Kender du til beslutningstræthed, indholdsinflation og longevity? Det er nemlig nogle af de tendenser, der kommer til at præge 2025.
Vi nærmer os med hastige skridt et nyt år, og derfor skal vi også vende blikket mod tidsånd, trends og forbrug for det kommende år.
Verden er blevet mindre forudsigelig, og derfor er det ikke længere en god idé at lave en femårs strategiplan. I stedet bør man enten kigge på de helt store megatrends eller de ultrakorte trends med kort tidshorisont for på den måde at optimere driften.
Som forbrugere kommer vi i stigende grad til at fokusere på øjeblikkets magi og hverdagens små trivialiteter, der skaber små glimt af lykke. Vi bliver mere bevidste om, hvad det er, der giver værdi og skaber livskvalitet.
Tidsånden bærer i høj grad præg af en verden i konstant forandring, og nogle af de tendenser, der er værd at holde for øje er:
Beslutningstræthed
Beslutningstræthed opstår, når man bliver mentalt udmattet af at træffe mange valg i løbet af dagen. Det reducerer evnen til at vurdere og beslutte effektivt, hvilket kan føre til impulsive valg eller undgåelse. Fænomenet understreger vigtigheden af at prioritere og forenkle beslutningsprocesser.
Indholdsinflation
Indholdsinflation stiger eksponentielt med nye AI-værktøjer, som muliggør hurtigere og billigere produktion af content. Mængden af artikler, videoer og posts eksploderer, hvilket gør det sværere for forbrugerne at finde relevant information. Der skal fokuseres på kvalitet og værdi for at skille sig ud i den voksende mængde indhold.
Longevity
Ønsket om at leve længere og bedre får stadig større betydning, da interessen for at optimere både nutidens og fremtidens livskvalitet vokser. Forskning og teknologi sigter mod at forlænge sundhed og velvære, og flere søger nu aktivt efter måder at optimere deres livsstil og trivsel på lang sigt.
På pej gruppens årlige Kick Off-seminar/webinar får du et unikt indblik i en lang række andre tendenser, som tegner et billede af tidsånden i den kommende tid. Udgangspunktet er altid de nyeste analyser af tendenser, værdier og handlinger samt konkret forbrugeradfærd med fakta og forventninger til det nye år. Det er med andre ord din ultimative guide til 2025.
De første tre Kick Off-seminarer/webinarer er allerede afholdt, men du kan stadig nå at komme med. Som abonnent på TID & tendenser har du mulighed for at deltage gratis på pej gruppens Kick Off-seminar/webinar den 7. januar 2025: Læs mere her