De senere år har streamingtjenester til film og serier fået godt fat i markedet, og efterhånden tager streamingtjenester til lydbøger og podcast i stigende grad vores opmærksomhed – og penge.
Af Dorthe Noe
Det er vigtigt, at du kender din målgruppe. Streamingtjenesterne kan være din direkte eller indirekte konkurrent – både i forhold til tid og penge. Dette kan ‘snyde’ mange brancher, når de vurderer konkurrenter i markedet. Vi bruger nemlig 1,6 gange mere tid på streaming af film og serier end på sociale medier.
Hvis man kigger på danskernes årlige forbrug og tidsforbrug generelt, så fordeler det sig således:
Danskernes gennemsnitlige årlige forbrug:
Befolkningen
- 1.900 kroner til streamingtjenester til film, serier, tv og lignende
- 900 kroner til streamingtjenester til e-bøger, lydbøger og podcast
- 3.700 kroner til aviser, ugeblade, magasiner og bøger
Danskernes daglige tidsforbrug:
Befolkningen
- 82 minutter til streamingtjenester (film og serier)
- 52 minutter til sociale medier
- 16 minutter til podcast
- 24 minutter til aviser og blade
- 55 minutter til radiolytning
- 88 minutter til flow-tv
Kilde: Index DK/Gallup HH2023
Dette i sig selv er altså i nærheden af fem timer dagligt – i gennemsnit. Hertil kommer brug af nyhedsmedier online og andre tjenester.
Har du brug for hjælp til at definere din virksomheds strategiske retning?
pej gruppen tilbyder i samarbejde med Noehow en markeds- og målgruppeanalyse med perspektivering i relation til tidsånd, trends og forbrugeradfærd.
Foto: Unsplash