Forskelligheden i vore livsstile eksploderer i det 21. århundrede. Allerede nu er Danmark præget af større forskellighed i arbejdslivet, fritidsliv, etnicitet og religion end nogen sinde før. Det er en udvikling, som præger mange lande, men ét land er nærmest født med forskelligheden, nemlig USA. Derfor tager bogen På sporet af vores livsstile udgangspunkt i forskellighedens opståen i USA. Forskelligheden, som den udspiller sig i USA, er nemlig på vej til de vesteuropæiske lande. Så ved at se på nutidens USA kan vi få et klarere billede af, hvordan danskernes livsstile vil udvikle sig i det 21. århundrede.
I bogen lægger Henrik Vejlgaard, forfatter, kommunikationsrådgiver og cand.scient.pol., det puslespil, som vore mange forskellige livsstile repræsenterer. I modsætning til den generelle opfattelse er det billede, der viser sig, når puslespillet bliver lagt, ikke præget af kaos Tværtimod: Udviklingen i vore livsstile følger et mønster, som står klart i takt med, at brikkerne bliver lagt i ”livsstilsspillet”. Bogen rummer alle aspekter af begrebet livsstil og er fyldt med eksempler på forskellige livsstile og fortællinger om, hvordan de er opstået.
Títel: På sporet af vores livsstile
Forfatter: Henrik Vejlgaard
Forlag: Gyldendal Business
Udgivelse: Maj 2011
ISBN: 9788702105964