Få værktøjer til at tegne og visualisere ord og billeder med pej gruppens nye kursus i visuel facilitering. 

Få visuelle redskaber til formidling af mundtlige eller skriftlige budskaber, så det fanger bedst muligt og skaber mest mulig frirum til læring med et kursus i visuel facilitering. Som noget nyt tilbyder pej gruppen nemlig et kursus i visuel facilitering i samarbejde med Frank Høedt og Jimi Holstebro, der sammen har virksomheden Høedt & Holstebro.

Arbejdet med visuel facilitering er relevant for alle, der vil formidle et emne, et budskab eller lignende, og som gerne vil opnå større fælles forståelse og overblik over det, der præsenteres.

Visuel facilitering henvender sig til alle, der på den ene eller anden måde arbejder med kommunikation, såsom formidling, undervisning, mødeledelse og projekter, og giver redskaber til at kunne tegne og visualisere med ord og billeder, som kan hjælpe og skærpe forståelsen i samtaler.

Der afvikles to kurser: visuel facilitering for begyndere og visuel facilitering for øvede. Begynderkurset afvikles den 11. oktober og 25. oktober og præsenterer en masse basistegning, øvelser og grundlæggende elementer inden for visuel facilitering. Se hele programmet for begynderkurset her.

Visuel facilitering for øvede lanceres i 2022.

Lyder det interessant, og vil du gerne vide mere, kan du læse mere om kurset her.