I februar 2011 udkom Dion Sørensens efterfølger til succesen Lederens værktøjskasse – en praktisk manual. Den nye bog hedder Lederudvikling – 55 værktøjer til ledere og konsulenter og består af en række konkrete anvisninger til ledere, konsulenter og andre, som har til opgave at udvikle ledere – herunder ledere, der ønsker at udvikle sig selv.
Dion Sørensen beskriver i bogen, hvad en moderne leder skal besidde af personlige og faglige kompetencer, og hvilke opgaver han skal varetage for at udfylde sit job. Herefter bliver bogens 55 værktøjer præsenteret. De bevæger sig inden for disse tre store udviklingsområder: udviklingen på jobbet, opgaverne for chef, kolleger og andre personer omkring lederen og endelig anvendelsen af kurser og eksterne konsulenter.
Bogens 55 værktøjer kan downloades fra en hjemmeside, som oplyses på bogens bagside. Værktøjerne ligger i forskellige digitale standardformater, så de kan redigeres efter og tilpasses den enkelte virksomheds situation og behov.
Titel: Lederudvikling – 55 værktøjer til ledere og konsulenter
Forfatter: Dion Sørensen
Forlag: L&R Business
ISBN: 9788711414521