Trends påvirker alt omkring os, for trends sælger, engagerer, mobiliserer, skaber, udfordrer og forandrer. Det betyder, at de har indflydelse på de ting, vi køber, bruger og anbefaler, og de valg vi træffer. Med de rette værktøjer kan du lære at spotte trends.

”Hvor kom det lige fra?” Sådan oplever vi ofte, at en trend har overhalet os, og forbrugerne pludselig løber i samme retning efter noget nyt og spændende. Trends er hovedingrediensen i succes, og der er meget at vinde ved at lære at se trends før alle andre og vide, hvor forbrugerne vil løbe hen i morgen.

Men hvornår ved man, at der er tale om en trend og ikke blot en døgnflue? Hvordan opstår og spredes trends, og hvorfor er tidsåndsforståelse et grundlag for at arbejde med trends?

På diplomforløbet Trends i praksis, der er udviklet i samarbejde mellem Erhvervsakademi Aarhus og pej gruppen, uddannes du i at arbejde med trends – som navnet antyder – i praksis.

Du trænes i at bruge de rigtige metoder og se trends før alle andre. Du får effektive værktøjer til at indsamle og prioritere i den nye viden og omsætte til handling. Du får et sprog til at kunne formilde og kommunikere trends. Og vigtigst af alt, så får du de afgørende kompetencer til at formulere og igangsætte værdifulde indsatser med afsæt i de spottede trends.

Forløbet henvender sig til dig, der:
  • arbejder med branding, marketing, kunderejser, innovation, produktudvikling, design, salg, service eller blot er interesseret i at vide mere om trends
  • har behov for at tilegne dig et sæt færdigheder og metoder, der giver mening i arbejdet med trends – både på strategisk og daglig basis
  • ønsker en mere smidig og forandringsparat kultur i virksomheden, afdelingen eller teamet
  • ønsker at styrke modet til at tage de første vigtige skridt til en succesfuld forandring.

Det næste forløb starter den 10. oktober 2022 i København og i Herning/Aarhus den 11. otkober.

Diplomforløbet giver 5 ECTS point. Se adgangskrav og muligheder for tilskud her >

Læs mere om Trends i praksis her.