I 2024 vil en forventet rentetilpasning formentlig have øjeblikkelig indvirkning på forbrugernes tillid og adfærd. Streaming, wellness og bekvemmelighedstjenester tegner sig som centrale områder for vækst, mens en dybere forståelse af personlig udvikling og trivsel præger forbrugerprioriteterne.
Af Louise Byg Kongsholm
Er du klar til den næste vækst?
Efter flere år i krisemodus står forbrugerne forhåbentligt over for en sommer i 2024, hvor de langsomt begynder at ryste den forbrugsbaserede panikangst af sig. Et afgørende element i denne sammenhæng er renten. En rentetilpasning vil nemlig have øjeblikkelig virkning – der skal ikke meget til at vende både forbrugernes og erhvervslivets tillid til nutiden og fremtiden. Så hold øje med renten…
Men hvor ligger den næste vækst så?
Historien viser, at tidligere kriser ofte har været katalysatorer for ændrede forbrugsmønstre. Det baner vej for nye fokusområder i det kommende økonomiske opsving.
Større forbrugsgoder lider normalt i krisetid, så de vil helt naturligt opleve at få et løft, når tingene vender. I første omgang tænkes der måske her på huse og biler, da de er blandt de største forbrugsgoder. De er dog lidt udenfor kategori lige nu. Der har været en del turbulens på boligmarkedet med overophedning under pandemien samt lettere kaos under udrulningen af nye ejendomsvurderinger. I forhold til bilforbruget, så har skiftende politiske holdninger til afgifter, faldende priser på elbiler og svingninger i elpriserne skabt en vis forvirring i den normalt logiske sammenhæng mellem krise, vækst og bilforbrug.
Hvad er der så tilbage til den næste vækst?
Alle andre varige forbrugsgoder vil med sikkerhed få vækst igen – lige fra køkkener, terrasser, møbler mv. samt dyrere mode-, sko- og tilbehørskategorier. Både mode, design, møbel og interiør har været presset af en prisfølsom og tilbudshungrende forbruger, men det forventes at lette. Byggebranchen forventes også at blomstre op igen som konsekvens af, at pengene igen sidder mere løst, og renten er sat ned. Det vil både være nybyg, men også renoveringer. Der vil også blive investeret i ny elektronik, nye gadgets og udstyr til alle tænkelige hobbyer, både ude og inde.
Set over en længere periode kan der spores en markant vækst i populariteten af streamingtjenester, underholdning online og oplevelsesbaserede aktiviteter både ude og hjemme. Dette skift henimod digitale og oplevelsesmæssige forbrugsgoder afspejler en tilpasning til en mere forbundet og teknologisk orienteret verden, hvor adgangen til underholdning og information er blevet en integreret del af dagligdagen. Forvent yderligere vækst her også.
Rejsebranchen har været hårdt ramt i flere år, men er hurtigt blevet løftet tilbage til 2019-niveauet – mange forbrugere har brugt betydelige summer på ‘kompensationsrejser’ i 2023 og 2024. Med en forbedret økonomi vil efterspørgslen efter rejser og oplevelser generelt stige. Det inkluderer ikke kun flere rejser og oplevelser hen over året, men også dyrere destinationer samtidig med at der hældes mere indhold i rejserne, det vil sige rejser med aktiviteter, kurser, viden, sport mv.
Desuden vil efterspørgslen efter sundheds- og wellnessprodukter og -tjenester stige i takt med forbrugernes øgede økonomiske frihed. Dette omfatter abonnementer på fitnesscentre, yoga-kurser, spa-behandlinger, kosttilskud og sundhedsforsikringer. Branchen relateret til indre skønhed vil også opleve fortsat vækst, drevet af både skønhedsønsker og interessen for at leve længere og sundere – også kendt som longevity-trenden.
Bekvemmelighed bliver igen en central faktor i hverdagen, da der fortsat kun er 24 timer i døgnet. Øget økonomisk luft vil blive omsat til mere tid og nye former for bekvemmelighed vil opstå. Dette inkluderer alt fra levering af varer og personlig styling til indkøbshjælp og færdige pakkeløsninger. Der vil også være en stigning i nethandel og nemme måltidsløsninger samt abonnementer og tjenester, der frigiver tid eller løser komplekse og tidskrævende opgaver.
Ud over disse vækstområder peger observationerne også på en dybere og mere reflekteret tilgang til forbrug, hvor der sættes fokus på personlig velfærd, selvudvikling og velvære frem for blot at samle på materielle genstande eller søge konstante nye oplevelser. Dette skift i forbrugerprioriteter er ikke kun en reaktion på økonomiske forandringer, men afspejler også en bredere samfundsudvikling med øget fokus på sundhed og personlig udvikling. Det indikerer en erkendelse af, at trivsel og lykke ikke nødvendigvis kommer fra materiel rigdom, men snarere fra en dybere forståelse og investering i ens egen udvikling.
Den (forbrugs)hellige treenighed:
1. Den brutale læring fra 2022-2024: Penge vokser ikke på træerne. Det koster penge at låne penge, og det koster penge at bruge penge. Dette har været en stor overraskelse for alle, der har levet med negative renter som “det normale” fra 2012 til 2022. Vi har nu indset, at penge skal tjenes, passes på og helst forøges. Vi er blevet mere påpasselige med, hvordan vi bruger dem. Vi tænker os om og har tilegnet os værdifuld viden om værdi for pengene og mådehold.
2. Tid er en kostbar ressource. Hver gang vi bruger af den, bliver der mindre tilbage. Der er kun 24 timer i døgnet, og vi stræber desperat efter at få mest muligt ud af dem. Med erfaringerne fra de lange nedlukninger er vi smerteligt bevidste om, hvor meget tid reelt betyder – og vi vil bruge den på det rigtige.
3. Nemhed i alle afskygninger bliver næste vækstmotor. Når pengene igen bliver mere “frie”, bliver afvejningen mellem pris og tid ikke så udfordrende – og tid vil sejre. Pris, kvalitet, oplevelse, frihed og tid – alt spiller sammen i hver enkelt købsbeslutning, og selvom vi er blevet mere forsigtige med vores penge, er tiden det vigtigste.
Foto: Unsplash
