Kunne vi ikke holde op med at tale om disruption? Tak. Samfundet udvikler sig, og det har det altid gjort. Bilen afløste hestevognen. Telefonen afløste telegrafen. Den slags sker hele tiden. Og nu står vi over for den næste store forandring: Selvkørende biler.

Af Martin Michael Frederiksen

I de her år sker der store omvæltninger som en kombination af mange forskellige ting, der rammer os nogenlunde samtidigt. Det vi ved, er, at den hastige forandring af samfundet fortsat kommer til at ske ret hurtigt i de kommende år.

Sådan ser vi det i hvert fald, når vi står midt i det. Salget i butikkerne vil gradvist blive erstattet af et større salg online, indtil de to kanaler finder en rimelig balance. Lige nu er det en stor omvæltning. Om 100 år vil ingen kunne se det som en stor omvæltning, men blot som en bølge i havet.

Der er andet, der kommer til at forandre sig mere end detailhandel. Det er spændende, for en stor del af de forandringer, vi kommer til at se i samfundet rammer et andet sted, end man måske lige tror. Og her er bilerne et interessant sted at starte.

Fremtidens selvkørende biler
Vil de selvkørende biler være en stor omvæltning for bilindustrien? Ja og nej. Det vil selvfølgelig give anledning til en helt ny type biler, mere anvendelse af teknologi i nye biler, og der vil være en hurtig og meget radikal produktudvikling.

Forandringen bliver bare større i andre brancher, som berøres af bilbranchens forandring. Det kommer faktisk til at have større betydning for oliebranchen og for hotellerne. Sidenhen også for detailhandel. Hvorfor det, vil nogen måske spørge?

Der er tre store teknologier, der kommer til at påvirke den måde, vi bliver transporteret på i fremtiden, og de har alle lavet et spring til et højere niveau inden for de seneste 10 år:

  • Vi har fået nogle fantastisk avancerede smartphones i hænderne
  • Elektriske batterier, til eksempelvis biler, er blevet radikalt bedre og billigere
  • Kunstig intelligens har nået et praktisk og brugbart niveau

Kombinationen af de tre ting giver mulighed for at producere selvkørende elektriske biler, der kan tilkaldes fra en telefon. De er hurtige at lade op (snart), er billige i drift, forurener mindre, og man behøver ikke at eje sin egen bil.

Selv om delebilstjenester som Uber, Lyft, Grab og danske GoMore er nye, er interessen for at blive transporteret på den måde allerede overvældende. Millioner af mennesker er på kort tid blevet kunder verden over. Det er et globalt fænomen, og når bilerne bliver helt selvkørende, falder pris­en per kilometer kørt.

Se bare på Tesla, der er vokset ud af ingenting til en position som en af verdens højest værdisatte bilproducenter. Det er ikke kun en fordel for Tesla, at prisen på batterier er hastigt faldende, men også, at en elektromotor er langt mindre kompliceret end en almindelig bilmotor. En forbrændingsmotor indeholder omkring 2.000 dele og en elektromotor omkring 20. Et mindre kompliceret system er mere pålideligt og billigere i vedligehold.

Samtidig er der jo intet galt med motoren som sådan. Elektriske biler accelererer lynhurtigt, og en stor del af succesen bag Tesla er, at det faktisk er en flot bil og ikke ligner en Toyota Prius, der er så aparte, at man kan køre i den og føle sig frelst.

Kunstig intelligens baner vejen
Om få år vil vi se, at verdens hurtigste biler generelt set er elbiler, og at alle bilproducenter kaster massive investeringskroner efter at lave elektriske og selvkørende biler.

Kunstig intelligens baner vejen for selvkørende biler. Computere kan nu aflæse omgivelserne så hurtigt, at der kan laves 3D-modeller af landskabet og andre trafikanter, så bilerne kan forudse ulykker, før de sker. Det er en kombination af bedre algoritmer og hardware, der gør, at gennembruddet er kommet – og det får stor betydning for al transport i fremtiden.

Netop derfor laver alle bilproducenter selvkørende biler, og kombinationen af selv­kørende transportmidler, apps på smartphones og digitaliseringen af detailhandel giver helt nye muligheder.

Selvkørende delebiler vil eksempelvis betyde:

  • Færre biler på vejene. Når det for alvor bliver billigt at have dele­biler, falder behovet for at eje en bil selv. Det er måske ikke hjemmets første bil, der forsvinder, men bil nummer to.
  • Færre trafikuheld. Allerede nu er den selvkørende teknologi så
    god, at flere selvkørende biler re­ducerer antallet af trafikuheld. Det skyldes eksempelvis automatiske bremsesystemer, der alle­rede find­es i mange biler, uden de af den grund er selvkørende.
  • Lavere forsikringspræmier. Når antallet af uheld falder, vil forsikringspræmierne også falde.
  • Færre bilforhandlere og automekanikere. Med mindre komplicerede biler og flere delebiler er der mindre behov for hjælp til egen bil.
  • Mindre behov for udbygning af vejnettet. Ingen ved, hvad det præcist kommer til at betyde for vores byer, at der kommer færre biler, men ingen vil vel være kede af flere parker og mindre foru­rening.

Når lavinen ruller
Vendepunktet er, når selvkørende elektriske biler er billigere, mere pålidelige og lettere at få adgang til end konventionelle biler. Vi ved ikke, hvornår vendepunktet er nået, men om 100 år vil det være en større omvæltning end muligheden for at købe en løbejakke fra telefonen.

Når vendepunktet er nået, vil det få stor betydning for meget andet end biler og transport. Vi kan gætte os frem til nogle af konsekvenserne:

  • Inden for detailhandel vil det betyde nye fragtmetoder og services, der kommer til at sænke prisen på at få leveret varer. Derfor vil cross channel-parathed være endnu mere afgørende end i dag.
  • Behøver man at rejse aftenen før og overnatte på et hotel, hvis bilen er indrettet til overnatning og kører 100 procent selv? Nej. Både flyselskaber og hotelbranchen vil blive kraftigt påvirket af nye transportformer.
  • Oliebranchen vil sandsynligvis se en faldende forespørgsel, som vil være permanent. Det ændrer den politiske stabilitet i verden på måder, som er svært at forudsige lige nu. Det betyder også, at olieselskaber skal lede efter nye forretningsområder, inden bunden går ud af deres primære indtægts-­ ­kilde. Ingen ved, hvor hurtigt det vil ske, men olieselskaberne laver selv prognoser for, hvornår salget af olie topper for derefter at finde et permanent, lavere niveau.
  • Undersøgelser fra Bloomberg, the Lon­don School of Economics og Stanford University peger på et vendepunkt omkring 2020 eller 2021, og efter det tidspunkt vil vi se, at forbrugsmønstre for energi for alvor vil begynde at ændre sig.

Hvad betyder det for fremtidens detailhandel?
Det giver faktisk et nyt perspektiv på fremtidens muligheder. Hvis vi forudser, at prisen på transport falder, og tilgængeligheden af selvkørende transportmuligheder vil stige, så er det generelt set gode ny­heder for både samfund og detailhandel.

  • Færre veje i byerne betyder mere plads til butikker, fortovsudstillinger, cafeer, spændende gader og et godt byliv.
  • Billigere transport gør det samtidig mere rentabelt at køre længere for at nå frem til de mest spændende og interessante butikker.
  • Lavere fragtomkostninger vil gøre det lettere at levere varer til forbrugerne på enhver tænkelig måde, som forbrugerne ønsker varer leveret på.

Uanset om prognosen for de store omvæltninger er 2025 eller et andet årstal, er det hele sikkert, at cityforeningen godt kan glemme alt om at hæve parkeringsafgifterne i midtbyen. Fremtiden ser på den måde allerede lovende ud.