TID & tendenser nr. 1 tager favntag med fremtidens arbejdsliv, metaverset, marketingtrends samt strategi og ledelse.  

Kalenderen siger 2023, og årets første udgave af TID & tendenser er netop landet hos alle abonnenter. Som altid byder tidsskriftet på en række perspektiverende artikler, der alle retter blikket mod fremtiden.

I TID & tendenser nr. 1 kan du blandt andet læse om:

Giv mig tidsarkitektur til mit indre ur
I fremtiden vil du arbejde efter din kronotype, og den samfundsmæssige tidsarkitektur vil understøtte din familiekonstellation samt arbejds- og døgnrytme. Sådan lyder vurderingen fra Camilla Kring.

Tågen kommer ikke til at lette – men kan du lette ud af tågen?
Hvis vi som ledere, i samspil med vores omverden, skal finde en fælles, levedygtig vej ud af tågen, kommer det ifølge Lars AP til at kræve noget ekstraordinært af os hver især.

Metaverset: Kortsigtet hype eller langsigtet transformation af vores digitale hverdag?
Kommer metaverset overhovedet til at påvirke vores dagligdag? Bugge Holm Hansen og Sofie Hvitved ser på implikationerne for både individer, virksomheder og samfundet.

8 forbruger- og marketingtrends for 2023
Julie Daugaard og Paw Bæk Hansen stiller skarpt på otte spændende trends, som ifølge et nyt trendstudie kommer til at tegne forbrugerbilledet i 2023.

Tidsskriftet TID & tendenser er eksklusivt for abonnenter, som får de trykte udgaver tilsendt og har mulighed for at læse alle artiklerne online. 

Er du ikke abonnent, men vil gerne læse med og samtidig få del i alle de andre fordele i TID & tendenser-universet? Læs mere om et abonnement her.