3 ud af 4 danskere synes, det er vigtigt, at vi begynder at spise mere klimavenligt. Men vi har svært ved at omsætte det til praksis ved køledisken og hjemme i køkkenet. Mad er ikke bare mad. Mad er kultur, og det kræver en indsats at vende madkulturen i en klimavenlig retning.
Klummen er skrevet af Judith Kyst
Vi kender det alt for godt: En lang arbejdsdag lakker mod enden. Blodsukkeret er i bund, maven rumler og en meterlang butikskø er ikke lige det, vi har brug for. Hvis ikke vi allerede har besluttet os for at ringe efter takeaway fra den lokale, får vi med nød og næppe slæbt os ind i supermarkedet på vejen hjem.
Her fisker vi i hast en af de velkendte pakker med hakket oksekød op fra kølemontren og supplerer med tomatpuré, og hvad der ellers hører til. Vi kan det udenad og ved, det fungerer – og på denne tid af dagen får autopiloten lov at styre.
Vores indre vanedyr er netop årsagen til, at der kan være langt fra holdning til handling, når det gælder klimavenlig mad. Langt de fleste danskere synes, det er vigtigt, at vi spiser mere klimavenligt.
Men mad er ikke bare mad. Det er hverdagsrutiner, tirsdagslogistik, børnenes livretter, traditioner og værdier. Kort sagt: Mad er kultur – og at ændre på det kræver en særlig indsats.
En nødvendig del af løsningen
Hele 25 procent af vores CO2-udledning stammer fra fødevareforbrug, og maden er med et reduktionspotentiale på 27 procent det område, der kan bidrage mest til at nå FN’s klimamål. Det betyder, at vi som forbrugere, sammen med fødevareproducenter og detailhandel, bliver nødt til at ændre på, hvad vi putter i munden.
De fleste af os er godt klar over det: 73 procent siger, det er vigtigt, at vi får mere bæredygtige madvaner for at bekæmpe klimaforandringerne, og 62 procent er villige til selv at spise mere klimavenligt.
Men de gode intentioner klinger ikke altid med dét at være et vanedyr: Det hakkede oksekød og de importerede grøntsager er en central del af de retter, som vi kender og er trygge ved at lave. Retter, som vi ved, børnene kan lide, og hvor vi slipper for at opfinde den dybe tallerken. Og tit ved vi simpelthen ikke ved, hvad vi ellers skal lave.
Hver tredje dansker finder det svært at lave klimavenlig mad – og på trods af nye, klimavenlige kostråd spiser vi stadig kød ved tre ud af fire måltider, hvilket er lige så ofte som i 2015.
Hænderne i linsefarsen
Fordi mad er kultur, kan vi ikke forvente en revolution i vores madvaner fra den ene dag til den anden. Men vi kan sætte gang i en evolution, hvor vi bygger på det, som vi kender og godt kan lide. Det kan i første omgang være en kødsovs med lidt mindre kød – eller en gulerod stegt på samme måde, som vi er vant til at stege en pølse.
Forudsætningen er, at vi får inspiration og bliver klædt på til at afvige fra de kendte retter og lade madlavningen afhænge af råvarerne: Det, der allerede ligger i køleskabet, det med den lave klimabelastning, og det som er i sæson. Hvad kan de råvarer? Og hvordan kan de på en overskuelig måde blive til et smagfuldt måltid, som vi har lyst til at sætte tænderne i?
Den bedste måde at få inspiration på er ved at få hænderne i linsefarsen og prøve nye råvarer af under kyndig vejledning. Det fik 3.700 gæster mulighed for, da Madkulturen hen over sommeren tog rundt i landet for at lave grøn og bæredygtig mad i vores rullende sommerkøkken.
Med tips og tricks fra dygtige kokke som Adam Aamann, Trine Hahnemann og Gorm Wisweh lavede lokale folk og turister sprudlende grønsagsretter, stegte sild, linsedeller, kikærtemayo og meget andet. For mange var det en aha-oplevelse.
Det fortæller mig, at vi kan skabe forandringer med få greb. Det handler først og fremmest om kendskab til råvarerne. Og så handler det om at opbygge basale kompetencer, der gør, at vi kan navigere i smagskompasset og forstå os på konsistens og tilberedningsmetoder.
Næste generations maddannelse er altafgørende
Det er netop den slags køkkenfærdigheder, som vi skal klæde næste generation på med. De skal kunne lave mad på mange måder og med de ingredienser, der nu lige er til rådighed. Det skal være bekvemt – særligt for de unge.
Hvorfor? Fordi de unge har danmarksrekord i madspild. De lever et mere omskifteligt liv med mindre struktur i hverdagen og er mere utrygge ved at bruge det, der er i køleskabet. Det betyder alt i alt, at når halvdelen af spidskålen er brugt til det planlagte måltid, bliver den anden halvdel som regel efterladt i grøntsagsskuffen, indtil den kalder på en tur i skraldespanden.
Den grønne dagsorden kræver bærere af en stærk madkultur. Derfor skal vi ruste den næste generation til at blive madkyndige, kritiske forbrugere, der ‘lidt i spisetid’ nede i supermarkedet kan træffe madvalg, der både er gode for deres egen og for klodens sundhed.
Når alt kommer til alt, spiller det gode, sunde og grønne måltid – der ikke bare brødføder os, men også samler og forener os – en afgørende rolle. Vi løser ikke klimaudfordringerne med en grønnere madkultur alene. Men vi løser dem ikke uden. Hver tallerken tæller.
