Af Johannes Andersen, samfundsforsker
2012 bliver året, hvor vi sunder os. I en proces, hvor vi som borgere helst vil have ro og styr på tingene, mens det meste af vores omgivelser farer rundt i faretruende turbulens. Vi er ved at samle os sammen til på ny at stå frem, stille krav og tænke nyt.
Efter en tid med en overraskende – og samtidig meget forudsigelig – økonomisk krise, skal vi finde os selv, vores muligheder og især vores grænser. Det bliver til eftertænksomhed og afprøvning af nye tankebaner.
2012 vil blive præget af personlige strategier udfoldet med henblik på at få lidt orden på tingene i eget hus. En orden, der samtidig giver mening i forhold til den økonomiske krises overforbrug, som man har svært ved personligt at vedgå. Det er vist mest de andre og især bankerne, der er de store skurke her. En orden der også peger fremad på nye muligheder og en tro på en mere stabil tilværelse. Hvor man ikke hele tiden skal have dårlig samvittighed over, at man er arbejdsløs, en ældrebyrde, en der kræver for meget, en der ikke vil gøre sin pligt, en der ikke vil uddanne sig hurtigt nok, en der ikke vil tage til takke, og en der i det hele taget er lidt for meget.
Omgivelserne vil være fyldt med turbulens. På det økonomiske område vil økonomer og investorer (eksempelvis vores pensionskasser) spejde efter positive muligheder. Nogen vil uden tvivl opnå hurtige gevinster. Men generelt vil der blive spejdet langt. Meget langt, for den økonomiske krise er dyb – og derfor truende.
På det politiske område vil der også være masser af uro. Strukturelt bestemt af en mindretalsregering på den ene side, der hele tiden skal forhandle sig frem til den laveste fællesnævners kompromis, og på den anden side en opposition, der vil være lammet af indre modsætninger og en grundlæggende følelse af uformåenhed. Med Liberal Alliance som væsentligste undtagelse.
Internationalt set vil indtrykket af, at nogen har meget travlt, mens andre halter bagefter, bare gøre billedet af turbulens endnu stærkere. Den europæiske tro på individet i fællesskab vil komme til kort i forhold til den amerikanske tro på individets jagt på egen succes på den ene side og den kollektive disciplin i østen, især i Kina, på den anden. Den europæiske kulturs truende sammenbrud bliver tydeligere og tydeligere. Dertil kommer endnu flere mærkværdige oplevelser i klimaet og naturen bare for at gøre billedet endnu mere udfordrende.
Resultatet er, at det bliver vanskeligt at finde lyspunkterne i 2012. Men heldigvis er mennesket sådan indrettet, at det ikke kan lade være med at søge. Og pludselig, formodentlig en gang i 2013 eller 2014, vil der ske noget. Uden at man lægger mærke til det.
Læs også de andre bud på 2012 her:
Bud #1: Af Poul Erik Jakobsen – Vi må vænne os til den ”nye normal” i 2012
Bud #2: Af Per Brændgaard – Sundhed og sanselighed i 2012
Bud #3: Af Lars Tvede – Smalhals og politisk polarisering i 2012
Bud #4: Af Ole E. Andersen – Reklame, kommunikation og medier i 2012
Bud #5: Mads Arlien-Søborg – Funktionelt og rationelt design
Bud #6: Af Jakob Søndergaard – Konsolidering i alle brancher
Bud #7: Af Anette Fisker – Kampen mellem det nye og det kendte inden for mode og design
Bud #8: Af Louise Byg Kongsholm – Et ændret butiksbillede i 2012
Bud #9: Af Ann Lehmann Erichsen – Tænksomt forbrug i stedet for tankeløst forbrug
Bud #10: Af Anne Skare – Flugten fra mainstream og jagten på mening
Bud #11: Johannes Andersen – Vi sunder os
Bud #12: Soulaima Gourani – 2012 bliver på mange måder et år, som vi kender det fra 2011
