Usædvanlige tider kræver anderledes metoder. Derfor er tre ud af pej gruppens fire seneste trykte magasiner udgivet online og tilgængelige for alle. 

Siden 1975 har pej gruppen formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug til de professionelle aktører i livsstilsbrancherne.

Vi er et stort mediehus, der står bag de fire abonnementsbaserede branchemedier: Branchebladet TØJ – Fashion & Business Trends, Branchebladet 365DESIGN, tidsskriftet TID & tendenser og Retail Mag, hvor sidstnævnte udkommer på print to gange årligt, mens de resterende medier udkommer på print fire gange årligt.

Vi er et trendhus, der går meget op i æstetik, og derfor udgiver vi også under normale omstændigheder alle vores magasiner trykt i et lækkert design.

Men tiden lige nu er ikke normale omstændigheder. På grund af Covid-19-pandemien har vi hos pej gruppen derfor også måtte tænke i alternative løsninger for vores trykte udgivelser. Derfor er Retail Mag nr. 1 2020, TØJ – Fashion & Business Trends nr. 2 2020 og 365DESIGN nr. 2 2020 udgivet digitalt og tilgængelige for alle – også for alle, der ikke er abonnenter på medierne.

Den digitale distribution er blot midlertidig. Allerede ved de næste udgivelser vil bladene igen være trykt og kun tilgængelige for abonnenter.

Derfor får i nu en enestående mulighed for at læse de digitale blade.

Læs Retail Mag nr. 1 2020 her.

Læs TØJ – Fashion & Business Trends her.

Læs 365DESIGN her.