Coronapandemien har ændret spillereglerne for detailhandel, og der tegner sig et billede af to kommercielle handelsscenarier i de kommende år.
Af Poul Erik Jakobsen, erfaringsramt strategi- og bestyrelsesrådgiver
Tager man det store perspektiv og tænker detailhandel – og ikke mindst centerhandel – så er der sket meget siden 1980’erne. De første mange år, faktisk helt op til 2008, har været et slaraffenland for butikscentre. Men så kom den første modvind i form af finanskrisen og derefter fulgte et kommercielt gennembrud for nethandel.
Muligheden for at handle på nettet havde været der i nogle år, set med 2008-øjne, men det havde ikke fået sit brede gennembrud. Det kom så til gengæld for fuld styrke i perioden fra 2008 til 2019. Vækst hvert eneste år og begyndende slappe knæ i den fysiske detailhandel. De første tomme butikslokaler blev for alvor et samtaleemne fra omkring 2018.
Centrene blev reddet fra tendensen med tomme lokaler, ved at cafeer, restauranter og underholdning overtog kvadratmeterne. Men nu, efter to lange lockdowns af butikslivet under corona, er der dukket helt nye digitale handelsplatforme op – specielt under den lange nedlukning fra før jul 2020 og frem til foråret 2021. De nye platforme har desuden alle chancer for at bide sig fast, for kunderne er vilde i varmen.
Kreativiteten blomstrer
Digital handel version 1 handlede om nethandel. Version 2 drejer sig om handel via Facebook, Instagram, Zoom, Teams, private live-VIP-events via nettet med videre. Meget tydeligt båret frem af, at nøden lærer nøgen kvinde at spinde.
Version 2 er ikke forbrugerinitieret, men er startet op af desperate butiksfolk og kæder uden omsætning. Og så blomstrer kreativiteten, og i denne opblomstring ligger den næste store udfordring for butikscentrene.
Danmarks mange butikscentre, som for manges vedkommende er ejet af store koncerner, der ofte er udenlandske, betyder lange kommunikationsveje fra lejer til udlejer. Og coronakrisen har udfordret de klassiske rigide lejemodeller med faste procentsatser i forhold til omsætningen – dog oftest med minimumsprocenter.
Den digitale revolution version 2, sundhedskrise og lange lockdowns, parret med udlejningsaftaler lavet i en fremgangsperiode for al fysisk detailhandel, vil på et eller andet tidspunkt ende i problemer – sådan set for alle parter.
Der er mere end nogensinde behov for nytænkning i måden, hvorpå man lejer ud og etablerer sig i et center. Her er der to muligheder: Enten finder lejer og udlejer sammen og opfinder mere fleksible modeller, eller også går centrene svære tider i møde med helt nydefinerede handelsmåder.
Man kan se to kommercielle handelsscenarier for sig de nærmeste år:
Scenarie 1: Digital handel version 2.0
Nethandlen fortsætter sin opadgående kurve – dog mindskes vækstraterne efter coronaperioden. Version 2-metodikkerne blomstrer med masser af livstreaming-salg på Facebook og Instagram. De gamle modeshows i modebutikkernes sæsonskifte bliver afløst af private arrangementer på Teams, Zoom eller andre kanaler.
Og for nogle behøves alle digitale version 2-platforme måske slet ikke at tage udgangspunkt i en fysisk butik, men blot fra et lagerlokale. De klassiske netbutikker er også på vej ind i version 2-metoderne, og intet tyder på, at interessen vil stoppe, når alle fysiske butikker er fuldt ud ’back in business’.
En butiksdag kan nemt blive udvidet med nogle timer, når der tilføjes aftenseancer med livestreaming-salg, hvor de bedste sælgere vil shine. Samtidig vil den autentiske snak på videolink, sms, Facebook eller lignende med udvalgte kunder reelt blive den nye nethandel – bare med personlig kontakt og levende billeder.
Hvis dette scenarie udvikler sig på samme måde, som nethandel gjorde det, så blive det en stor udfordring for centerejerne. I lande med en høj digitaliseringsgrad, som eksempelvis Danmark, vil version 2-metoderne betyde pres på huslejer, tomme lokaler og den første alvorlige udfordring for centre, der troede, at de skulle være de nye mødesteder for folket. Version 2-ideerne er stadig i sin vorden, men når selv helt almindelige interiør-, tøj- og skobutikker kan have 10-15.000 forbrugere med til et onlineevent en ganske almindelig mandag aften, så skal der spidses ører.
Scenarie 2: Coronahævn for fuld skrue
Chancen for at forbrugerne på alle måder tager coronahævn, når pandemien ebber ud, alle er vaccineret, og coronapasset er dagligdag, er stor. De opsparede midler er enorme hos de danske forbrugere, og med flere feriepenge i omløb er vi for længst forbi 1.000 milliarder kroner, som er klar til forbrug.
Under første lockdown var hjemmet centrum for danskernes forbrug. I næste runde, efter foråret 2021, bliver det alt uden for hjemmet, der får fokus.
Det kan nemt ende i ’De brølende tyvere’ endnu en gang. Sidste gang var efter den spanske syge for 100 år siden. Afmagten fra coronaperioden og manglen på social kontrakt skal hævnes, og det betyder blandt andet, at rejsebranchen får et voldsomt comeback, selvforkælelsen vil lyse ud af øjnene hos de fleste forbrugere, og joggingsættet vil blive hængt væk til fordel for nyt tøj, der matcher de genvundne sociale muligheder: Venner, familie, sammenkomster, fester, restaurantbesøg, kulturoplevelser, festivaler etc.
Danskernes forbrug og indkøb på ferierejser vil også vokse med muligheden for åbne grænser.
Centrene, som dyrkede ideen om at være sociale hotspots, vil tabe til udlængslen – specielt i otte måneder af året. Der vil selvfølgelig også være butikscentre, der fanger udviklingen og fornyer sig, men nemt bliver det ikke.
Vi skal heller ikke undervurdere, at bykernerne kan få en revival. Under coronaen er det blevet tydeligt for de fleste forbrugere, at uden lokal støtte til specialbutikkerne er der ingen attraktiv bykerne. Butikscentrene, specielt de store, har de seneste år været kædebutikkernes legeplads, hvor bykernerne har haft langt flere specialbutikker.
Der er ikke noget nyt i, at spillereglerne bliver ændret, men det er første gang, at butikscentrene for alvor får indtil flere konkurrenter på samme tid. Parret sammen med danskernes gode digitale evner vil det skabe en helt ny markedsplads i de kommende år.
Holdningen i klummen er skribentens egen og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.