Det spørgsmål har vi stillet denne måneds Fremtidspanel, hvor tre eksperter kommer med deres tanker og holdninger til et aktuelt emne. Fremtidspanelet består i denne måned af Signe Wenneberg, som er journalist og foredragsholder, Steffen Max Høgh, der er CEO i Bæredygtig Business, samt Tania Ellis, som er foredragsholder og erhvervsrådgiver.
Signe Wenneberg, journalist og foredragsholder
”En livsstilsændring til det grønnere er under opsejling”
Man kan hive sig i fletningerne over, at der skulle en ny krig i Europa til at få danskerne med på at tænke mere over klima og bæredygtighed i hverdagen. Men man kan også være glad for, at det endelig skete. Det er min påstand, at danskerne tænker mere bæredygtigt i efteråret 2022, end de gjorde i foråret 2022 og i årtierne før.
En tør solskinsdag i april 2022 lavede jeg en lille spørgeundersøgelse i min story på Instagram. Jeg havde vist et billede af min tørresnor ved sommerhuset og skrevet en guide til at vaske tøj på en mere bæredygtig måde og spurgte nu: ”Overvejer du også at udfase tørretumbleren?”
Jeg var sikker på, at de fleste ville svare, at det havde de da selvfølgelig gjort for længe siden. Det var der også nogen, der svarede. Men kun 50 procent ytrede, at de havde udfaset/eller overvejede at udfase en maskine, der kan tørre tøj ved hjælp af elektricitet – i stedet for, at vi tørrer tøjet på en tørresnor i sol og blæst. Nede i gården. Eller ude i haven. Eller på altanen på 2. sal.
Mine læsere på Instagram er ret grønne i det, så tallet for, om danskerne – dengang i foråret 2022 – kunne være med på at udfase tørretumbleren, var nok noget højere i det hele taget. Og der er flere forbehold at tage: Nogen anførte, at de har solceller og bruger strømmen, når der er for meget af den. Perfekt. Andre anførte, at de har pollenallergi og ikke kan tåle at have tøjet tørret ude. Ok. Mens andre bemærkede, at det er umuligt at have små børn uden at tørre tøj i en tørretumbler. Det synes jeg nu nok kan lade sig gøre. Eller sagt på en anden måde: Lav ”hvad hvis alle gjorde det”-testen på udsagnet og se, om det lader sig gøre i forhold til klimakrisen. Det gør det ikke.
Og det siger sådan set alt. For hvordan står det til med bæredygtigheden i 2022?
Det står til på en måde i Det Globale Nord. Hvor nogen i 2022 stadig ikke mener, at man både kan have en baby og samtidig være i stand til at anvende en tørresnor. Mens problematikken er en noget anden for en familie i Det Globale Syd.
Vi kan ikke have det fossile forbrug, som vi har haft før. Vi må anvende ressourcerne på en mere bæredygtig måde. Det har været bydende nødvendigt hele mit voksne liv – eller siden Brundtlandrapporten kom og var alarmende læsning i 1987, da jeg gik i 3.g på Haslev Gymnasium. Og det er mere bydende nødvendigt at ændre vaner i 2022 end nogensinde før.
Vi har virkelig ikke mere tid tilbage til at ændre adfærd, når det handler om, at jordkloden skal være beboelig for vores efterkommere.
Vi har alligevel alt for længe ikke rigtig ment, at det for alvor kunne være meningen, at vi skulle ændre noget på grund af en klimakrise, som virker lidt fjern, undtagen når der er tørke i haven, oversvømmelse i kælderen og skovbrande syd for grænsen.
Vi har ikke rigtig ment, at det der med klimakrisen kunne være vigtigt nok til, at vi skulle lade være med at flyve (vi har aldrig fløjet mere end i påsken 2022 og efterårsferien 2021). Eller at vi skulle lade være med at købe en ekstra bil (der er efter corona flere biler på vejene end nogensinde før). Eller at vi skulle istandsætte gode og holdbare bygningsdele – døre, vinduer, trapper – i stedet for at smide dem ud (kernetræsvinduer med en fremtidsudsigt på mere end hundrede år blev under corona skrottet mange steder, således også på mit gamle gymnasium, hvor to hundrede styks velholdte og meget smukke palæruder, som ellers havde fået nye håndlavede forsatsvinduer for kun ni år siden, blev smidt ud. Igen kvaler, næste generation betaler). Eller skulle lade være med at købe nyt tøj og nye ting (der blev under corona sat rekorder for salget på nettet). Eller købe ny elektronik (se nedenfor).
Politikerne til højre og venstre opfordrede befolkningen til at ”svinge dankortet” og postede corona-checks ud til 2,3 millioner danskere for at ”få gang i hjulene i den danske økonomi”. Pengene blev især brugt på elektronik fra Fjernøsten – det var nr.1 på en opgørelse over, hvad danskerne valgte at støtte med deres indkøbsvogn.
Til trods for at vi havde haft et ”klimavalg” ved forrige Folketingsvalg, så var der lige så lidt klimakrise at spore i opfordringerne til at ”forbruge mere”, som når vejrværterne på tv synes, at det var ”spændende”, om vejret/temperaturen/tørken slog ”nye rekorder” i sommer.
Men alligevel er jeg sådan set positiv. For det er som om, at der her i efteråret 2022 alligevel begynder at ske noget med bæredygtigheden og folks villighed til at ændre vaner. Det handler måske/måske ikke om en dybere forståelse af, at vi længe har forbrugt naturens ressourcer på en ikke bæredygtig måde. Og at vi derfor må ændre vaner. Det handler måske mere om elpriserne og inflationen. Men halløj – en livsstilsændring til det grønnere er under opsejling uanset. Og det er godt, og man kan håbe, at de gode vaner bliver hos os. Det er set før i historien.
Steffen Max Høgh, CEO i Bæredygtig Business
”I 2022 kommer bæredygtighed til at træde et skridt i baggrunden”
Den altoverskyggende årsag er krigen i Ukraine og konsekvenserne heraf. Energi-, fødevarer- og materialepriser er steget, mens vi også ser en ny variant af Covid skyde frem. Se eksempelvis medierne og partiernes dagsordener i forbindelse med det kommende valg. Her er det ikke klimaet, der har højest prioritet. Dette skyldes, at vi mennesker af natur er kortsigtede og fokuserer på det problem, der er os nærmest. Netop nu er problemet den uundgåelige økonomiske krise. Men klimaforandringer banker fortsat på døren, og Parisaftalen ligner på nuværende tidspunkt blot en stort opslået international aftale med bred opbakning, som vi ikke ser ud til at nå.
Den økonomiske krise betyder, at vi vil se flere virksomheder nedprioritere den grønne omstilling på grund af manglende økonomi. Udfordringen for virksomhederne er dog, at de skærpede lovkrav er kommet for at blive. Hvis virksomheder blot lurepasser på den grønne transformation og venter med at gå i gang, kommer de til at løbe en stor risiko, som kan koste dyrt.
I 2024 skal virksomheder i Danmark indfri de lovkrav, som er vedtaget i CSRD-direktivet, og en vigtig pointe er, at lovkravene jo ikke lader sig kue af eksempelvis stigende energipriser. Direktivet stiller krav til store virksomheder om at indsamle ESG-data. Eksempler herpå er klimabelastning, diversitet, governance med videre. De data, som skal bruges hertil, tager tid at skaffe, hvorfor virksomheder, som ikke allerede er i gang med processen, risikerer at ende meget langt bagefter i 2024.
Store virksomheder har som nævnt brug for at indsamle data, så de kan rapportere i forhold til det omtalte CSRD-direktiv. I denne forbindelse kan SMV’er, der allerede har taget ESG-arbejdet til sig, spille en stor rolle i forbindelse med levering af de påkrævede data. Store virksomheder har brug leverandører, som ofte er SMV´er, til at indsamle denne data i deres værdikæde. Herved drypper de skærpede lovkrav fra EU ned på de mindre virksomheder.
Adskillige virksomheder, såvel som organisationer i Danmark, er allerede i gang med at lægge ambitiøse strategier for bæredygtighed, hvor engagerede medarbejdere drevet af grønne værdier går forrest. Men alle skal med på vognen. Nogle medarbejdere synes, at den grønne omstilling er alt for omfattende og bøvlet, når den faktisk skal implementeres i dagligdagen. Her er det netop virksomhedernes opgave at uddanne og oplyse medarbejderne, således de forstår og kan bidrage til den grønne omstilling – hvad flere virksomheder da også allerede gør.
Kommunikation og marketing vedrørende bæredygtighed har aldrig været bedre. Det er gået fra at være elendigt til dårligt, hvilket jo er en forbedring. Dog er der stadig utrolig mange marketingsafdelinger i virksomhederne, som dagligt overtræder forbrugerombudsmandens vejledninger til grøn kommunikation og altså ”greenwasher” for fulde gardiner. Udover forbrugerombudsmandens retningslinjer findes der også hård lovgivning vedrørende marketing om greenwashing. Virksomheder må ikke vildlede forbrugerne, hvilket de skal være opmærksomme på. Der er begyndt at sprede sig en forståelse for, at bæredygtighed er et meget stort og overordnet begreb, som ikke bare kan bruges i flæng, og som kræver både dokumentation og indsigt at bruge.
Den gode nyhed er, at erhvervslivet og den almindelige forbruger grundlæggende er overbevist om, at der skal gøres noget og skrides til handling. Spørgsmålet er bare, hvornår den store grønne revolution starter. Vi er der ikke endnu, men den kommer.
Tania Ellis, foredragsholder og erhvervsrådgiver
”Bæredygtighedsagendaen når nye højder og får flere facetter”
I 2022 når bæredygtighedsagendaen nye højder og får flere facetter. Her er nogle af de tendenser, du bør holde øje med:
Fra klima til natur: For mange er bæredygtighed synonymt med klimaforandringer. Men biodiversitetens og økosystemernes tilstand hænger uløseligt sammen med vores nuværende klimakrise, og Jorden står nu midt i sin sjette masseudryddelse. Derfor kommer mangfoldighed af dyr, insekter og planter, jordens frugtbarhed og rent vand til at blive en mere synlig del af bæredygtighedsagendaen i 2022.
Fra bæredygtig til regenerativ: Bæredygtige løsninger fokuserer på at opretholde status quo. Men når status quo ikke længere er godt nok, er vi også nødt til at udvikle løsninger, der forbedrer og regenererer. I 2022 vil vi derfor se eksempelvis flere cirkulære forretningsmodeller, og virksomheder der går efter at være CO2-positive fremfor CO2-neutrale.
Naturen som designer – og aktionær: Med sine milliarder af års erfaring bliver naturen vores R&D Lab for netop cirkulære og regenerative løsninger. Prøv blot at gå på AskNature.org og se, hvad du kan få af inspiration til alt lige fra design og arkitektur til ledelse og produktudvikling. Her i 2022 er outdoorwear-producenten Patagonia endda gået skridtet videre ved at gøre Naturen til eneaktionær: Den profitable virksomhed er blevet overdraget til fonde, der udelukkende har til formål at passe på planetens natur og klima.
Biodiversitet i business: Over halvdelen af verdens samlede BNP er afhængig af naturen og økosystemerne, og i den finansielle sektor er der efterhånden en erkendelse af, at dette i stigende grad vil påvirke økonomiske prioriteter. I 2022 vil vi derfor se eksempler på, at biodiversitetsmål fastsættes for udlåns- og investeringsporteføljer på samme måde, som vi allerede ser det med klimamål inden for de såkaldte ESG-lån og -investeringer.
Værdibaserede værdikæder: Der er en flodbølge af EU-direktiver på vej med fokus på blandt andet klimarapportering, due diligence i værdikæderne og udvidet producentansvar for emballage. Dette vil skabe flere værdikædealliancer, hvor kunder og leverandører samarbejder for at kunne måle, reducere, regenerere og rapportere. Flere vil søge efter alliancepartnere med samme værdigrundlag for at sikre både ambition og troværdighed.
Bæredygtige forbrugeralliancer: Stadig flere forbrugere har både en forhåbning og en forventning om, at virksomheder tager mere ansvar. Og mange af dem ønsker faktisk også selv at blive involveret. Derfor vil vi se flere eksempler på forbrugernudging og -involvering med henblik på at reducere overforbrug og skabe mere bæredygtig adfærd. Lige fra klimaapps og kreditkort, der viser dit CO2-forbrug, til take-back ordninger og genbrugelig emballage.
Fra bæredygtighed til væredygtighed: Coronapandemien fik os til at gå ned i tempo og reflektere over vores (arbejds)liv. I kølvandet af ”The Great Resignation” kommer vi i 2022 derfor ikke kun til at tale videre om FN’s ”Sustainable Development Goals”, men også om ”Inner Development Goals”. Der bliver større åbenhed omkring koblingen mellem det personlige og det professionelle liv, om faglighed og åndelighed, både på arbejdspladsen og i samfundet.