Sofie Hvitved, der er Futurist, Senior Advisor & Head of Media hos Instituttet for Fremtidsforskning, svarer her på 3 spørgsmål, der relaterer sig til fremtidens medielandskab. 

Hvordan vil medielandskabet udvikle sig i de kommende år?

Det er et stort spørgsmål, som har en høj grad af usikkerhed i sig. På Instituttet for Fremtidsforskning arbejder vi ikke med at forudsige, men med at forberede os til de mulige fremtider, men én ting er sikkert: Nye teknologier som for eksempel kunstig intelligens – senest med ChatGPT og lanceringen af GPT-4 – er allerede i gang med at ændre måden, som vi skaber, strukturerer og konsumerer indhold. Det kommer naturligvis til at få en indflydelse på fremtidens medielandskab, hvor en uendelig mediestrøm bliver normen.

Konsekvensen er et øget fragmenteret mediebillede med flere hyper-personaliserede og kuraterede oplevelser baseret på brugerdata og brugerindsigt i realtid. Platforme som TikTok, Twitch og Discord vinder de unges opmærksomhed, og nye formater som korte videoer, autentisk indhold og live streaming skaber et dybere engagement. Den øgede regulering på for eksempel TikTok bliver spændende at følge, men kommer næppe til at stoppe udviklingen i forhold til brugerens præferencer for tilpasset, personaliseret medieindhold, hvor medierne bliver nødt til at at finde nye måder at skabe engagement og tillid på i den digitale tidsalder. Hvem bestemmer ’sandheden’ i fremtiden? Det er et af de helt store spørgsmål.

Hvor stor en rolle kommer ChatGPT til at spille i mediebilledet?

Mit bud er, at det kommer til at spille en virkelig stor rolle. Det ses allerede i dag, hvor GPT-4 og lignende teknologier er ved at blive integreret i de værktøjer, der bliver brugt dagligt rundt om på redaktionerne og i vores arbejdsliv. I det hele taget kan kunstig intelligens få en stor betydning hele vejen i mediernes økosystem fra idégenerering og research til distributionen og feedback.

Tilbage i 2021 skrev jeg om 8 trends for medielandskabet i 2022, og her var automatisering en af tendenserne:

Vi har kun set toppen af isbjerget, når det gælder automatisering i mediebranchen, og ligesom med de andre teknologier ser vi på mere brugervenlige versioner og forbrugerorienterede produkter, der anvender AI til for eksempel indholdsproduktion og brugerinteraktion – og vi skal måske forberede os på en verden, hvor 99 procent af alt digitalt indhold vil blive skabt af AI.

Det helt store spørgsmål for mediebranchen er tillid. Kan man skabe automatiseret tillid?

Hvad bliver mediernes rolle i fremtiden?

Hvilken rolle kommer de traditionelle medier til at spille i en fremtid, hvor indholdsproduktionen i den grad bliver demokratiseret? Ifølge DR Medieforskning bliver der nu brugt mere tid på såkaldte nye medier end traditionelle medier i Danmark, og hvis vi vender blikket mod USA er det for første gang blevet målt, at der bliver konsumeret mere brugerskabt videoindhold end Hollywood (professionelt produceret) indhold – hvad end ordet professionel betyder i det nye mediebillede.

En plausibel fremtid er, at mediernes rolle i højere grad kommer til at handle om kuratering og faktatjek – og i mindre grad af indholdsproduktion.