I en verden, der aldrig har været mere dynamisk og foranderlig end nu, er evnen til at forstå og handle på trends blevet en afgørende kompetence.
Vi lever i en tid med konstante skift, hvor det at bevare overblik kræver mere end blot observation. Det kræver en dybdegående forståelse af, hvordan trends opstår, udvikler sig, og hvordan de former vores samfund.
For mange kan begrebet ‘trend’ virke diffust. Men det drejer sig helt enkelt om beskrivelser af ændringer i samfundets ånd eller om indikatorer for mere permanente ændringer i værdier, der udtrykkes gennem livsstilstendenser og produkter.
Trends er dynamiske og konstant foranderlige. En trend kan influere på en bred vifte af områder, fra vores livsstil og adfærd til den måde, vi arbejder og ser ud på. Studiet af trends er derfor en dybdegående analyse af menneskelig adfærd og livsstil.
Her kan trendsociologien med fordel anvendes som en værdifuld værktøjskasse. Trendsociologi er en bred, generalistisk disciplin, der beskæftiger sig med fortiden og nutiden for at kunne sige noget om den nære fremtid. I den forbindelse trækker den på flere forskellige, mere eller mindre beslægtede, fagområder indenfor blandt andet politik, økonomi, historie, psykologi og marketing. Denne mangfoldighed af discipliner giver en alsidighed og dybde, der er både gavnlig og hensigtsmæssig i arbejdet med forandringer og trendudvikling.
Trendsociologi kan siges at være en både specialiseret og generalistisk disciplin. Specialiseret fordi der arbejdes helt konkret med med trends og udviklingsmekanismer, men også generalistisk, fordi de anvendte arbejdsmetoder kræver solid faglig fundering.
De seks trendtyper
I kategoriseringen af trends med betydning for livsstilsprodukter, kommunikation og design skelnes der mellem følgende 6 typer.
- Samfundstyper
- Paradigmer
- Gigatrends
- Megatrends
- Mode/stiltrends
- Døgnfluer
De første to typer giver en overordnet kontekst og perspektiv til arbejdet med trends. De tre efterfølgende typer fungerer som værktøjer i praktisk produktudvikling, kommunikation og tidstilpasning. De danner grundlaget for taktiske og strategiske beslutninger. Den sidste type, skønt mindre håndterbar, har stadig relevans. Det er vigtigt at huske, at enhver trend er en del af en større forandring, såsom økonomiske, politiske, kulturelle eller sociologiske ændringer. Dette betyder, at trends generelt kan ses som en del af en større forandring.
Interesseret i mere viden om det at arbejde med trends? Så bør du kende til vores diplomforløb ’Trends i praksis’:
På dette forløb uddannes du i at arbejde med trends i praksis. Du trænes i at bruge de rigtige metoder og se trends før alle andre. Du får effektive værktøjer til at indsamle og prioritere i den nye viden og omsætte til handling. Du får et sprog til at kunne formidle og kommunikere trends. Og vigtigst af alt, så får du de afgørende kompetencer til at formulere og igangsætte værdifulde indsatser med afsæt i de spottede trends.
Du får svar på følgende:
- Trendanatomi – hvornår ved du, at der er tale om en trend og ikke blot en døgnflue?
- Trendtyper – hvad er en gigatrend, megatrend og mikrotrend?
- Hvordan opstår og spredes trends, og hvilken effekt har de i forskellige brancher?
- Hvorfor er tidsåndsforståelse et grundlag for arbejdet med trends?
- Hvilke styrker og svagheder er der ved gængse metoder til dataindsamling, databehandling analyser, scenarieudarbejdelse mv.?
- Hvilke grundlæggende færdigheder og redskaber kan bringes til anvendelse?
- Hvilke processer og metoder benyttes til indsamling, oversættelse og formidling af trends til resten af organisationen?
Foto: Unsplash