Tidsånden skifter med jævne mellemrum, og med tidsåndens forandring tydeliggøres det også, hvem der kan smykke sig med titlerne som tidens helte og skurke.

Klummen er skrevet af Poul Erik Jakobsen, strategi- og bestyrelsesrådgiver

Det eneste, man kan være sikker på, er, at tidens helte altid falmer igen – og måske endda ender som skurke. Det er også set den anden vej, at et skurkebillede er forandret med tidsåndsforskydninger, så skurketitlen er skiftet ud med heltetitlen, eller blot helt er gledet helt ud af systemet, i al stilhed.

Helte og skurke defineres af det såkaldte folkedyb og forstærkes af meningsdannernes ytren i medier og politikernes prioriteringer generelt.

Man kan selvfølgelig altid hævde, at alle mennesker ikke hylder de samme helte og ser ned på de samme skurke. Der er segmentafvigelser, men som hovedregel vil der altid være et dominerende billede af tidens helte og skurke.

Tidens helte defineres sociologisk ofte ud fra, hvad man mener og ikke nødvendigvis, hvad man gør. Her er man inde at røre ved kåringens kernepunkt. Nemlig at verden ofte er fyldt med mennesker med de rigtige meninger i enhver tidsånd, men at det ofte gevaldigt kniber med at leve op til dem i praksis.

For nylig kunne Nordeas privatøkonomiske afdeling offentliggøre, at knap 50 procent af danskerne gik varmt ind for eksempelvis bæredygtighed, men at mere end 50 procent ikke levede op til idealerne i virkeligheden eller direkte synes, at bæredygtighed var rigelig opreklameret. Så holdning/mening og adfærd matcher ofte ikke, men trods det fylder meninger og holdninger mere end konkret adfærd i medierne.

Måske fordi der er mere konfliktstof i meninger, holdninger og drømme om en bedre verden end i den enkeltes adfærd, som er svær at måle på. Desuden ved vi fra utallige undersøgelser, at mange lyver om deres forhold til meninger og adfærd, når de bliver spurgt. Ofte svares der med feel-good svar – altså svar der efterlader en god fornemmelse i kroppen, men ikke nødvendigvis skaber adfærd, der matcher.

I 2021 ser heltene nogenlunde sådan ud:

Hvis du hører til den brede gruppe af offentligt ansat sundhedspersonale, der for tiden måske generelt er grebet af Mette Frederiksens lederskab under coronapandemien, og i øvrigt bærer FN’ s verdensmål synligt og plæderer for grøn omstilling i alt samt flere penge til velfærd, så hører du til heltegruppen. Der er mindre afvigelser, blandt andet dem der mener, at den grønne omstilling går for langsomt.

Men i store træk, så er kodeordet ’bæredygtighed’. Du har skåret ned på dit kødforbrug, sympatiserer med klimakampen og whistleblowere i finanssektoren, kører i elbil, holder ferie i Danmark, er veluddannet, bor i byerne og har problemer med flere motorveje. Du synes, at Nemlig.com er gået over grænsen i deres personalepolitik og truer over for venner og bekendte med, at du vil opsige aftalen om den ugentlige måltidskasse. Hvis du er kvinde,er du ofte vild med vintage, genbrug og loppefund.

Du er sikkert den glade giver af penge til velgørende organisationer og synes, at folk, der kører i dieselbiler, er uden for pædagogisk rækkevidde. Du bekræftes ofte i dine holdninger via dit abonnement på Politiken.

Aktuelt håber de danske sygeplejersker, at deres heltestatus efter coronakrisen kan fremtvinge accept af mere i løn.

I 2021 ser skurkene nogenlunde sådan ud:

Hvis du arbejder eller ejer en virksomhed i den forurenende tøjindustri eller, allerværst, er beskæftiget i olieindustrien og i det hele taget mener, at klimakampen er blevet for skinger. Du er sandsynligvis en såkaldt ’boomer’, født i perioden 1945-1960. Du abonnerer på ugebrevet fra ’klimarealisterne’, kører gerne i en dieselbil og elsker en god bøf fra anguskvæg.

Du hylder individet og synes, at snakken om fællesskab og samfundssind er blevet for socialdemokratisk. Du synes, at den politiske korrekthed har taget overhånd og styrer alt for meget i samfundet. Samtidig synes du, at de fleste politikere er nogle eftersnakkere af tidsånden, og du har haft mere sympati med de hårdt plagede selvstændige erhvervsdrivende under pandemien end med sundhedspersonalet med sikre jobs og overarbejdsbetaling.

Du hylder realpolitik og har ikke meget til overs for store armbevægelser om en bedre verden, og at det er Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og andre, der skal styre Danmark sammen med Enhedslisten. Du er sandsynligvis deltidsskeptiker og kunne aldrig drømme om at bære verdensmålene på din jakke. Du bekræftes ofte i dine holdninger ved at læse Berlingske eller Jyllands-Posten.

Hvem bliver så helt og skurk i den næste tidsånd? Det er svært at beskrive her og nu, men kimen er lagt. Ofte er det en reaktion på, hvem der besmykkes med titlerne, altså næsten det stik modsatte billede der fremkaldes. Men andre gange er det tilfældigheder eller helt nye erkendelser, der pludselig skaber begyndelsen, som derefter samles op af meningsdannere, medier og politikere, og dermed nemt på rekordtid kan definere både tidsånd, helte og skurke på ny.

Holdningen i klummen er skribentens egen og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.