Ønsker du at tilbyde noget originalt og eksklusivt til dine kunder i produktdesignet eller gennem emballage, branding og markedsføring? Så læs med her.
I en verden, hvor forbrugerne kan have svært ved at skelne mellem brands, er det blevet essentielt for virksomheder at skille sig ud fra mængden. Et af de områder, hvor man kan skabe et unikt udtryk, er gennem kreative og håndmalede print.
Den 1. september fra klokken 9.00 til 9.45 har du mulighed for at deltage i et gratis webinar via Zoom med printdesigner Abby Lichtman. Hun står bag Abby Lichtman Design, som er et printstudie i Brooklyn, der tilbyder originalt og eksklusivt printdesign.
Webinaret giver et unikt indblik i den kreative verden hos en af de internationalt førende printdesignere og er målrettet alle, som arbejder med beklædning, accessories, interiør, emballage og markedsføring.