Når samfundsøkonomien undergår forandringer, rækker det ind i menneskers selvopfattelse. Når sektorer på arbejdsmarkedet vokser eller afvikles, gives eller fratages mennesker samtidigt troen på, at de og deres efterkommere er sikre for fremtiden. Mennesker er dog ikke passive modtagere af historien om deres tid; de reagerer på den med handlinger, der ændrer de rammer, der virker på dem.

Af Jeppe Linnet

Når økonomisk nedgang rammer, og menneskers hidtidige antagelser om egen fremtid ikke længere holder stik, opstår en oplevelse af sårbarhed, både økonomisk og eksistentielt. Mennesker skal måske gentænke, hvem de selv er, hvilke evner de besidder, og hvilke ydelser de vil kunne udveksle med omverdenen. Hvis mulighederne i deres økonomiske liv indsnævres drastisk, vil mange konfrontere sig selv med spørgsmålet om, hvorfor de traf de valg, de gjorde. Ordet ’prækariatet’ er en fordanskning af det engelske udtryk ’precarious’, at vær

Hovsa…

Denne artikel kræver login. Er du allerede abonnent på TID & tendenser, kan du bare logge ind herunder. Er du ikke abonnent kan du få et abonnement lige her.