunderne?

 

• Når vi kommer hen på den lange bane, begynder transformationen, og derfor skal man forvente, at der kan ske noget vildt. Jeg tror, at der kommer to år mere, hvor vi får med stålulden, før det bliver rigtig godt. Vi befinder os i en omstillingsfase, hvor vi skal give slip på det gamle lort og fokusere på, hvad det er for en værdi, vi skaber.

 

• Bæredygtighed går hen og bliver en forretningsmodel. Det vil sige, at vi taler om bæredygtighed hele vejen rundt – både det cirkulære, det økonomiske og det at man kan stå på mål for den del af sin forretning.

 

• Vi skal have vores voksenbukser på, for lige nu er der et stort, dejligt og åbent vindue for ordentlighed. Vi trænger så meget til en modpol til Donald Trump, til opportunisme og til social media med egoistiske narcissister, der lokker svage sjæle med lette løsninger. Vi vil gerne have, at folk står på mål for det, som de tror, mærker og ser.

 

• I 2021 kommer trenden fra mere til bedre – fra forbrug til brug for – til at fortsætte, da vi i stigende grad efterspørger kvalitet i tilværelsen. Det handler om at gå fra at være forandringsparat til at være forbedringsparat. Hvis vi får ryddet op og mærket efter, hvem vi er, så kan vi meget bedre navigere i fremtiden og træffe de rigtige valg.

 

Lars Tvede: ”2021 bliver en (forsinket) fest”

 

• Under Covid-19-krisen i 2020 steg de gennemsnitlige husholdningsindtægter i mange lande voldsomt – herunder i USA. Dette skyldtes, at regeringernes kompensationspakker gennemsnitligt oversteg forbrugernes Covid-19-skabte indkomsttab. Samtidig blev forbrugerne forhindret i at bruge penge på meget af det, de havde ønsket. Derfor var der en voldsom stigning i husholdningernes opsparing. Denne opsparingspukkel er som et opladet batteri, der vil bringe energi til økonomierne, når Covid-19-krisen er slut.

 

• For de fleste nationers vedkommende vil Covid-19-krisen vende omkring slutningen af maj og starten af juni, hvor et flertal i de fleste befolkninger enten har haft sygdommen eller er blevet vaccineret. Derefter vil mange tendenser fra 2020 vende. Primært vil den fysiske oplevelsesøkonomi få et stærkt comeback.

 

• Visse elementer fra 2020 vil dog hænge ved. Specielt vil det at arbejde hjemmefra, videokonferencer og onlinemøder samt e-handel ikke falde tilbage til trenden fra før 2020, men derimod følge en væksttrend, der er knækket opad – man kan sige, at vi i 2020 for disse aktiviteter tog fem års normal udvikling på et år.

 

• Firmaet Supertrends, som jeg er medstifter af, laver en crowd-concensus for teknologiske gennembrud i fremtiden. Kigger jeg på dennes tidslinje, ser jeg blandt andet forventede gennembrud i indeværende år for:

 

• Udvikling af rotorcraft, som er en hybrid mellem helikopter og fly
• Tidlig Alzheimers diagnose
• Hastig udvikling på køderstatning og kulturkød
• Hastig vækst i betaling med mobiltelefoner – især i Kina
• Store fremskridt i quantum computing
• Introduktion af p-piller for mænd
• Lancering af sukker, der ikke feder
• Lancering af autonome droner, der bruger AI til at tjekke mistænksom aktivitet
• Stigende udbredelse af hydrogenceller til køretøjer – især i USA og Europa
• Lancering af tv-programmer, hvor forbrugerne kan klikke for at købe, det de ser – eksempelvis skuespillernes tøj

 

• På aktiemarkederne forventer jeg, at det, der underpræsterede i 2020, typisk vil overpræstere i 2021. Dette gælder blandt andet small cap-aktier, værdiaktier og udviklingslande. I øvrigt forventer jeg stærke aktiemarkeder i 2021, om end der kunne komme en korrektion i første kvartal.

 

• Dollaren vil fortsat falde.

 

• Internationale ejendomsmarkeder vil være meget stærke og kan måske have op til 10 års stigninger foran sig, inden den næste internationale ejendoms- og finanskrise.

 

Simone Misser-Pedersen: ”Krisen bliver forhåbentlig et wakeupcall”

 

• Efter en periode, hvor stor usikkerhed fik forbrugeren til at lukke pengepungen midlertidigt i, er forbruget i høj grad tilbage til normalen igen. Med krisens fremkomst betød det, at flere brancher på rekordtid måtte omstille sig til en ny virkelighed med mere digitale shoppevaner. Det er en tendens, vi fortsat ser omkring et år efter krisens opstart. Men ikke kun forbrugstempoet og kanalmikset har været påvirket af Covid-19. Også de motiver, som forbrugere vælger brands ud fra, er forandret. Krisen har medført et opbrud med vores hverdagsrutiner og indkøbsvalg, og man har blandt andet set et boomende salg af sportswear, i kraft af, at arbejdssuitet på kontoret blev skiftet ud med sweatpants i sofaen. Covid-19 har ligeledes affødt en ny stillingtagen til bæredygtighed.

 

• Ifølge en undersøgelse, der er foretaget af GroupM i september 2020, vil 10 procent af den danske befolkning fortsætte med at handle mere online end før krisen. Holdbarheden ved de ændrede shoppemotiver kan man dog godt sætte spørgsmålstegn ved. I krisetid er det naturligt, at man søger det trygge og nære, og danskerne har i høj grad vægtet danske og lokalproducerede produkter. Men spørgsmålet er, om der blot er tale om en midlertidig nationalromantisme, der blomstrer op i kølvandet på en global krise eller en længerende adfærdsændring, som vil komme de danske brands til gode på længere sigt?

 

• I krisetid er det essentielt, at virksomheder tydeliggør, hvordan de kan hjælpe den enkelte forbruger i hverdagen. Det er vigtigt, at man konstant omstiller sig og optimerer i forhold til den hyperdigitale æra, som coronakrisen absolut har accelereret. Dette både i form af at inspirere, motivere og engagere forbrugerne via online medier, men også ved at skabe en så gnidningsfri online købsproces som muligt. Derudover er tiden for varm markedsføringsluft, tomme purpose ord og dårlig kundeservice for længst forbi. Krisen bliver forhåbentlig et wakeupcall – ikke kun for forbrugerne, men også for virksomhederne, til at sætte farten ned, minimere masseproduktionen og tage ansvar for at følge de rette bæredygtighedsstrategier til dørs. Ærlighed kombineret med handling bliver vigtige pejlemærker, når forbrugerne skal vælge brands i nær fremtid – ikke bare indtil pandemien har lagt sig, men også i de efterfølgende år.