Det sidste år har over en million mennesker i det moderne arbejdsliv skiftet arbejde. Tallet er jo fuldstændig enormt, og lader endda til at blive stigende de næste år.


Klummen er skrevet af Alexandra Krautwald, arbejdsmarkedsresearcher


Både unge og kvinder midt i livet tager deres ting og går deres vej. Men også for mænd i fede stillinger er tendensen opadgående. Nogle af dem søger derhen, hvor de tror, græsset er grønnere. Men når de opdager, at de er landet på endnu en ødemark, bliver de deprimerede og giver et nyt job et nyt forsøg. Til sidst giver de op og trækker stikket helt. Uden jeg ved, hvor mange det drejer sig om, havner nogle af disse mennesker på tilbagetrækningsordninger. Andre etablerer sig på andre, nye måder, så de ikke behøver en løn for at opretholde livet.

Imens skriger arbejdsmarkedet på arbejdskraft og har overordentlig svært ved at skaffe deres fremtidige kompetencer, siger de.

Jeg siger, at de dels kigger for snævert og dels slet ikke har forstået, hvad der mangler, og hvad der virker, for at tiltrække og fastholde den moderne arbejdsstyrke i dag.

Verdensordenen har ændret sig. Det er ikke længere attraktivt at arbejde i 14 timer i døgnet. Der er ikke mange tilbage, der prioriterer deres arbejde over deres familier og fritid. 1960’ernes frigørelse har endelig fået os mennesker til at tage friheden seriøst. Her i 2022 er der ingen heltestatus forbundet med slid og overarbejde. Konkurrence med kollegaerne hopper kun en lille gruppe stadig på. Vi stiler ikke længere efter 40 års loyalitet og ansættelse i samme virksomhed – medmindre der er tale om en god arbejdsplads. Det er de fleste arbejdspladser desværre ikke.

Op mod 300.000 danskere lider af alvorlig stress. 1.400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning. Medarbejdere fra alle brancher melder om stigende arbejdspres. Mænd tjener mellem 12 og 22 procent mere om året end kvinder. Medarbejdere indberetter ledere, der udviser kolerisk og utilregnelig adfærd. Der rapporteres om betændte arbejdsmiljøer i Danmarks organisationer. Hvert år afsløres sager herhjemme, hvor prominente mennesker og højtstående forretningsfolk beskytter ligesindede, der har svigtet deres ansvar, men aldrig oplever konsekvenser af deres sager. Imens oplever medarbejdere overgreb, forskelsbehandling, urimelige arbejdsforhold med mere. Jeg kunne blive ved og ved og ved med at opremse eksempler, der alle sammen forklarer, hvorfor medarbejdere søger væk og håber på at finde arbejdsglæden et andet sted.

Arbejdslivet kalder på virksomheder og organisationer, der:
    • har fokus på en ramme, der passer til den tid, vi er i
    • skruer ned for charmebrandingen og i stedet holder, hvad de lover
    • giver sig tid til at lede og bruge fysisk tid sammen med medarbejderne i hverdagen
    • sætter en stopper for alt overflødigt pseudoarbejde
    • skærer ned på langt de fleste af de projekter og innovationstiltag, der alligevel aldrig bliver til noget
    • udlever social kapital – tillid, retfærdighed og samarbejde i arbejdsdagen
    • lader være med at headhunte hinandens medarbejdere frem og tilbage hele tiden
    • kommunikerer åbent og transparent
    • inkluderer og udviser nul tolerance overfor udskamning, mobning, forskelsbehandling samt fysiske og psykiske overgreb
    • hjælper sine medarbejdere med at blive en succes i arbejdet
    • erkender menneskers grænser for ydeevne og nedjusterer de urealistiske mål
    • giver mennesker med særlige behov en reel chance for at få et arbejde
    • forstår forskellen på maskuline/lineære og feminine/holistiske tilgange, og bringer dem begge i spil
    • laver nye karriereveje med nye kriterier for avancement
    • opfatter rekruttering som et åbent selskab med plads til andre end elite-, drømme-, standard-, arketypeprofilerne
    • satser på relationer igen og stopper med at dyrke netværk og overflade
Fremtidens arbejdsplads udmærker sig ved at være sund

Fremtidens arbejdsplads overvejer og prioriterer sundt. Vores organisationer præsenterer en optimistisk version af erhvervslivets fremtid. Sund drift, produktion, sproganvendelse, etik, logik, kommunikation og ledelse. Fremtidens ledere sigter efter sunde arbejdsrutiner, forretningsmodeller, samarbejder og partnerskaber.

For samtidig med at mange ting forværres i disse år, sker der også noget andet. En brusende optagethed af at gøre op, sige fra og forstå, hvad vi egentlig har gang i, er ved at udvikle sig. En begyndende forandringsproces med adskillige aktører foregår på flere niveauer. Den proces mærker virksomhederne og organisationerne nu. I magtens centre i økonomi, politik og blandt ledere er der nu en historisk mulighed for med friske øjne at identificere og etablere nye modeller, metoder og indgangsvinkler, der passer bedre til tidens krav og arbejdskraft.

Alexandra Krautwald er arbejdsmarkedsresearcher, beslutningsrådgiver inden for strategi og bæredygtig forretning, forfatter og foredragsholder. Hun har et indgående kendskab til det danske arbejdsmarked, hvor hun de sidste 25 år har hjulpet topledere, virksomheder og organisationer med at skabe bæredygtige resultater gennem konkret realisering af forretningsplaner, god beslutningsstrategi, fokus på lønsomhedsoptimering og indførelse af adfærdsøkonomi. Hun er forfatter og medforfatter til bøgerne ’Strategiimplementering – værktøjskassen’, ’Oplagt – at lede adfærd’, ’Unge generationer på arbejde – vejen til et anderledes rigt liv’ og senest “Sunde penge’. Alexandra har drevet og solgt to virksomheder og arbejder i dag i rådgivningsvirksomheden Composing.