Site icon TID & tendenser

Taler du flydende kreativitet?

’Kreativitet som fælles sprog’ er titlen på en ny bog, der udforsker kreativitet som værktøj og samtidig forsøger at åbne døren til de designprocesser, hvor idéer bliver til konkrete løsninger.

Bogens forfatter og hovedperson er den danske designer David Andersen, der har mere end 15 års international erfaring i feltet mellem design, æstetik og strategi. Via ledende roller hos Rosendahl Design Group, KC Fur, Outfit International og Global Equestrian Group har han med succes brugt design til at udvikle identitet, kultur og kommerciel værdi.

Som prisvindende topdesigner har David Andersen designet alt fra couture og kongelige projekter til produkter og koncepter, der er blevet en del af vores fælles formgivningskultur. Det er derfor med udgangspunkt i hans mange år i branchen, at bogen kortlægger, hvordan design kan bruges som metode og tankesæt på tværs af brancher.

Ved at dele ud af sine erfaringer viser David Andersen, hvordan æstetik, strategi, materialer og identitet væves sammen, når man skaber nyt.

Bogens medforfatter er Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker, forfatter og direktør hos pej gruppen – scandinavian trend institute. Hun har mere end 20 års erfaring med at omsætte forbrugeradfærd og samfundstendenser til strategiske værktøjer, og i bogen har hun samlet en stribe indsigtsfulde refleksioner og interviews med en række anerkendte og inspirerende designere og kreative personligheder.

Heri fortæller blandt andet Anna Balslev, teaterinstruktør på Det Kongelige Teater, modedesigner Uffe Frank, designleder og selvstændig rådgiver Michael König og Eva Harlou, arkitekt MAA, tegnestueejer og designer om, hvordan de arbejder med kreativitet.

’Kreativitet som fælles sprog’ giver læserne følgende:

Læs mere om udgivelsen her.

Exit mobile version