Læs tt-artikel i PDF format her

I gamle dage hed det ikke viden, men know how, og det var noget,virksomhederne værnede om af hensyn til konkurrenceevnen. Det var dengang, der var noget, der hed industrispionage. Ja, vi lever i en global og åben verden, men også i en verden med stor konkurrence på alle markeder og alle niveauer. Derfor er videndeling generelt mere interessant for offentlige institutioner end for det private erhvervsliv Videnskabsministeriet tilbyder mindre virksomheder støtte til samarbejde om viden og forskning. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen uddeler videnkuponer.

Rådet for Teknologi og Innovation bevilliger 114 mio. kr. fordelt over tre år på at medfinansiere syv nye innovationsnetværk.Mange nye – oftest offentlige – initiativer som de ovenfor beskrevne sættes i værk for at få os til at dele viden og deltage i netværk, hvor vi kan give hinanden informationer.I forvejen lever vi i en info-overloadet verden, hvor mængden af data, informationer og viden er eksploderet og fortsat bliver større måned for måned. Måske har private virksomheder behov for nytinput, men det kræver allerede enorme ressourcer at sortere i de eksisterende mængder af viden. Hvordan skal medarbejdere og ledelse prioritere i de mange tilbud om videndeling og netværk?Og skal al ny viden automatisk sendes videre til alle? At sendemails ”CC” er blevet en pestilens i mange virksomheder – medarbejdere sender hellere 20 mails for meget end en for lidt. Og når man har videresendt et dokument, så er ansvaret måske også deltud på flere skuldre?

Hvorfor og hvilke netværk?

Har virksomheder, der skal agere på markeder med voldsom konkurrence,behov for at deltage i netværksarrangementer? For hvis skyld deltager den enkelte? For at gøre sig ”salgsklar” i en tid, hvor jobmarkedet er usikkert? For at finde ny viden til firmaet? Fordi man fik muligheden? Og hvad med den interne videndeling? Hvem måler– og hvordan måler man – effekten af intern videndeling? Måske er ressourcerne bedre brugt på at skabe få eksperter end på at skaffe mange medarbejdere den samme viden?Der er gået inflation i netværk og videndeling i de fleste virksomheder.Man videndeler på kryds og tværs, og mange medarbejdere bruger tid på at dyrke relationer, der ikke er produktive og som derfor står i vejen for mere værdifulde relationer.”Det er jo ikke dem, der farer rundt og smider med visitkort, der nødvendigvis har den største impact. Nej, det er snarere dem, der ser relationerne, og som forstår at skabe værdi ved at koble de rigtige folk sammen.”Christian Waldstrøm, medforfatter til bøgerne Corporate Networking og Ledelse af Netværk, i Børsen, april 2010

Hvad laver du lige nu?

Danmark ligger ifølge regeringens konkurrence evneredegørelse fra 2009 tredjesidst blandt 18 udvalgte OECD-lande, når det gælder evnen til at udnytte universiteternes viden i erhvervslivets innovation.Ifølge Danmarks Erhvervsakademi, der har undersøgt videndeling i Danmark, er det kun 2% af danske virksomheder, der bruger universiteterne som kilde til innovation. Andelen er i øvrigt halveret på 10 år. Udviklingen kan tolkes på flere måder: Måske er de danske virksomheder dårlige til at søge viden fra universitetsmiljøerne.Måske er forskerne for ringe til at formidle deres resultater– og muligvis er forskningsresultaterne slet ikke interessante for erhvervslivet?Selvfølgelig kan en moderne virksomhed ikke lukke sig om sig selv. Selvfølgelig skal medarbejdere lære nyt og give indsigtvidere til kolleger. Naturligvis kan man bruge de sociale medierbåde eksternt og internt. Men det er med de nye buzzwordssom med så meget andet: Den sunde fornuft skal tages medpå råd, før man lader sig forblænde af de smarte ord omvidendeling og netværk. Til hver en tid at delagtiggøre andrei, hvad man laver lige nu, behøver ikke skabe værdi – det kanfaktisk gøre det modsatte, set med virksomhedens øjne.TID & tendensers kommentar til tidens buzzwords er hermedvidereformidlet – men er det videndeling? Næppe.

Netværk- og videndelingsdilemmaer: Test dig selv

Du er på inspirationsrejse og får en virkelig god produktidé.

Hvad gør du?

  1. Skriver om din nye idé på facebook og uploader et foto afinspirationskilden?
  2. Indkalder din sparringsgruppe i firmaet til et møde, så I kanarbejde videre med ideen?
  3. Blogger åbent om dine tanker for at få international feedback?

Du har set et behov hos en af dine storkunder.

Hvad gør du?

  1. Analyserer videre på behovet og taler med din chef om, hvordan kunden kan angribes?
  2. Du opdager, at en af kundens ansatte er på LinkedIn og kontakter vedkommende for at få umiddelbar feed back?
  3. Du sender en mail ud internt for at få respons på, om dine kolleger vurderer, at det kunne være en forretningsmulighed?

Du er til et foredrag, hvor du får en idé, som vil forbedre din konkurrenceevne radikalt.

Hvad gør du?

  1. Deler straks ideen med de øvrige deltagere til foredraget og spørger foredragsholderen, hvorvidt han tror, det kunne forbedre din virksomheds konkurrenceevne?
  2. Går hjem og tænker videre?
  3. Ringer til nogle personer i dit netværk og spørger om deres vurdering af den evt. forbedrede konkurrenceevne?

Virksomheden, som du ejer, har ikke nogen nedskrevne politikker for videndeling og netværksdeltagelse.

Hvad gør du?

  1. Forbyder alle ansatte at bruge sociale medier i arbejdstiden?
  2. Nedfælder en politik, der hedder ”jo mere videndeling og networking, des bedre” ud fra tankegangen om, at når man giver viden væk, får man i tifold tilbage?
  3. Opfordrer ansatte til at bruge deres sunde fornuft og i øvrigt huske husets politik om tavshedspligt?

Du opdager et eksportmarked, som ikke er særligt kendt,men som du ser stort potentiale i.

Hvad gør du?

  1. Henvender dig til brancheorganisationen og gør opmærksom på, at de burde køre nogle branche events eller skrive en rapport om markedet til medlemmerne?
  2. Siger det ikke til en eneste, men arbejder videre på at skaffe mere viden, så du kan komme i gang med din eksport?
  3. Søger viden og inspiration fra andre brancher, som ikke er i direkte konkurrence med dig?

En af dine kolleger gør dig opmærksom på et spændende paperwork om et af de områder, jeres firma arbejder på.

Hvad gør du?

  1. Beder kollegaen sætte sig grundigt ind i rapporten og sende headlines videre pr. mail til udvalgte, relevante kolleger?
  2. Beder om at få rapporten på mail, så du kan lægge den ud på intranettet?
  3. Skriver på Twitter, at du har fundet en spændende analyse og tilføjer linket, så alle interesserede kan læse mere?

Ovenstående test er blot en illustration af, at dilemmaerne er mange, og TID & tendenser sidder ikke inde med alle de rigtige svar. Blot opfordrer vi til at bruge den sunde fornuft – også når det handler om buzzwords som networking og videndeling.