Det er velkendt, at folk ,der bor på landet, er mere lykkelige, end folk der bor i byerne. Alligevel flytter flere og flere til byerne med bevidstheden om, at tilværelsen kunne være så meget bedre, hvis bare man boede ude mellem de gule og grønne marker i nærheden af en af landets mange landsbykirker og en nedlagt landsbyskole, der er lavet om til kollektiv. Dette paradoks fører jævnligt til, at nogle forsøger at starte en ny bevægelse mod centralisering og befolkningskoncentrationer i etager, udfoldet på mindre og mindre plads.


Klummen er skrevet af Johannes Andersen


Seneste forsøg står regeringen for. Med et uddannelsespolitisk fremstød, hvor man vil flytte uddannelser ud i periferien og til områder, hvor der ikke er så mange andre statsinstitutioner. Man kan sagtens sige noget sympatisk om initiativet, men man har også denne gang en klar oplevelse af, at det heller ikke ændrer noget denne gang. Sådan for alvor.

Hovsa…

Denne artikel kræver login. Er du allerede abonnent på TID & tendenser, kan du bare logge ind herunder. Er du ikke abonnent kan du få et abonnement lige her.