Vi er glade for at kunne præsentere denne artikel, som normalt er låst og kun tilgængelig for abonnenter på TID & tendenser, men som vi har valgt at låse op i en begrænset periode. God læselyst!
Tre erfarne branchefolk kommer med hver deres bud på nutidens og fremtidens handel.
Handel er i konstant udvikling, specielt i en tid hvor den ene krise afløser den anden. Vi har bedt de tre retaileksperter Per Nyborg, Jens Birkeholm og Torsten Bo Jørgensen om at give deres bud på, hvad der vil præge detailhandlen i de kommende år.
Per Nyborg, retailekspert
“Fysiske butikker med tilknyttet nethandel vil stå stærkest”
Retail er et konkurrenceerhverv. Det har det altid været, og det har derfor også altid været under et konstant pres. Det kommer ikke til at ændre sig. Gennem årtier har strukturudviklingen medført en udtynding i antallet af butikker – især på dagligvareområdet, men i de senere år også når vi taler udvalgsvarer.
Globale kriser
Retail er for alvor blevet global gennem den stigende handel på nettet, hvor der stort set ingen begrænsninger er. Det betyder også, at kriser i detailhandlen typisk ikke er lokale, men hurtigt kan omfatte flere lande eller blive globale. Det så vi i forbindelse med coronaens indtog og senest som en omfattende effekt af krigen i Ukraine, som blandt mange andre forhold har påført os en inflation med især stigende energipriser og en pæn stigning i renteniveauet, som giver dønninger på en lang række områder – ikke mindst inden for retail.
Summen af disse hændelser er kommet til udtryk i den laveste forbrugertillid i de 48 år, den er blevet målt. Det er ikke kun de forbrugere, der umiddelbart er blevet ramt på økonomien, der har reageret, men også en lang række mere velstillede familier har indtaget en pessimistisk holdning til udviklingen og har derfor brugt færre penge i butikkerne end ellers.
Det er en voldsom cocktail, som lige nu kan mærkes i mange butikker. Konkurserne raser, og vi har nok ikke set de sidste i denne omgang. En stor del af butikkerne er derfor nødt til at tænke kortsigtet – det gælder om at overleve, indtil udviklingen stabiliserer sig, og tilstandene bliver mere normale. Spørgsmålet er, om det nogensinde kommer til at ske?
Forandringer er hverdag
Flere virksomheder udnytter krisen til at gennemføre omfattende ændringer i deres organisationer, som for eksempel Coop og Salling Group, der blandt andet har lukket ned for tabsgivende nethandel med dagligvarer, plus den omfattende sammenlægning af Kvickly og SuperBrugsen, som nu også omfatter Irma, til den ny kæde Coop. Konkurrencen vil fortsat være hård inden for både dagligvarer og udvalgsvarer, og der vil komme flere butiksnedlæggelser.
Nethandlen vil udvikle sig yderligere, men vil i løbet af nogle få år stagnere. Fysiske butikker med tilknyttet nethandel vil stå stærkest. Udtyndingen af butikker i de mindre byer vil fortsætte – borgerovertagelsen af nødlidende dagligvarebutikker vil være et overgangsfænomen på vej mod en periode med ubemandede butikker, der styres af en nærliggende større butik. Men hvor længe er det gangbart, hvis der ikke tilføres offentlige midler?
Antallet af udvalgsvarebutikker er kraftigt på vej ned – især i de mindre byer, hvor det er et spørgsmål om tid, før de vil være helt forsvundet. Vi får færre butikker fordelt på færre indkøbssteder. Altså fortsat koncentration. Den teknologiske udvikling vil få stadig større betydning i al fremtidig butiksdrift, men de fysiske butikker vil stadig have en fremtid.
I disse tider er discount fremherskende, men vi har da lov at håbe på, at der fremover også vil være plads til andre typer af retail, som har andet at byde på end lave priser.
Jens Birkeholm, markedschef hos DM&T Detail
“Kendte tendenser forstærkes af uklarhed”
Alt kan købes på nettet – alt. Og derfor skal butikkerne, byerne og centrene give kunderne en fornyet anledning til at besøge butikkerne. Har kunderne ikke en fornyet anledning til et butiksbesøg, der tilfører selve produktet noget ekstra og kompenserer kunderne for tidsforbrug, transport etc., så kommer kunderne sjældnere og sjældnere.
Vi vil derfor fortsat se flere butikker, byer og centre eksperimentere med digitale initiativer, for eksempel liveshopping, SoMe, AI-dreven markedsføring og indretning, for at fastholde og tiltrække kunderne.
Nye formater
Tilsvarende vil mikset af butikker, servicer, spisesteder og oplevelser fremover blive endnu vigtigere. Og flere butikker vil tage medansvar for en grøn omstilling af modebranchen og tilbyde for eksempel reparation, genbrug etc.
Koncentrationen forstærkes fortsat omkring den attraktive kundetrafik. Butikkerne og kunderne samles i de større byer, i de attraktive gader og de bedste butikscentre. Og de dårligste bliver valgt fra.
Drift er afgørende
Omkostningspresset på butikkerne stiger. Butikkens energiforbrug, lønstigningerne, huslejestigningerne og kapitalbindingen presser butikkerne. Kan butikken ikke selv absorbere omkostningsstigningerne, for eksempel gennem mere effektiv drift eller øget omsætning, står butikken konkurrencemæssigt svagere, da merregningen ikke bare kan sendes videre til kunderne. Dertil er konkurrencen alt for hård.
For de er pressede af øgede energiudgifter, inflationsudviklingen, reallønsfald og højere renteudgifter. Meget peger på, at kunderne søger mod billigere varer, hvilket (endnu en gang) sætter dele af markedet under pres.
Politisk agenda
Og så er politik for alvor rykket inden for i butikkerne. Tænk blot på Eccos modvilje mod at forlade Rusland, og butikkernes og forbrugernes efterfølgende fravalg af Ecco. Fremadrettet skal butikkerne kunne operere i et politiseret univers – kan det ikke forklares, kan det ikke forsvares.
Torsten Bo Jørgensen, rådgiver og ejer af Vinderbutikker/Bystrategi
“Evnen til at differentiere sig og rendyrke egne styrker bliver helt central”
Det kan være svært at forudsige, hvordan retail vil udvikle sig de kommende år. Det afhænger af, hvor dygtig den enkelte butiksejer er – og i hvor høj grad de arbejder med at styrke deres forretningsmodeller. For er forretningsmodellen stærk, er der ingen tvivl om, at butikken overlever, og det gælder inden for alle brancher.
Hvad er en stærk forretningsmodel for en butik i bymidten om 5-10 år?
For det første er den unik. Den skaber en værdi for kunden, som han/hun ikke finder andre steder. For en tøjbutik kan det være kombinationen af mærker, der ikke findes andre steder i byen, personlig rådgivning og hjertelig betjening af kunderne, hvor man måske ligefrem følger med i deres liv. For en bager kan det være surdejsbrød eller særlige kager, som kunderne kører langt efter. For en slagter kan det være lækre færdigretter, som folk kan købe med hjem – også på en mandag.
For det andet skal den værdi skabes effektivt og med færrest mulige omkostninger og nedskrivninger. Det kræver blandt andet skarp lagerstyring. For en tøjbutik kan det være, at man er koblet op på leverandørens lager, så man kan sælge 700 kjoler til en Facebook-live uden at have kjolen hjemme – den trækkes direkte fra leverandørens lager. For slagteren vil det for eksempel sige evnen til at udnytte alle rester og ikke smide noget ud.
For det trejde skal butikken skabe stærke relationer til kunderne. Både via hyppige, personlige opslag, videoer etc. på sociale medier – og med den gode oplevelse i butikken. Dermed gør for eksempel tøjbutikken sig også til en uundværlig salgsplatform for leverandøren. Og slagteren får hver morgen gjort kunderne opmærksomme på, hvilke lækre færdigretter man lige har gjort klar.
Med andre ord: De butikker som skaber en unik værdi for kunden, vil overleve. Evnen til at differentiere sig og rendyrke egne styrker bliver helt central. Og når det er gjort, handler det om at markedsføre det over for alle potentielle kunder – og det sker bedst via sociale medier.
Foto: PR
