Det spørgsmål har vi stillet denne måneds Fremtidspanel, hvor tre eksperter kommer med deres tanker og holdninger til et aktuelt emne. Fremtidspanelet her i juni består af forbrugerekspert Eva Steensig, fremtidsforsker Jesper Bo Jensen og rådgiver i detailudvikling Maria Louise Engelbredt.

 

Eva Steensig, forbrugerekspert

‘Der skal shoppes, trænes, opleves og krammes’

Vi har noget, vi skal have indhentet forbrugs-, oplevelsesmæssigt og socialt, og det får vi travlt med resten af 2021: Der skal shoppes, trænes, opleves og krammes, som om dagen i dag var den sidste.

Vi kryber ind i vores flokke – vi skal helst være sammen om alt: Spise sammen, tale sammen, opleve sammen og føle os ens.

Vi forventer at vide, hvor lang tid vi skal vente i kø, at kunne holde vores plads i køen, mens vi gør andre ting. Vi forventer kontaktløse tjenester, transaktioner og bookingmuligheder, der er er lette at bruge samt mulighed for smertefrit og omkostningsfrit at kunne ændre planer, fortryde og afbestille med kort varsel. Vi forventer at kunne se steder, inden vi kommer dertil, og at kunne se hvor der er mange mennesker.

Vi har fået smag for de eksistentielle værdidebatter og for at diskutere med hinanden – gerne med hårdt optrukne fronter i sort og hvidt.

Vi er blevet opmærksomme på vores rolle som borgere i et samfund og forholder os til vores plads i systemet. Det kan sagtens betyde, at vi begynder at skabe nye forretningsmodeller og samarbejdsformer, fordi vi søger indflydelse på de systemer, der omgiver os

Og for at toppe det hele op skal vi sikre os og vores nærmeste i tilværelsen og vise vores succes til omverdenen med en god gang blær og statusmarkeringer.

 

Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker

’Fodboldfesten sætter gang i de brølende 20’ere’

Danske forbrugere har penge nok. Penge, der skulle være brugt på ferie og rejser, ligger i banken til negativ forrentning. Det skal bruges. Selvfølgelig er en del mennesker stadig ramt hårdt af coronakrisen, men i det store billede er der ingen mangel på penge.

Udlandsrejserne bliver ikke sommerens store forbrugsområde. For mange og for indviklede regler blokerer, angsten sidder i befolkningen efter de omfattende coronakampagner, og hvor der faktisk er åbent? I løbet af efteråret bliver rejser igen et hit, men først i 2022 vil vi nærme os udlandsrejser som fra før corona.

Hvad vil man så bruge sine penge på? Tendensen med at være mere ude i naturen vil i resten af året kræve mere udstyr, så alt til outdoor bliver et forbrugshit. Vi vil forkæle os selv i hjemmet med god mad og gode drikkevarer samt gøre løftet i kvalitet mere permanent. Byggemarkederne og salget af fritidshusene topper nok for denne gang, men selve boligmarkedet kølner først af til næste år.

Tøj, sko og accessories vil klare sig bedre resten af året, men en del tyder på, at vi ikke kommer tilbage til tendensen før corona. Fremover bliver langt mere salg netbaseret, og boligen har indtaget den iscenesættelsesplads, som påklædningen havde for nogle år siden. Vi kommer ikke tilbage til et kæmpestort forbrug på tøj, sko og accessories etc.

Endelig vil vi se starten på de brølende 20’ere, hvor de unge vil feste igennem resten af året og måske hele årtiet. Nyt natteliv vil vinde over de kendte koncepter, og der vil blive vildt gang i den i store dele af verden – også i Danmark. Fodboldfesten kan være begyndelsen.

 

Maria Louise Engelbredt, rådgiver i detailudvikling

’Pris bliver overhalet af henvendelse og relevans’

Enhver krise sætter det nære i fokus, og Covid 19 blev bestemt ikke spor anderledes – tværtimod – så havde vi faktisk ikke andre muligheder end at fokusere på det nære i nedlukningstiden. Krisen har gjort os mere tryghedssøgende, og derfor kræver det pludselig en ny detaljegrad at ligge i den potente indkøbskurv anno 2021 og frem.

Haven, huset og det nyanskaffede sommerhus vil stadig være områder, vi endelig har fået øjnene op for skaber en værdi. Vi behøver ikke flyve til Maldiverne for at være lykkelige – vi kan faktisk skabe vores egne små lykkelige åndehuller lige der, hvor vi er. Det er ikke længere umoderne at blive hjemme i ferien og omlægge haven til et insekthotel – det er faktisk langt mere værdiskabende og trendy end at forbruge C02 på langdistanceture af den ene eller den anden art.

Netop åndehuller og autentiske miljøer er noget af det, vi ønsker at bruge tid og dermed også flere penge på. Gode spiseoplevelser – autentisk indrettede restauranter – der evner at kommunikere skarpt ved at iscenesætte sig selv i både sammensætningen af menukortet og indretningsdesign. Vi vil langt hellere have fire særudvalgte retter med lokalproducerede produkter, end vi vil have et bugnende menukort med 25 lidt slukørede valgmuligheder. Udkantsdanmark har fået en mere eksotisk klang, og de måske før så introverte ø- og kystboer rundt om landet kan nu med fordel høste frugterne af dette nationalistiske behov for at mærke originaliteten og det uspolerede i livet.

Det nære kommer også til udtryk i den indædte kamp, der foregår imellem dagligvarebutikkerne. Det er nu ikke længere prisen, der nødvendigvis er den gældende faktor – men hvor nær du kan komme din kunde. Både i forhold til levering og kommunikation. Prisen bliver således overhalet af henvendelse og relevans. Her tilvælger vi de dagligvarebrands, der kan levere til døren eller i vores lokalområder, og som kender os hver især så godt, at vi kan få personaliserede tilbud på stribe i loyalitetsappen.

Vi har fået ryddet op i skuffer og skabe, og følelsen af systemstruktur er tilfredsstillende. Knap så dejlig er bunken af forbrugsvarer, der blot står der – farvestrålende i sit plastikflor – og vidner om et overforbrug, der har kørt på for længe. Vi kom desværre til at gøre det igen. Vi forbruger derfor gerne med omtanke – det skal give mening, samtidig med at vi opfylder vores dybeste ønsker og drømme. Konceptuelle genbrugsbutikker dukker op i hver en by, og her kan vi med god samvittighed opnå bod for vores forbrug ved at købe nye produkter med en mere grøn profil, som kan understøtte og statuere det nyfundne livsfokus, vi har fået.