Det forekommer hele livet – gennem barndommen, ungdommen, voksenlivet og i erhvervslivet – modgang, stress, kriser og katastrofer. For at kunne håndtere disse scenarier kræver det resiliens, så man bliver modstandsdygtig og kommer godt videre.
Klummen er skrevet af Tom Elert
Lige nu er vi voldsomt optaget af klimaudfordringerne, nye og stigende Covid-19 udbrud, stigende energipriser, faldende priser på svinekød, utilfredse sygeplejersker samt potentielle hackerangreb. Måske kulminerer det hele i mangel på julegaver blandt andet som følge af produktionsudfordringerne i Kina samt alt for få containere og containerskibe. Hvad skal vi da gøre?
Resiliens er en del af svaret. Det er evnen til at håndtere stress, katastrofer og modgang. Altså være modstandsdygtig, når man støder på problemer og se muligheder i problemerne – måske endda forretningsmuligheder.
Måden, man møder modgang og udfordringer på, afgør, hvordan man kommer ud på den anden side. Undervejs er kommunikation en vigtig faktor. God kommunikation skaber tryghed, tillid, tro, håb, kreativitet, innovation og forretningsmuligheder, hvis blot de rette betingelser er til stede.
I opbygningen af resiliens er der fokus på kompetenceudvikling, selvbevidsthed, selvregulering, optimisme og fleksibel tænkning, hvilket er med til at skabe muligheder og opbygge stærke relationer. Det er sådan, man overkommer modgang og kommer godt videre.
Dette oplevede vi under og efter Covid-19 krisen. Da Danmark var nedlukket, eksploderede e-handlen, og efter genåbningen væltede danskerne ud på hoteller, caféer og restauranter i sådan en grad, at branchen ikke kunne følge med på grund af mangel på arbejdskraft. Denne udfordring har man stadigvæk. Imidlertid viser branchen modstandsdygtighed ved under nedlukningen at tænke i nye forretningsmuligheder i form af blandt andet takeaway, udvikling af nye koncepter, renovering af lokaler, etablering af YouTube-kanaler med videre.
Disse initiativer er gode eksempler på resiliens, og derfor kan en god, gammeldags krise bringe os noget godt – fordi vi er resiliente, idet vi søger kreativ tænkning, udvikling, innovation og vækst.
Dem, der henter varer i Europa i stedet for i Kina – og sikrer forsyningerne – vinder lige nu. Brugte biler sælger som varmt brød, Lego sætter omsætnings- og indtjeningsrekorder, Power sælger brugt elektronik med succes, mens kinesiske og konkurstruede Evergrande kæmper for livet. Samtidig koster en lille, dansk gris nu kun 150 kroner, hvorimod prisen på el og gas eksploderer. Denne surrealistiske virkelighed er en realitet lige nu.
Kunsten er at se ud på den anden side af alt dette morads. Tiden er vores ven, og i Danmark er vi markant bedre stillet end de fleste andre lande. Den danske beskæftigelse er lige nu højere, end den nogensinde har været. Genoplivningen af den danske økonomi i kølvandet på coronakrisen går rigtig godt, hvilket skyldes vores resiliens. Den danske vækst står til at nå 4,2 procent i 2021, hvilket vil gøre det til den stejleste økonomiske optur siden 1994. Det vil sige den højeste vækst i 27 år, om alt går vel. Det kan medføre en markant forbedring af konkurrencekraften, hvis virksomhederne vel at mærke kan finde kvalificeret arbejdskraft.
Fremtidens store udfordring er kvalificeret arbejdskraft – og den udfordring løser man ikke kun ved almindelige kompetencegivende uddannelser. Det gælder både højtuddannet og faglært arbejdskraft, fordi det i særdeleshed er specialister, der er mangel på. Det, der er brug for, er at skabe et nyt og mere fleksibelt arbejdsmarked, som sikrer konkurrencekraften både herhjemme og internationalt.
For at kunne tiltrække arbejdskraft er det afgørende, at virksomhederne har stærke værdier, en stærk virksomhedskultur og er klare i deres interne og eksterne kommunikation. Virksomheder med et godt omdømme vil mange nemlig gerne arbejde for. Gode eksempler herpå er Rema 1000 og Lego, der ligger henholdsvis nummer 1 og 3 i YouGov’s danske imageanalyse. Indimellem ligger MobilePay, og længere nede finder man blandt andet Netflix, Sygesikringen Danmark, Samsung, Volkswagen og DR.
En virksomhed bliver kun et velomtalt varemærke, hvis den opfører sig ordentligt og kommunikerer klart og tydeligt på en relevant og vedkommende måde. Det gør ovennævnte brands stort set alle sammen. Da Volkswagen i 2018 blev afsløret i snyd med EU’s miljøtest, opstod ’Dieselgate’-skandalen, og de røg ud af listen. Volkswagen satte derved mange års imageopbygning over styr, fordi de opførte sig uhæderligt. Så uagtet om man er en kæmpestor – og tilsyneladende modstandsdygtig – virksomhed, skal man opføre sig ordentligt.
Hvordan udvikler man så resiliens og bliver modstandsdygtig, når uforudsete fænomener rammer ens virksomhed? Ud over grundlæggende ordentlighed handler det om, at medarbejderne føler sig trygge og har tillid til ledelsen. Desuden er god kommunikation (internt/eksternt) samt en positiv og velfungerende virksomhedskultur afgørende for, at virksomheden og medarbejderne kan agere effektivt, når man rammes af kriselignende tilstande.
Herved bliver virksomheden – og den enkelte medarbejder – bedre i stand til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser. Når dette kendetegner virksomhedskulturen, bliver man i stand til at ’bounce back’ – altså komme sig oven på en uønsket, uventet og svær oplevelse – og forhåbentlig komme bedre og stærkere ud på den anden side.
