Vi må kigge langt efter den blomstrende deleøkonomi, som skatteministeren drømmer om. Det viser en ny måling gennemført af YouGov for Nordea. Den nye deleøkonomi fylder mere hos meningsdannere og politikere end hos forbrugerne. 

 

 Af Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea

 

Bag begrebet deleøkonomi findes konceptet, hvor forbrugere lejer, udlejer, deler eller bytter deres ting (udlejning/leje af bolig, bil, Gomore eller Drivenow) med andre forbrugere via eksempelvis apps eller digitale platforme. I en ny måling gennemført at YouGov for Nordea viser for femte gang i træk, at hver gang tre personer deltager i deleøkonomien, sætter den ene ting i spil til deling eller udlejning, mens de to andre benytter løsningerne.

Målingen viser også, at den nye deleøkonomi fylder mere hos meningsdannere og politikere end hos forbrugerne. 15 procent af alle voksne deltog i deleøkonomien det sidste halve år. Det svarer til niveauet sidste år. Måler man alene på de 18-65 årige, var tallet 19 procent. Trods en lovpakke i maj, som skal løse udfordringerne med rigtig skattebetaling, tyder intet på, at det er den substral, der får deleøkonomien til at blomstre. Skatteaftalen vil kun få 4 procent til at intensivere deres brug af den nye økonomi, mens lige så mange til gengæld vil drosle ned.

Udbredelsen af dele- og platformsøkonomi viser en seksdobling af danskernes involvering siden 2014. Men det er en ny økonomi med vækstproblemer, som møder enorm skepsis, især hos de ældre.

Deleøkonomien appellerer mest til dem under 40 år
Dele- og platformsøkonomien har i høj grad appel til yngre danskerne under 40 år, dem der bor i større byer og dem med bedre indkomster. 21 procent af den samlede andel af brugere af deleøkonomien stammer fra hovedstaden, hvor Nord- og Midtjylland samt Syddanmark udgør henholdsvis 13 og 11 procent. Den største andel af brugere af deleøkonomien kommer fra de 26-39-årige, mens kun 9 procent af de 55-65 årige siger ja til at være bruger af deleøkonomi.

Danskerne har i alle fem målinger i stor stil oplyst, at de ’ikke vil’ deleøkonomien. Samlet set kunne det ikke falde 30 procent af befolkningen ind at benytte den. Den udbredte skepsis er en del større uden for hovedstadsregionen, hvor hver fjerde takker nej, mens det gælder hver tredje i resten af landet.

De 66-plusårige udgør godt en million voksne. Bland dem er det kun én ud af 20, der har deltaget i deleøkonomien, mens 43 procent ikke kunne drømme om at forsøge. Det er en stigning siden sidste år, hvor det var 33 procent.  For de 40-65 årige er det hver tredje, der slet ikke vil have noget at gøre med den slags aftaler.

Færre finder deleøkonomien relevant
Dele- og platformsøkonomien har et uudnyttet potentiale, der kan forløses, når først de relevante løsninger dukker op. Ser vi bagud, er andelen, der ikke finder relevante løsninger i deleøkonomien, nemlig faldet fra 72 procent i 2014 til 46 procent i 2018.

Den vigtigste grund til at deltage i deleøkonomi er stadig økonomisk, for så er der råd til andet forbrug. Det billede har været tydeligt i målingerne siden 2015.

Da Erhvervsstyrelsen kortlagde deleøkonomiske virksomheder i Danmark i januar 2017, var der lige over 140 virksomheder på listen. Tjekker man virksomhederne i dag, mindre end to år efter, er omkring halvdelen endnu virksomme og relevante for danske forbrugere, selv om det er en broget flok af meget blandet kvalitet. Nogle få slår an, mens de fleste ikke får tag i forbrugerne.