I bogen De virkelige helte tager Carsten Steno læseren med på en rejse rundt hos ejerlederne i Danmark. Til den virkelighed og det erhvervsliv, som foregår uden for Københavns Fondsbørs. Læs portrættet af og de gode historier om alle disse vigtige små og mellemstore virksomheder, som vi ikke hører om i medierne hele tiden.
Ejerlederbegrebet er ikke kendt i den brede offentlighed, men rygraden i dansk erhvervsliv består af de ejerledede virksomheder, der repræsenterer langt over halvdelen af omsætningen i dansk erhvervsliv og beskæftiger mere end to tredjedele af de ansatte i den private sektor. Det er især deres indsats, der gør, at vi kan finansiere velfærdssamfundet. Ejerlederne driver ikke bare virksomhed for at tjene penge. Og de er ikke nødvendigvis gode ledere, for de har aldrig lært at lede. Men langt de fleste er tændt af en idé, er dygtige fagfolk, der finder spændende nicher og evner at engagere deres medarbejdere i nye projekter.
Titel: De virkelige helte
Forfatter: Carsten Steno
Forlag: Gyldendal Business
Udgivelse: April 2011
ISBN: 9788702084924