Hvilke livsstilstendenser bliver fremtrædende de kommende år?

Det spørgsmål har vi stillet denne måneds Fremtidspanel, hvor tre eksperter kommer med deres tanker og holdninger til et aktuelt emne. Fremtidspanelet i september består af forfatter Kristine Hornshøj Harper, trendekspert Stefan Nilsson og trend forecaster Sara Ingemann Holm-Nielsen.

Kristine Hornshøj Harper, forfatter

‘Slow living-tendensen har vokset sig stærkere det seneste år’

Pandemien spøger stadig i den forstand, at behovet for at komme ud, for ikke at være hjemme (for det har vi været så rigeligt), og for at have det sjovt og nyde offline samvær med andre mennesker er fremherskende. Der er en voksende hedonisme at spotte her. Vi har fået nok af at sidde derhjemme og glo på Netflix og holde møder via Zoom – vi vil ud, og vi vil være sammen med andre mennesker.

Dette vil komme til udtryk i livsstilstendenser på et væld af måder: Eksotisk mad inspireret af fjerne egne (hvor vi ikke længere kan rejse til) lavet af lokale råvarer, legende mønstre, farver og mønstermiks i interiør og mode, samt fællesskabsoplevelser i form af alt fra fællesmiddage i gaderne, skovene, parkerne og forsamlingshusene til familiehøjskoleophold og øget engagement i lokalmiljøer og organisationsliv og langt flere delekoncepter.

Slow living-tendensen har desuden vokset sig stærkere det seneste år, men den har fået et nyt udtryk, som vil udvikle sig yderligere. At leve langsommeligt er en måde at være en bevidst og grøn forbruger på, som hidtil primært har handlet om mindfulness og kvalitet fremfor kvantitet. Det gør det stadig, men der er kommet større fokus på at være tæt på naturen – den nære, vilde natur. Bountystranden og bjergbestigningen er blevet erstattet med overnatninger i shelters, camønoen, glamping og østerssafari i Limfjorden – gerne i fællesskab med ligesindede.

Desuden er der en begyndende folkevandring fra by til land, som på sigt potentielt vil ændre byens udtryk og karakter. Langt flere flytter på landet for at have mere plads, dyrke egne grøntsager, have naturoplevelser dagligt og fokusere på nære relationer. Naturen er blevet symbolet på frihed og udfoldelsesmuligheder.

 

Stefan Nielsson, trendekspert

‘Antiforbrug bliver den vigtigste trend i de kommende år’

Antiforbrug. Den vigtigste trend i de kommende år er, at vi holder op med at forbruge. Vi har ganske enkelt ikke brug for flere ting. Vi er også ’in a state of mind’, hvor vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved det store forbrug.

Det gør ondt at tale om, og jeg har talt med flere, der arbejder med retail, som synes, at det er en svær situation. Det var det også, da musikindustrien gik fra at sælge plader til at ende på Spotify. Hvor tjener musikerne deres penge i dag? Til koncerter. Vi skal have den samme diskussion i livsstilsbrancherne. Hvordan skal man tjene penge, når man ikke længere bare kan sælge flere ting?

Alene i Sverige køber den gennemsnitlige svensker 50 nye beklædningsgenstande om året. Halvtreds! Hvorfor? Vi har absolut ikke brug for 50 nye beklædningsgenstande. Absolut ikke. Vi skal muligvis bruge et par nye bukser til at erstatte de ødelagte. Men ikke halvtreds.

Den hårde sandhed i spørgsmålet ’hvorfor?’ er simpelthen, at vi keder os. Det er helt forkert. Hvorfor købe noget nyt, bare fordi man keder sig? Modeverdenen er begyndt at diskutere dette, men indtil videre er der ikke fundet konkrete løsninger på problemstillingen, men det er et fokusområde for mange.

H&M har forstået, at forbrugerne interesserer sig for antiforbrug. I modekoncernens flagskibsbutik i Stockholm er der en hel afdeling, hvor man kan aflevere sit tøj til reparation. Gå ind med to gamle skjorter, betal 100 kroner, og gå derfra med et nyt outfit. Måske er dette fremtiden for modeverdenen?

Uanset hvad er reparation noget, som er spændende for forbrugerne. H&M har indgået et samarbejde med den svenske virksomhed RepaMera. For 250 SEK kan man sende sine jeans til RepaMera, som reparerer dem og efterfølgende sender dem retur. Det sætter tankerne i gang hos forbrugerne. Skal jeg reparere mine eksisterende jeans for 250 SEK eller købe nye for 500 SEK?

På mange parametre er reparation ekstremt vigtigt. Det handler selvfølgelig om jordens ressourcer, men frem for alt er vi trætte af at købe nye ting. Jeg mener derfor, at spørgsmålet egentlig ikke handler om miljø eller klima. Det er naturligvis en del af det, men fremfor alt er vi trætte af at købe nyt hele tiden.

Jeg synes, det er interessant, at danske Bang & Olufsen lancerede en reparationstjeneste under den seneste designuge i Milano. Medbring din gamle grammofon og betal for at få den opdateret og gjort digital.

Når trendguruen Li Edelkoort taler om tendenser, siger hun: “Køb ikke nyt, men find et nyt udtryk”. Så behold din jakke, der er fire år gammel, men tilføj et tørklæde, som du har fået af en ven. Eller en hat. Eller en ny frisure.

Der er mange måder at tilgå antiforbrug. Reparation er en måde, men der findes også andre initiativer. Det gælder om at finde nye forretningsmodeller og nye måder at tjene penge på.

Et andet område, som vil blive fremtrædende de kommende år, er oplevelser og kunst. På den seneste Maison & Objet-messe i Paris havde duftmærket Diptyque en installation med ti værelser. Hvert værelse repræsenterede en kunstner samt spændende værker – og hvert værelse havde sin egen duft. Sådan bygger man et brand i fremtiden – ikke via forbrug. Reparation, oplevelser og kunst bliver nogle af de vigtigste elementer.

 

Sara Ingemann Holm-Nielsen, trend forecaster

‘Vi kommer til at bevæge os fra trends til holdbart design’

I et post-viruslandskab er det tid til at reflektere over fremtiden, og hvordan den vil transformere. Vil der komme en designrevolution i forhold til, hvordan vi producerer, og hvor meget vi skal producere? Kommer der en ny formel for, hvordan vi oplever glæde og velbehag – og at det ikke kun behøver at ske gennem unødvendigt forbrug og rendyrket kapitalisme.

For den næste boble er her allerede, og den hedder ’Everything Bubble’. Den skal vi reagere på ved kun at omgive os med ting, der har værdi for os i lang tid. Heldigvis ser vi også flere designere og kreative, som arbejder proaktivt og aktivistisk med forandring og en holistisk designforståelse. Her er der fokus på, hvordan ressourcer, materialer og selve processen er lige så vigtig som selve designet. Det interessante er, om vi er på vej ind i en ny oplysningstid, hvor design-, mode- og livsstilsbrands forstår den afgørende nødvendighed af at tænke i langsigtet bærdygtighed og socialt ansvar.

Vi kommer til at bevæge os fra trends til holdbart design, og derfor kommer vi til at snakke mere om langvarige forandringer end tendenser. For trends er også drevet af kapitalisme. Heldigvis opstår der i snævre rammer også masser af optimisme og vild kreativitet. Værdiskabelse i vores liv kommer ikke fra at udforske mere og nyt, men fra at kunne gøre det bedre og opdatere vores livsstil. Nogle af de områder, som flere designere fortsat arbejder med og udforsker, er materialeforståelse og nye anvendelsesmuligheder af biomateriale som bakterier, mycel, alger, savsmuld etc.

Nye produktionsmetoder som 3D-printning gør det muligt at skabe smukke produkter til vores hjem, som både er bæredygtige og holdbare. Lokalt håndværk, limited editions, one-of-a-kind design, små kollektioner og direkte handel fra kunsthåndværkernes atelier får en revival. Vi er stadig interesserede i historien, den viden og kundskab, der ligger bag de få og holdbare produkter, som vi har i vores hjem.

Som en designer udtalte til en talk på Designmuseum Danmark under 3 Days of Design, skal vi gå fra at være storytellers til storymakers. Vi skal forene de kollektive kræfter, og vi skal have en tro på, at skønhedens kraft kan være med til at løfte tidsånden. For holdbart design kan både være voluminøst, modigt, eksperimenterende, farverigt og multifunktionelt. Vi har behov for at signalere, at vi har ændret os, og at vi lever på en ny måde.