Sidste år skrev jeg bogen Supertrends. Den indeholder gætværk og prognoser for verden frem til år 2050. Nu er 2050 jo 40 år ude i fremtiden, tænkte jeg, og at se så langt frem er vel ikke helt let. Så inden jeg startede på skriveriet, besluttede jeg lige at undersøge, hvilke fejl folk oftest laver, når de skuer langt frem. Jeg kiggede derfor blandt andet på, hvordan folk i 1970 (altså 40 år tilbage i tiden) typisk forestillede sig verden i dag. Vi lever jo i deres fremtid lige nu. Så er verden nu, som de dengang forventede?

Et pinligt spørgsmål, skulle det vise sig. De typiske fremtidsforestillinger fra 1970 beskrev blandt andet, hvordan vi ville løbe tør for industrimetaller og få katastrofal mangel på energi, fødevarer og rent drikkevand grundet en frygtet vækst i befolkning og indkomst. Prognoserne gik ofte på massiv, international hungersnød (f.eks. i bogen Population Doomsday, 1970), global skovdød grundet ”syreregn”, en luft, der var så snavset, at man skulle bruge gasmasker i byerne, og katastrofal råvaremangel (f.eks. i Limits to Growth, 1972). Væksten måtte stoppes for at undgå en katastrofe!

Væksten stoppede imidlertid ikke – tværtimod. Verdens befolkning blev fordoblet, og produktionen af varer og serviceydelser blev ikke mindre end femdoblet over disse 40 år.

Men vi løb ikke tør for mad. Faktisk faldt den sultende andel af befolkningen i ulande fra ca. 30% til ca. 13%. Hvem ville have forventet det, når vi samtidig fordoblede befolkningen? Og hvem ville have gættet på, at den globale gennemsnitslevealder ville stige fra 58 til 68 år – eller at adgangen til rent vand i ulandene ville stige fra ca. 30 til 80%, samt at vore kendte energireserver sågar – trods et enormt energiforbrug – 40 år senere ville være forøget, som de faktisk er?

Forventningen om, at ”nu går den snart ikke længere”, og at dommedag er rundt om hjørnet, har faktisk fulgt os så længe øjet rækker. Thomas Malthus forudsagde f.eks. allerede i 1798 (hvor hungersnød i øvrigt var et meget større problem end i dag), at befolkningsvækst ville føre til global hungersnød. I 1908 indkaldte præsident Roosevelt sine guvernører samt en række industrifolk for at diskutere det problem, at USA var ved at løbe tør for en række råvarer. I de følgende godt 100 år er USA’s produktion af de samme råvarer steget massivt, og landet er på ingen måde løbet tør.

 

Folk undervurderer væksten i viden

Grunden til, at menneskeheden klarede de sidste år så forbløffende godt, er selvfølgelig, at vi var utroligt gode til at udvikle nye teknologier og forretningsmetoder, og den almindeligste fejl ved fremtidsprognoser er fuldstændigt at fejlvurdere effekten af sådan ny viden.

Vor teknologiske og kommercielle viden fordobles formentlig ca. hvert ottende-niende år, og det betyder, at vor samlede indsigt i dag nok er omkring 40-50 gange så stor, som den var i 1970. Kigger vi nu fremad, betyder dette samtidig, at vor viden i dag kun er omkring 2,5% af, hvad den vil være i år 2050.

Meget af den nye viden er meget specifik og fører direkte til nye produkter og serviceydelser. Men der findes en speciel type viden med en helt central rolle, nemlig de såkaldte ”meta-ideer”. Disse er ideer til, hvordan man generelt kan få og udbrede andre ideer.

Verdens første og bedste meta-idé efter sprog, og dermed samtale, var nok samhandel, men senere er der kommet alle mulige andre såsom Grækernes logik og matematik, Gutenbergs bogtrykkeri osv. I vor egen levealder har vi bl.a. oplevet satellit-tv, internettet og dets søgeprogrammer, smartphones og App Stores samt maskiner til at afkode og syntetisere gener. Jo, meta-ideer er helt centrale for vor fremgang. Tænk blot på, hvor meget besværligere alting var, før de tre meta-ideer, vi kalder ”e-mail”, ”internet” og ”search engines” opstod.

 

Eksempler på tidligere meta-ideer

Om udveksling af produkter og ideer

• Samtaler (sprog)

• Samhandel og frihandelsaftaler

• Rejser og migration

 

Om grundprincipper for sandhedssøgning og databehandling

• Logik

• Statistik, matematik og naturvidenskab

• Den videnskabelige metode

 

Om praktiske redskaber til databehandling

• Den elektroniske computer

• Computer-baseret kemisk proces-modellering

• Maskinel afkodning og syntetisering af gener

 

Om udbredelse af viden

• Skrift og den trykte presse

• Videnskabeligt baseret uddannelse

• Postvæsen

• E-mail

• Elektronisk broadcasting

 

Om mulighederne for at omsætte ideer til noget konkret

• Private virksomheder og privat ejendomsret

• Beskyttelse af patentrettigheder, ophavsrettigheder og varemærkerettigheder

• Banker, venture kapital og kapitalfonde

 

Informationsteknologi

For de kommende årtier er mit bedste gæt, at informationsteknologier vil være langt den vigtigste drivkræft bag nye meta-ideer. Hvorfor det? Fordi computeres ydeevne vil blive ved med at fordobles ca. hvert andet år i mange år endnu, og fordi telekommunikation og måderne, vi forbinder computere med hinanden på, fortsat vil forbedres radikalt.

I 2020 vil den typiske computer nok være ca. 30 gange så effektiv som i dag og i 2030 måske 1.000 gange så effektiv. Om ganske få år vil de største computere matche den menneskelige hjernes kapacitet i ren regnekraft, og parallelt arbejdes der på at få computere til at simulere det, der sker i vor neocortex, som jo fungerer helt anderledes end nutidens computere. Dette vil give computerne intuition og kreativitet.

Konsekvenserne af effektiv neokortekssimulering vil være ekstreme. For det første vil man kunne føre en meningsfuld dialog med en computer og f.eks. kunne bruge den til at give et barn interaktiv ekstraundervisning i tysk eller matematik. For det andet vil computere kunne føre meningsfuld dialog med hinanden – og i lyntempo! Generelt forventes de første effektive neocortexsimuleringer at komme frem omkring år 2020, og 10 år senere vil deres præstationer virke fuldstændig psykedeliske.

Der vil også være ekstreme fremskridt inden for bioteknologi, som i dag også er blevet en klar informationsteknologi. Her vil vi snart kunne aflæse og fortolke genetisk materiale med lynets hast og samtidig skabe nye gener, som vi kan indsætte i celler ved hjælp af stadigt mindre og billigere maskiner. På en måde vil udviklingen her minde om de skridt, vi tog, fra man fandt ud af at trykke bøger i Gutenbergs tid til i dag, hvor man downloader tekst og printer det ud derhjemme. Genetik og bioteknologi vil ligesom computerteknologi være banebrydende teknologier i et utal af henseender, og i det følgende vil jeg give mit bud på de 10 vigtigste nye meta-ideer for de næste årtier.

 

1. Meta-idé

Det semantiske web

En idé, der allerede tales meget om, er at give internettet nogle standardmetoder til at opmærke dets indhold, således at søgemaskiner bedre kan finde og sortere kilder baseret på, hvad disse reelt handler om. Dette kaldes ”Det Semantiske Internet” og har umiddelbart den største interesse inden for videnskabelige rapporter. Konceptet kan imidlertid udbredes til stort set alt, hvorefter søgemaskiner vil kunne give konkrete svar på spørgsmål (noget, der i øvrigt allerede forsøges med blandede resultater på bl.a. www.wolframalpha.com) i stedet for at besvare det med henvisning til et hav af blandede og mere eller mindre relevante kilder. Derved vil Internettet komme en del skridt nærmere på at blive som det magiske spejl på væggen i Askepot.

Men det semantiske internet vil også muliggøre en anden gammel drøm: At lave en effektiv ”Daily Me”-publikation til den enkelte, som kan strikke en personlig nyhedsoversigt sammen, som netop reflekter, hvad man personligt er mest interesseret i.

2. Meta-idé

Computerskabte meta-studier og peer reviews

Når computere lærer at arbejde mere som vor hjernes neocortex, vil man kunne bede dem om at afsøge internettet for information om et givent emne, hvorefter de vil kunne formulere videnskabeligt baserede metastudier, dvs. højt kvalificerede opsummeringer af, hvad de mest pålidelige undersøgelser af et emne sammenlagt konkluderer. Eksempelvis vil de måske læse hundreder eller tusinder af videnskabelige rapporter og vægte disses betydning efter, hvor ofte de hver især er citeret, og hvor de er publiceret. Og i stedet for at bruge et par år på et sådant projekt, som et forskerhold måske typisk ville, vil en computer bruge nogle få timer eller minutter.

Når computere kan gøre dette, vil de selvsagt også kunne læse en videnskabelig rapport og kritisere den med henvisning til andre videnskabelige rapporter, der giver modstridende resultater, eller ved at påpege fejl og mangler i de anvendte metoder og analyseformer. I nogle tilfælde vil computerne endda selv skrive alternative analyser baseret på de indsamlede resultater. Den videnskabelige verden vil skifte til højeste gear.

3. Meta-idé

Computerskabt kreativitet

Computere med neocortexsimulering vil af sig selv kunne lave musik og animerede film, og de vil kunne tegne huse, skrive kriminalromaner og nyhedsresumeer og alt muligt andet, som vi i dag regner som vort eksklusive domæne. Computerne vil med andre ord for alvor invadere de kreative og intuitive arbejdsområder. Grundet deres enorme arbejdshastighed vil de her komme med et så enormt udbud af kreative løsninger, at meget vil bryde nye kreative grænser.

De vil også kunne lave noget andet, vi måske ikke tænker så meget på i dag: Skrive software. Fra det øjeblik, hvor vi virkelig får greb om, hvordan man kan lære software at skrive andet software, vil der ske en meget hurtig omstilling i software-industrien og en eksplosion i dens produktivitetstilvækst.

4. Meta-idé

Autonome robotter

Derudover vil neocortexsimulering give grundlaget for autonome robotter, dvs. nogle, der lærer af deres erfaringer i den fysiske verden og som kan tilpasse sig ændrede omstændigheder. Sådanne robotter vil kunne downloade deres erfaringer til hinanden og dermed forkorte individuelle indlæringscykler fra år til minutter. Da informationsteknologi udvikler sig langt hurtigere end mekaniske teknologier, vil det være naturligt først at koble sådanne robothjerner (som i øvrigt kan være trådløse og dermed ikke fysisk behøver at sidde på robotten) til allerede eksisterende maskiner såsom biler, fly og både. Rent praktisk har Google i øvrigt allerede anmodet staten Nevada om at tillade selvkørende biler, selv om disse (endnu) ikke har neocortexsimulering, og det amerikanske militær benytter jo allerede droner og har lige lanceret ubemandede jagerfly. Robotterne kommer!

5. Meta-idé

Crowd sourcing og data exhaust

En af de mest effektive meta-ideer, vi har set gennemført i de seneste årtier, er at bruge statistisk eller kvalitativ information fra et hav af mennesker til at analysere verden. Kreditkortselskaber har f.eks. i mange år analyseret kreditkorttransaktioner til at lave modeller, der genererede advarsler for stjålne kreditkort. Det er et eksempel på det, vi kalder ”data mining”. På det seneste har udbydere af smartphones fået ørerne i maskinen for at lave uautoriseret ”crowd sensing” ved at indsamle data fra folks mobiltelefoner til at kortlægge placering af wifi-anlæg verden over. Og Wikipedia bruger ”crowd sourcing” til at lave beskrivelser af stort set alt.

Men alt dette er kun en begyndelse. Telefonselskaber kan lave realtidsvarsler om trafikkøer ved at følge, hvor mange tændte mobiltelefoner, der passerer deres forskellige sendere. Man kan lave holdningsundersøgelser ved at analysere ordfordelingerne i Twitter-meddelelser, og man kan følge et lands BNP i realtid ved at registrere dets strømforbrug. I fremtiden vil folk meget oftere have overvågningskameraer i deres hjem, som transmitterer til cloud server parks. Internettrafikken og brugen af smartphones vil til stadighed stige, og der vil komme utallige nye muligheder for at analysere, hvad der ofte kaldes ”data exhaust” – masseproduceret data, der ikke umiddelbart er møntet på de statistiske analyser.

 

6. Meta-idé

Fortællende produkter

Her er en Egon Olsen-plan til, hvordan man får ethvert produkt i verden til at kunne fortælle en historie.

 

Man skal bruge:

• Nogle trillioner RFID-tags

• Nogle milliarder smartphones

• Alverdens computer- og tv-skærme

• En hel del cloud computing

 

En RFID-tag er en lille chip, der nu kan printes direkte på en emballage for ca. 2,5 øre. Den har ingen strømforsyning, men hvis man sender radiobølger imod den, bruger den disses energi til at returnere et ”ekko”, som er en slags trådløs stregkode.

Lad os nu sige, at det i fremtiden er din smartphone, der udsender radiobølgen. En dag har du købt en italiensk skinke, og nu peger du på den med din smartphone og trykker på en knap, som udløser de lydløse radiobølger. Tilbage kommer straks det stumme svar: ”Jeg er en Parma Skinke fra San Daniele del Friuli.” Din smartphone sender omgående denne besked til en cloud computing datapark, som igen straks sender dig en multimediehistorie om netop denne type skinke. Du kan nu enten se dette på din smartphoneskærm, eller du kan beame det til din PC-

eller tv-skærm, som så viser det i større format (skærme vil fremover blive uafhængige af medier, så forskellen mellem f.eks. ”PC”, ”tv” og ”Pad” skærm kun vil være størrelse, placering og mobilitet, men ikke, hvad man kan se på dem).

Alle produkter med RFID-tags vil hermed kunne fortælle en historie i multimediapræsentation, der kan ses når som helst og hvor som helst. Produkter vil ”tale”, og folk vil lytte og få ideer.

 

7. Meta-idé

Magisk syn

Men er RFID-tags virkelig nødvendige, før computere kan fortælle, hvad man ser på? Personligt kan jeg jo eksempelvis godt genkende St. Peters Kirken, selvom den ikke har en RFID-tag, så hvorfor kan computere ikke gøre det samme?

Det vil de selvfølgelig også kunne. Grundet GPS vil din smartphone, pad eller ”magiske glas“ vide, hvor den er, og den kan tillige vide hvad vej, den vender (kompas) og hælder (tyngdekraftssensor), samt hvad du ser på (kamera) eller lytter til (mikrofon). Så alt hvad den yderligere behøver er forbindelse til det semantiske internet, hvor den kan finde informationer om, hvad du ser på. Snart vil man kunne holde den op imod en bygning eller et bjerg, som man så automatisk får navn og baggrundsinformationer om. Eller måske imod en flaske vin, hvor man så får ratings og smagsbeskrivelse fra en vinguide. Eller man holder den op foran nogle, der taler kinesisk, og den vil nu vise undertekster på dansk og måske fortælle dig, hvem de er. Eller alle mulige andre funktioner, som folk vil sælge dig via en App Store. Bærbar forbrugerelektronik vil ikke blot kunne se, men også forklare. Du vil have adgang til relevant viden overalt.

 

8. Meta-idé

Mikrobiologisk simulering

Vi er stadig formentlig ca. 10 år fra at kunne computer-simulere alt, hvad der foregår i en enkelt, levende celle. Men når vi når dertil, vil computere blive rigtigt gode til at simulere et utal af biokemiske processer for herved at afdække nye muligheder for alt fra ny medicin til genetiske modifikationer, der kan optimere cellens funktion ud fra utallige målsætninger. Mere præcist vil computere systematisk gennemsøge milliarder af potentielle muligheder og vil bruge kunstig intelligens til bedre at nærme sig noget, der kan bruges fordelagtigt. Summen af dette vil være, at den biokemiske innovationshastighed vil accelerere dramatisk.

 

9. Meta-idé

Genetiske App Stores

Generelt gælder det, at informationsteknologi ikke alene bliver meget bedre og billigere over tiden – den bliver også stadigt mere alsidig og decentraliseret. F.eks. startede computere med centraliserede mainframes, hvorefter vi fik de mere decentrale og alsidige client-servers og derefter Internet, smartphones og iPads, osv. Tilsvarende er elektroniske medier gået fra nogle få statsstyrede radio- og TV kanaler til i dag tusindvis af alternative kanaler plus blogs, chat, YouTube, Facebook, og Linkedin, m.m. som tilsammen gør, at alle kan offentliggøre hvad som helst til hvem som helst når som helst.

Genetik er informationsteknologi, og produktivitetsudviklingen i genetisk afkodning og syntetisering er forløbet endnu hurtigere end i computer chips og telekommunikation. Eksempelvis er prisen på at afkode et menneskeligt genom på 20 år faldet fra ca. 3.000.000.000 dollars til 60.000 samtidig med, at tidsforbruget til en sådan afkodning faldt fra 13 år til et par uger. Dette svarer til, at prisen på en ny bil faldt fra 300.000 kroner til 6 kroner, og at tiden for at fremstille den faldt fra 28 dage til to timer. Og det forventes at fortsætte således, at vi om få år måske kan gøre det for 1.000 dollars på 8 timer. Dette svarer til, at prisen på vor bil ville være faldet til 10 øre, og at produktionstiden ville være gået ned fra 28 dage til 3 minutter.

Det næste, vi vil se, er massiv diversificering og decentralisering. Over tiden vil der blive opbygget store biblioteker af gener med velbeskrevne funktioner på linje med, hvad vi har set i software-industrien, hvor udviklere ofte downloader færdige delkomponenter til deres samlede software. Efterhånden vil det derfor blive så let og billigt at aflæse og manipulere gener, at folk vil kunne gøre det selv. De vil dernæst begynde at sælge deres redskaber i genetiske App Stores, hvor man vil kunne downloade genetiske opskrifter og beskrivelser og selv ”printe” det genetiske materiale ud i form af DNA strenge. Dette vil resultere i et utal af eksperimenter og ultimativt en acceleration af verdens biologiske evolution.

10. Meta-idé

Åben adgang til statistik

Der er i dag en stigende argumentation for, at det offentlige overalt ikke blot skal offentliggøre udvalgte statistiske rapporter, men over en bred front skal give adgang til de underliggende data i standardiserede formater, så folk selv kan analysere dem. I fremtiden vil dette nok i stigende grad blive imødekommet, og det vil give grundlag for, at computere kan trawle det hele igennem på kryds og tværs og så selv formulere alverdens begrundede teorier, som intet menneske selv kunne have tænkt på. Processen med at teste sådanne modeller vil i øvrigt ofte i sig selv afføde skabelse af nye modeller; en proces, som økonomer undertiden kalder ”night train”, fordi man ikke kan se, hvor man kommer hen, før man er der.

 

Viden om viden

De 10 meta-ideer, jeg har beskrevet ovenfor, er selvsagt ikke en udtømmende liste, men blot mit bedste bud på dem, der vil påvirke vort liv og samfund mest over de næste få årtier. Bagefter vil der komme flere, såsom at begynde at modificere vore egne gener for at få større intelligens.

De meta-ideer, vi allerede kan få øje på nu, vil imidlertid forandre mange regler i erhvervslivet og samfundet. En vigtig effekt vil være, at robotter og neocortexsimulering vil overflødiggøre endnu flere rutinejobs, end maskiner og computere allerede har gjort, og at denne overflødiggørelse i stigende grad vil penetrere servicefunktioner såsom overvågnings- og chaufførjobs. De fremtidige jobs må derfor i stigende udstrækning dreje sig om at sælge netop det at være menneskelig. På lige fod med at folk ofte er villige til at betale ekstra for et produkt, fordi det er håndlavet, vil man betale ekstra for at bo på et hotel, der er bemandet med rigtige mennesker i stedet for robotter.

En vigtig effekt vil være, at robotter og neocortexsimulering vil overflødiggøre endnu flere rutinejobs, end maskiner og computere allerede har gjort, og at denne overflødiggørelse i stigende grad vil penetrere servicefunktioner såsom overvågnings- og chaufførjobs.

Computere med neocortexsimulering vil af sig selv kunne lave musik og animerede film, og de vil kunne tegne huse, skrive kriminalromaner og nyhedsresumeer og alt muligt andet, som vi i dag regner som vort eksklusive domæne.

Meget af den nye viden er meget specifik og fører direkte til nye produkter og serviceydelser. Men der findes en speciel type viden med en helt central rolle, nemlig de såkaldte ”meta-ideer”. Disse er ideer til, hvordan man generelt kan få og udbrede andre ideer.