Kvinder har traditionelt været styret på især tre områder i livet: Skønhed. Seksualitet. Socialitet. Men hvad sker der, når kvinderne bliver ustyrlige? Det kan du blive klogere på i denne klumme af kultursociolog Emilia van Hauen.


Klummen er skrevet af Emilia van Hauen


”Ustyrlighed er jo sådan… lidt negativt. Ikke? Altså, når man siger, at en kvinde er ustyrlig, så kan hun jo ikke styres af andre, og det er jo sådan lidt… et problem.”

Vi sidder i studiet og er i gang med at optage en af episoderne i vores podcast ’Ustyrlige Kvinder’, og vi er ikke helt enige. For jeg synes, at vi har brug for mange flere ustyrlige kvinder. Både for deres egen skyld. Og for samfundets. Statistikker over vores mentale velbefindende er nemlig alarmerende læsning og viser os, hvor meget ude af balance vores samfund er. Og det handler altså ikke om de psykiske følgevirkninger af Covid-19, for allerede før marts 2020 var tallene på niveauer, der ikke afspejler et sundt samfund.

Så vi har brug for mere ustyrlighed. Ustyrlighed i min verden handler nemlig om, at man ikke lader sig styre af samfundets og kulturens normer, værdier og adfærdsmæssige forventninger, hvis det strider imod egne overbevisninger eller holder ens talent nede.

Til gengæld lader man sig primært styre af sin egen lyst, forstået på den måde, at man følger det, der giver mest mening og glæde i ens eget liv. For det er som regel i det punkt, hvor fornuft og viden krydser nysgerrighed og hjertets appetit, at man er mest kreativ og dermed original. Og det er præcis den ustyrlige kraft, der kan være med til at skabe nye løsninger til gamle og fremtidige problemer – samt gør det meget sjovere at leve.

Kvinder har traditionelt været styret på især skønhed, seksualitet og socialitet

Skønhed plejer at handle om at skulle leve op til nogle særlige standarder for æstetik og fremtoning for at have social værdi. Men skønhed i ustyrlig forstand handler ikke om udseende. Det handler om, at man udtrykker og viser sig selv frem, som man har lyst til, og på den måde tager den plads i samfundet, som man gerne vil for at kunne bidrage bedst med det, man ønsker.

Seksualitet plejer at handle om sex, sanselighed og liderlighed, og i de fleste kulturer er det stadig sådan, at hvis en kvinde vil være sikker på at være socialt acceptabel, skal hun helst være eksklusiv og tilbageholdende, når det gælder sengepartnere. Men ustyrlig seksualitet handler om meget mere end at turde følge sin egen seksuelle impuls og lyst. For blandt psykologer er det almindelig viden, at vores seksualitet er centeret for vores kreative livskraft, og derfor er det vigtigt, at kvinder tillader sig selv at være i fri kontakt til den for netop at kunne bidrage med mere kreativitet og gode idéer.

Socialitet plejer at handle om at være god til at skabe fællesskab, og traditionelt har kvinder haft rollen som det sociale køn. Det vil sige, at det har været dem, der har haft det primære ansvar for, at gruppen fungerede. Ofte på bekostning af egne behov. Men ustyrlig socialitet handler ikke kun om at kunne tage vare på de gode relationer og passe på kollektivet. Det handler i høj grad også om at have modet til at være det menneske, som man selv ønsker at være. Også hvis man møder modstand fra ’de andre’.

I 2017 samlede kvinder sig over hele verden i en ny ustyrlighed, der først i 2020 for alvor blev forløst i Danmark i den anden bølge af #metoo. Det befriende er, at de ændringer i kulturen, som er ved at manifestere sig som et resultat af denne bevægelse, ikke kun sætter kvinder fri af undertrykkende systemer: Den sætter også mændene fri fra at skulle bevise deres maskulinitet på en særlig måde – hvilket især den unge generation af mænd gør oprør imod.

I virkeligheden ville den største befrielse findes, hvis vi kunne opløse det sociale køn, så intet menneske nogensinde blev begrænset i sin udfoldelse på grund af kønsmæssige forventninger, men derimod var fri til at skabe sin egen identitet ud fra alle de menneskelige egenskaber, der findes. Og måske var det det, der gik op for vores dejlige gæst i studiet. For inden vi nåede at sige noget, fortsatte hun selv:

”Men…altså, jeg gider jo ikke lade mig styre af nogen eller noget. Så…hmm, måske er jeg selv ustyrlig? Jamen, så er det jo meget fedt, at vi skal være mere ustyrlige.”

 

Emilia van Hauen er kultursociolog, bestyrelsesmedlem, HD(A). Hun står bag flere bogudgivelser og har for nylig lanceret podcasten ‘Ustyrlige kvinder’ under Heartbeats.

 

 

Holdningen i klummen er skribentens egen og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.