Det er stort set samme scenarie hver eneste gang.  Jeg står foran en fyldt kirke, hvor orglet bruser ud over forsamlingen, og jeg skal selv på lige om et øjeblik. Problemet er bare det, at jeg slet ikke har nået at klæde om til præstekjole. Ritualbogen kan jeg heller ikke finde, og min prædiken har jeg glemt at skrive. Jeg bladrer fortvivlet rundt i bogen på alteret, der pludselig ikke indeholder noget som helst, jeg kan genkende, og kordegnen ser forundret på mig, fordi jeg stadigvæk står i jeans og t-shirt. Som regel vågner jeg, inden ydmygelsen er total, men nogle gange bliver drømmen skærpet af, at jeg inde i drømmen gentager over for mig selv, at det her sle


Denne artikel kræver login.

…Er du allerede abonnent på TID & tendenser, kan du bare logge ind herunder. Er du ikke abonnent kan du få et abonnement lige her.