Hvis du er træt af at læse nyhedsartikler på din mobil, så er løsningen en app, der laver nyhedsartikler om til små videoklip.
App’en hedder Wibbitz og kan automatisk tage de relevante fakta ud af en nyhedsartikel og præsentere dem i et mere mobilvenligt videoformat.
De, der downloader den gratis app, kan se historier fra et utal af nyhedssites som hurtige videoer, der indeholder de vigtigste fakta – hvem det handler om, hvornår det foregår, hvor det er, citater og en kortfattet forklaring af historien.
Ved brug af oplæsning, billeder, video, kort og andre HTML-aktiverede features giver klippene brugeren en nem måde at holde sig opdateret uden at læse en hel artikel.
Wibbitz bruger komplekse sprogbehandlingsalgoritmer til at få de vigtige dele ud af hver artikel, og transformere dem til et letfordøjeligt indhold. Hver video tager 1-2 minutter.
Se her, hvordan det ser ud:
Kilde: springwise.com