Det spørgsmål har vi stillet denne måneds Fremtidspanel, hvor tre eksperter kommer med deres tanker og holdninger til et aktuelt emne. Fremtidspanelet består i denne måned af medierådgiver David Guldager, Lab Agent hos Innovation Lab Nina Bech Stage og teknologietisk rådgiver Kim Escherich.

David Guldager, medierådgiver

”Kunstig intelligens vil vende vores digitale liv helt på hovedet”

Kunstig intelligens har længe været den uopnåelige tilgang til et umiddelbart nemmere og mere givende arbejdsliv for mennesket. Det seneste års udvikling kunne dog tyde på, at vi går nogle spændende år i møde med teknologien. Generelt spænder kunstig intelligens over en bred kam af teknologier, og det bliver spået en revolutionerende rolle i stort set alle aspekter af vores moderne liv.

Kunstig intelligens refererer til maskinens evne til at handle og tænke intelligent. Og på baggrund af indsamlet data vil maskinen kunne foretage beslutninger, udføre opgaver og endda kunne forudsige visse fremtidige resultater. Det kan lyde som det rene science fiction, men vi bruger det dagligt, når vi eksempelvis åbner telefonen med vores blotte ansigt, når Netflix fortæller dig, hvilke serier der passer til dine interesser, og når Instagram viser dig dine målrettede reklamer.

Små eksempler, der måske ikke gør den store forskel i vores daglige virke, men som alligevel er så dybt integreret i vores teknologibrug og -forståelse. Dog kan kunstig intelligens meget meget mere, og noget af det er næsten som at se magi i levende live.

Det seneste år har kunstprojekter som Dall-E og Midjourney fået stor opmærksomhed for deres computerskabte kunst. Ved enkle tekstkommandoer skaber computeren billeder og malerier, som indtil nu ellers kun har været forbeholdt de kreative hjerner. Ud fra data, som computeren har indsamlet, skaber computeren kunst. Og til tider så god kunst, at det kan være umuligt at skelne kilden til værket. Er det menneske eller maskine? En kunstkonkurrence i Colorado nåede at kåre et af Midjourneys værker som vinder, før de fandt ud af, at det ikke var menneskeskabt.

Kunstig intelligens er i dag allerede mange ting: Kunstner, kok, mellemleder, læge og listen fortsætter. Inden for de næste år vil listen blot blive endnu længere og mere fyldestgørende. For hvor den kunstige intelligens i dag stadig bliver brugt til det enten utrolig trivielle eller det helt kuriøse, så vil det flyde ud og blive en hverdagsteknologi, der vil vende vores måde at tilgå det digitale liv helt på hovedet.

Spørgsmålet er bare, om det allerede sker i dag, eller om vi skal vente lidt endnu til i morgen?

 

Nina Bech Stage, Lab Agent hos Innovation Lab

”Vi er mere klar til Web 3.0, end vi selv tror”

Vi kigger ind i en fremtid, hvor robotter, kunstig intelligens og stemmestyring bliver omdrejningspunktet for vores liv. Nogle har allerede overgivet sig, anvender stemmestyring til at få deres bil til selv at navigere, får læst beskeder op, og nogle får deres husrobot til at støvsuge og slå græsplænen. Men hvorfor tøver de fleste danskere, når det gælder fremtidig teknologi (som betegnes Web 3,0), der faktisk kan hjælpe os og erstatte sure pligter?

Svaret er frygt! Frygt for det fremmede, frygt for at blive erstattet og frygt for, at man ikke anvender det korrekt.

Både arbejdsmæssigt og privat kommer teknologien til at have stor indflydelse. Den kan hjælpe os til at optimere processer i hverdagen. Din mobil vil på sigt kunne fortælle dig, om du har haft en god eller dårlig dag baseret på dit ansigtsudtryk, din stemmeføring og de ting, du har besøgt på nettet. Den kender dig bedre end din partner eller bedste ven. Så hvorfor ikke få den kunstige intelligens til at hjælpe dig med at eksponere dig over for lige præcis dét, som du har brug for – selvfølgelig udregnet ud fra forskellige algoritmer?

Vandene deler sig, når man screener den danske befolknings interesse for ny teknologi. Det gælder faktisk ikke kun i Danmark, for på trods af, at vi har udviklet vores digitale færdigheder inden for onlinemøder og webshopping de seneste par år, så er vi alligevel skeptiske, når det kommer til at træde ind i nye digitale rum for eksempel via Virtual Reality.

Derfor har Meta netop offentliggjort i deres Connect Keynote 2022, at de lancerer en desktop-adgang til deres Horizon World. Så kan folk følge med via deres ’trygge’ PC’er og samtidig begynde at forstå alle mulighederne i de digitale universer. Selvfølgelig med håb om, at de på sigt tør tage skridtet videre og hoppe ind i VR og være med til at skabe og bidrage til endnu bedre digitale verdener.

Vi er jo flokdyr, og det tog 10 år at få 88 procent af befolkningen til at eje en smartphone. Jeg tror på, at smartglasses, VR headsets og robotter vil være allemandseje om fem år. Og selv den ældre generation vil tænke “hvordan i alverden kunne vi klare os uden?”.

 

Kim Escherich, teknologietisk rådgiver

”Det vigtigste fremskridt: Mennesket”

Det er blevet sagt, at først skaber vi som menneskehed teknologi, og dernæst medvirker teknologien til at forandre mennesket. Så se dig omkring: Vi befinder os i en verden i accelererende teknologisk udvikling, hvor vi ser fremskridt på alle teknologiske områder, nye opfindelser og fra tid til anden helt nye teknologier, som vi ikke kunne have forestillet os ganske få år tidligere. Tænk bare på smartphonen, 3D-printeren, GPS, grafén, Internet, raketteknologi eller Curiosity Rover, som i 10 år har kørt rundt på Mars.

Mange af disse teknologier gør verden til et bedre sted, gør livet lettere og har forhåbentlig potentialet til at kunne hjælpe til at løse nogle af de exorbitante udfordringer, som vi står overfor, i forhold til klima og miljø. Vi vil kunne anvende data, sensorer, kunstig intelligens og nye former for kommunikation som løftestænger til en bedre verden.

Men faktisk er – midt i denne strømflod af teknologisk innovation og fremdrift – den vigtigste udvikling slet ikke en eller flere konkrete teknologier, men i stedet begrebet konvergens.

Hvad vi ser, er nemlig, at teknologi smelter sammen til en helhed. Drevet af gigantiske datamængder og konstant åbne kommunikationskanaler begynder data af flyde mellem den digitale verden, den fysiske verden, virtuelle verdener og tilmed ind i vores egne kroppe som forskellige former for sundhedsteknologi. Så din pacemaker taler med din telefon. Din bil med din kalender. Og din vaskemaskine med kraftværket.

Når ting virkelig begynder at smelte sammen, tenderer vi til at miste et sprog for dem. Tidligere var ’Big Data’ et begreb. I dag er data bare data – og der er blevet ufattelig mange af dem. Og på samme måde vil vi over tid holde op med at betragte teknologi som teknologi, men i stedet som en naturlig, integreret del af vores liv. Og vi når måske den ultimative drøm, nemlig den filosofiske tanke om det hedonistiske imperativ, hvor teknologien har overtaget alt det kedelige arbejde, alle de kedelige udfordringer, og vi kan leve et liv i kronisk nydelse, dovenskab og ultimativ lykke.

Men vi ved, at teknologi kan ændre mennesket. Så vi skulle måske tænke over, hvordan stigende teknologisk innovation og acceleration medfører stigende forandring af mennesket. Allerede i dag styrer algoritmerne snart alle livets aspekter, men i en verden af konvergerende, allestedsnærværende teknologier bliver påvirkningen enorm. Og sikkert skadelig.

Derfor må det væsentligste fremskridt for menneskeheden være at blive i stand til at leve med og kontrollere teknologien. Så måske vi skal acceptere, at teknologisk fremdrift er en forudsætning – men det egentlige fremskridt er, når vi forbliver mennesker, plantet med fødderne i græsset, med iboende menneskelig intuition og med en grundlæggende menneskelighed, som medfører, at vi får det optimale ud af teknologien.