En ny og omfattende trendrapport afdækker historien, nutiden og fremtiden for køkkenet – hjemmets vigtigste rum.

Køkkenet har gennem de seneste 200 år bevæget sig langt væk fra sin oprindelige rolle som isoleret arbejdsrum. I dag står køkkenet som hjemmets naturlige centrum – et åbent rum, hvor madlavning, samtale og fællesskab smelter sammen.

Men udviklingen stopper ikke her. Tværtimod er køkkenets rejse kun blevet mere kompleks og spændende i takt med samfundsmæssige, teknologiske og kulturelle forandringer. pej gruppens nye trendrapport tegner der et detaljeret billede af køkkenets historiske udvikling – og giver et bud på, hvor fremtidens køkken bevæger sig hen.


Fremtidens køkken – fleksibilitet, teknologi og fællesskab

Med boligformer under forandring, især drevet af stigende urbanisering, stilles der nye krav til køkkenet. I kompakte byboliger bliver fleksible, pladsbesparende og multifunktionelle køkkener centrale. Omvendt ser vi i nye forstadsboliger og high-end segmentet en tendens til endnu større køkkener med flere funktioner, gadgets og sociale zoner.

Teknologien vil spille en vigtig rolle, men den skal være diskret og meningsfuld. Der vil således komme fokus på intelligente opbevaringsløsninger, bæredygtige materialer og systemer, der understøtter – ikke overtager – hverdagen.

Social interaktion forbliver et omdrejningspunkt. Fremtidens køkken bliver ikke blot et sted for madlavning, men en platform for fællesskab. I boligfællesskaber og nye boformer får køkkener en endnu vigtigere rolle som sociale rum, hvor madlavning, fællesspisning og arrangementer styrker relationer og modvirker ensomhed.


For dem, der vil forme fremtidens køkkener

Trendrapporten fra pej gruppen er et essentielt værktøj for alle, der designer, udvikler eller producerer køkkenløsninger. Den henvender sig også til leverandører, indretningsarkitekter og stylister, der ønsker at forstå de skiftende behov og værdier, der former markedet.

Den er udarbejdet af pej gruppens egne trendeksperter i foråret 2025 og indeholder interviews med brand- og marketingchef Asger Bache Jensen, innovationsekspert Jarle Fink Kondrup, arkitekt og boligekspert Kristine Virén, arkitekt Rolf Birk og trendekspert Stefan Nilsson.

pej gruppens bolig- og køkkentrendrapport, som er udgivet digitalt på både dansk og engelsk, giver en dybere forståelse af de strukturelle bevægelser bag fremtidens køkken og præsenterer nye tendenser, som gør det muligt at omsætte indsigt til design, der rammer både funktionalitet, følelser og fremtidens forventninger.

Læs mere om rapporten her