Læs tt-artiklen i e-pages her

I 2012-15 vil vi forlade enten-eller tankegangen, når det gælder vores drøm om det gode liv. For vi drømmer om en optimal livsstil – et liv, hvor der er plads til lidt af det hele: Et rimeligt enkelt liv med fokus på kerneværdier som god tid, natur, sundhed, fordybelse, familie og venner. Men samtidig et komfortabelt liv, hvor der også er plads til forbrug, oplevelser, rejser, underholdning, god mad, luksus og design, to biler og flere boliger pr. familie.
Der er ikke længere tale om, at vi enten ønsker at leve det forbrugs-forsagende, enkle liv, som der har været fokus på under og lige efter krisen, eller det hedonistiske og halv-dekadente overflodsliv, som vi levede under højkonjunkturen. I 2012-15 vil vi kombinere det bedste fra begge verdener i drømmen om at skabe det optimale liv.

Når vi er helt færdige med krisesnak, nedtursstemning og i tilstrækkelig lang tid har plejet de kollektive tømmermænd efter overforbruget under højkonjunkturen, svinger pendulet igen. Vi vil atter få smag for det søde liv, den lille ekstravagance og en ny form for materialisme. Men det nye opsving vil ske med krisen in mente – og det vil især præge de yngste generationer, som i 2008-2010 oplevede deres livs første økonomiske krise.
Det er ikke fordi, vi om et par år vil opføre os som nyrige hedonister, men vi forlader ønsket om at leve et liv i altoverskyggende enkelhed med idoler som Bonderøven på tv. Vores forbrug vil heller ikke længere tage udgangspunkt i 100% bæredygtige, snusfornuftige og politisk korrekte idealer. Tilbage står til gengæld et fortsat fokus på kerneværdier som almindelig sund fornuft, familie, tryghed og hjemmet som en solid base. Det, vi lærte af krisen, var, at balance er godt.
Når vi kommer til 2012-15 har vi været igennem to meget modsatrettede perioder. Først en periode i 2001-2008 med fremgang, overforbrug og højkonjunktur, derefter i 2008-2010 en brat nedtur, hvor alle bremsede op, virksomheder kom i krise, og mennesket generelt tog en tænkepause, hvor lysten til shoppping, rejser, design og luksus simpelthen var fraværende. Det var også en reaktion på, at behovet for nye ting var opfyldt. Der er grænser for, hvor mange nye køkkener, nye sofagrupper og designerlamper, vi kan købe. Men det er selvsagt ikke en vedvarende tilstand.
Når vi kommer ud på den anden side af afholdenhedsperioden, taler meget for, at det bliver med ønsket om at opnå en mere afbalanceret form for liv. Drømmen om det gode liv kommer til at rumme ønsket om både-og. Vi vil godt have lidt luksus igen, men uden den ekstravagante overdådighed. Vi vil godt købe den tredje bolig, men det behøver måske ikke være en herskabsvilla på Solkysten. Vi vil godt tænke bæredygtigt, hvis varen ellers er i orden og ikke koster alt for meget ekstra. Vi vil godt være noget for familien, så længe vi samtidig kan have et udfordrende job. Man kan sige, at vi får et comeback til optimalismen, fordi vi nægter at se livet som et enten-eller. Vi ønsker ikke at vælge til og fra – vi vil have lidt af det hele, men i en afbalanceret form.

Klassisk modsætningsforhold
Den dualisme, der aktualiseres i 2012-15, er langt fra ny. Det er dybest set klassiske modsætningsforhold, som er på spil. Det er modsætningerne mellem materialisme og idealisme, mellem synd og frelse, mellem nydelse og afholdenhed – kontraster, som har udfordret mennesket siden middelalderen, og som mange af verdenslitteraturens store forfattere og filosoffer har taget afsæt i.
Tilbage i 1995 beskrev den tyske forfatter og filosof Hans Magnus Enzensberger i sit essay ”Efter Overfloden” fremtidens luksus som tid, stilhed, enkelhed, opmærksomhed, natur og et rent miljø.
Herhjemme har blandt andre kulturforsker Karen Schousboe beskæftiget sig med, hvorfor så mange moderne mennesker ser ud til at drømme om det enkle liv, mens så få realiserer det. Hun udgav i 1998 bogen ”Det enkle liv. Om praktisk livsfilosofi gennem tiden.”
Skal man finde nogle tidsrigtige eksempler på modsætningerne, kan man skele til tv-verdenen. Nutidens helt er Bonderøven på DR. Han forsøger at leve et enkelt liv uden unødigt forbrug. Han dyrker sine egne grøntsager, genbruger materialer, når han renoverer sin gård og lever i (lalle)glad harmoni med naturen. Hans diametrale modsætning er Hollywoodfruerne – en serie på Tv3. Damerne laver groft sagt ikke dagens gerning udover at bruge løs af deres mænds penge. De lever for materialiteten, tilsyneladende.
Selv om der er stor fascinationskraft i som seer at iagttage mennesker, der lever deres liv så kompromisløst, så lever typerne selvsagt et liv langt uden for rækkevidde for almindelige mennesker. Det er trods alt de færreste, der i virkeligheden drømmer om at leve som Hollywoodfrue eller Bonderøv. Nej, idealet fremover bliver at finde en harmoni.
Men hvad skal der så til i praksis for at skabe det harmoniske og optimale liv? Der ligger klart nogle politiske udfordringer i at skabe rammerne, for et par af forudsætningerne for at få den rette balance i livet er elementer som tid og nærvær. De rammer, samfundet sætter, når det gælder f.eks. barsel, ugentlig arbejdstid, studiestøtte, børnepasning, indkøbsmuligheder, pension osv., har alle stor indflydelse på både unge, familiers og ældres leveforhold. Den kommende valgkamp vil handle om, hvilken politisk kurs, der skal til, for at vi kan opretholde velfærdsstaten – netop de omtalte rammer for det gode liv er på spil her.

Forskellige drømme i forskellige livsfaser
Der er naturligvis forskel på, hvad drømmen om det gode liv indbefatter i forskellige livsfaser. Der er forskellige bekymringer på forskellige stadier af livet. Manglen på tid synes alle dog at være enige om – tiden er et knaphedsgode uanset om du er barn, teenager, børnefamilie eller senior. Selv pensionister (i al fald de sundeste af dem) påstår, at de aldrig har haft så travlt som nu. Med at spille golf, bridge og kroket, drikke rødvin og rejse til Thailand, Afrika og Florida. Nogle tager også en tørn, når det gælder børnebørnene.
Set med faktuelle øjne er det naturligvis noget sludder – uanset livsfase. Vi har aldrig haft mere fritid end nu. Vi har aldrig arbejdet mindre, haft længere ferier osv. en nu om dage. Problemet opstår, fordi udbuddet af aktiviteter og muligheder heller aldrig har været større. Så selv om en kvinde på 35 kun arbejder 37 timer om ugen (mange endda mindre, fordi det er moderne at være ”frugt”-mor og hente sine børn i institution før kl. 15), så er der ingen tvivl om, at hun føler sig presset. Hun skal bl.a. tjene til bil nummer to, så hun kan tage den, når hun skal skynde sig til spinning i det lokale fitnesscenter.
At både mand og kvinde i parholdet er udearbejdende er også en forudsætning, hvis man f.eks. er på jagt efter bolig nummer tre. Bolig nummer et er lejligheden eller villaen. Nummer to er måske sommerhuset, der deles med andre i familien. Bolig nummer tre kan f.eks. være en lejlighed i Alanya eller Berlin. Nu har boligmarkedet været frosset fast i en periode, men når tøvejret sætter ind, skal der nok komme gang i salget af denne type boliger igen.
Lad os fortsætte med eksemplet – kvinden på 35 med lad os sige to små børn – hun har uendelig mange muligheder og ofte svært ved at foretage fravalg, fordi tidsånden dikterer, at man skal prioritere f.eks. fællesskab. Det er ikke velset at udeblive fra forældremøder eller børnenes fodboldkampe, og moderen har også oftest hovedansvaret for børnenes udvikling – de skal helst gå til babysvømning, rytmik/musik, på billedskole, miniputfodbold og til mor/barn-gymnastik. Samtidig presser tidens skønhedsidealer kvinden, som selv skal dyrke sport og sørge for sunde måltider til familien. Hun vil også blive mødt af kravet om at være nærværende – og det er bl.a. noget, som diverse typer af personlige coaches kan få en levevej ud af at tilbyde at lære hende.
At der kommer en reaktion mod denne livsstil er naturligt nok. Faktisk har denne kvinde i mange tilfælde nydt, at det var krisetid, for så kunne hun da i det mindste tage en plausibel slapper fra shoppinghelvedet lørdag formiddag. Og hun har heller ikke behøvet styre en ombygning af huset eller omlægning af haven parallelt med de øvrige daglige gøremål. Og ja, nu er det tilfældigvis en kvinde, der er forfatter til denne artikel, men selvfølgelig har manden i småbørnsfamilien også travlt.

At skabe mening i tomrummet
Så selv om vi i 2012-15 er i gang med en ny forbrugsspiral, så vil begreber som enkelhed, familie, natur, nærvær og tid fortsat være i spil. Nogle af de ting og serviceydelser, vi vil se fornuft i at investere i, er det, der kan give bedre rammer for netop familien og det nære. Når vi køber en lejlighed i Tyrkiet, er det jo ikke for at få flere kvadratmeter at gøre rent på eller købe møbler til. Så er det netop fordi sådan en lejlighed oppebærer drømmen om mere tid og meningsfuldt samvær med familie og venner.
I 2012-15 vil vi i stigende grad forsøge at få dagligdagen i det samfundsforsker Johannes Andersen så rammende har betegnet ”hverdagens centrifuge” til at hænge fornuftigt sammen. Vi vil kæmpe for at gøre knaphedsgoderne knap så knappe. Vi vil forsøge at fylde mere mening og substans i centrifugens tomme midte. For det er drømmen om det gode liv i 2012-15 at skabe mere balance, så vi kan søge mod det optimale liv med et fornuftigt forbrug, mere tid og mere nærvær.