Dette års første udgave af Retail Mag er netop udkommet – om end det er i et lidt anderledes format end normalt. Usædvanlige tider kræver usædvanlige metoder.
Retail Mag kom til verden tilbage i maj 2019 og er allerede i sit andet leveår på vej til at blive etableret som et inspirerende og perspektiverende medie for dem, der interesserer sig for fremtidens detail- og internethandel.
Magasinet er pej gruppens største i forhold til distribution og sendes automatisk til alle abonnenter på TID & tendenser, TØJ og 365DESIGN, ligesom abonnenter på Retail Mag også modtager det.
Med mere end 40 års erfaring med afkodning i trends og formidling af disse samt en stor og skare af eksterne respekterede skribenter er Retail Mag et unikt medie, som bringer perspektiv på udviklingen – både på kort og langt sigt.
I den kommende udgave kan man blandt andet læse om, hvordan virksomheder kan gøre personalisering cool fremfor creepy, hvordan personlighed er med til at skabe en succesfuld kundeoplevelse, hvordan man skaber en mere bæredygtig fysisk butik samt om fem digitale trends, som danske retailere ikke kan ignorere i 2020.
pej gruppen er et trendhus, der går op i æstetik og lækre brugeroplevelser. Derfor sender vi under normale omstændigheder også Retail Mag til tryk – med lækkert papir og lak på forsiden. Men tiden lige nu er ikke som normalt. Derfor er formatet på denne udgave af Retail Mag også anderledes, end den plejer at være, men stadigvæk med indsigtsfulde og aktuelle artikler.
Vi har nemlig valgt at udgive Retail Mag nr. 1 2020 digitalt på vores portaler og i stedet sende det til mailboksen på hjemmekontoret frem for postkassen på arbejdet. Dette er dog blot midlertidigt, og lige så snart verden normaliserer sig, vil Retail Mag også vende tilbage til sit originale, trykte format.
Læs alle artiklerne fra Retail Mag nr. 1 2020 her.