Jovist, ’autenticitet’ anno cirka 2011 har haft sine 15 minutter. Hypen er ikke længere så intens. Men begrebet lever stadig, sælger stadig og animerer os stadig. Er det mon fordi, det i virkeligheden handler om noget andet; noget mere grundlæggende i os mennesker? Og i givet fald hvad?

Af Eva Agnete Selsing

Nej, den er ikke helt passé endnu, talen om autenticitet. Den sejlede ellers lukt ind i først akademia, så debatten og endte forståe­ligt – thi der er tale om et meget forførende begreb – på hylderne ved forbrugerne for en håndfuld år siden. Folk tog det hjerteligt til sig; ikke mindst coaches, terapeuter, pep­talkere, folkekirkepræster, og hvad vi ellers har af mennesker, der hjælper andre på vej. Og som det altid går med den slags, kom der et lille bagslag.

Nogle morede sig over det forlorne eller komiske i den populariserede brug af autenticitetsbegrebet. Den amerikanske filosof Andrew Potter skrev i 2011 en hel bog om

Hovsa…

Denne artikel kræver login. Er du allerede abonnent på TID & tendenser, kan du bare logge ind herunder. Er du ikke abonnent kan du få et abonnement lige her.