Årets anden udgave af TID & tendenser lander i denne uge med posten hos alle abonnenter. Her kan du blandt andet få et indblik i den spændende udvikling inden for Artificial Intelligence.
Foråret er endelig kommet, og det samme gælder for årets anden udgave af TID & tendenser, som netop er udkommet. Som altid tager TID & tendenser favntag med forskellige temaer. Denne gang er der fokus på temaerne: tidsånd, retail/etail, inspiration og Artificial Intelligence.
Her får du et lille sneak peek på, at hvad du blandt andet kan læse om i TID & tendenser nr. 2:
Store kriser betyder store muligheder
Kriser er ikke kun farer. Ifølge Kim Klyver og Suna Løwe Nielsen er kriser også bannerfører for nye brydninger og dermed også muligheder for en bedre fremtid.
Det skal nok gå galt
Fremtidens selvbetjeningsbutikker vil åbne nye døre, men ikke alle døre fører gode steder hen. Sådan lyder vurderingen fra Martin Michael Frederiksen.
Gigatrends viser os fremtiden
Fremtiden opstår som summen af mange forskellige drivkræfter. Louise Byg Kongsholm giver et indblik i en række gigatrends, som sætter rammen for de kommende årtier.
AI revolutionerer salg og marketing
Kristoffer Okkels giver sit bud på, hvad AI vil betyde for indholdsproduktion, kundeindsigter, personaliseret marketing, prissætning og kundeservice.
Tidsskriftet TID & tendenser er eksklusivt for abonnenter, som får de trykte udgaver tilsendt og har mulighed for at læse alle artiklerne online.
Er du ikke abonnent, men vil gerne læse med og samtidig få del i alle de andre fordele i TID & tendenser-universet? Læs mere om et abonnement her.