Tendenser i livsstil og madforbrug:
Ny madpyramide vil intensivere udviklingen af sunde fødevarer. Det gælder både i miljømæssig og kostmæssig sammenhæng, vurderer ernæringsekspert.


Læs hele denne artikel som e-pages (kun for abonnenter) Læs mere om TID & tendenser her

FDB har lanceret en ny madpyramide i år. Det er den 14. nye madpyramide i løbet af 35 år. Den nye pyramide er et tegn på, at sundhed nu forener det individuelle og det globale plan. Det er også den mest detaljerede og komplicerede madpyramide nogen sinde, hvilket afspejler eksplosionen i viden på området.

De fleste danskere kender madpyramiden som model, og mange tror, at den er en del af de officielle kostanbefalinger. Men den er og har altid været FDB’s bud på sund kost. De officielle kostråd i Danmark er de otte kostråd, og der er ingen pyramider. Selv om madpyramiden altså ”kun” er et bud fra en privat aktør, så er den efter min opfattelse en rigtig god og pædagogisk model for sund kost, der supplerer de officielle kostråd rigtig godt. Den ernæringspædagogiske begrænsning ved de otte kostråd er nemlig, at de ikke beskriver, hvordan hele kosten kan sammensættes, og hvordan mængdeforholdene bør være. Det viser madpyramiden.

Forstærker fokus på sund kost

Den nye madpyramide er udarbejdet af FDB i samarbejde med eksterne, uafhængige eksperter, og der ligger et meget omfattende og detaljeret researcharbejde bag pyramiden. Som noget nyt er de illustrerede mængder af hver enkel madvare i pyramiden baseret på meget præcise beregninger af, hvor meget den pågældende madvare bør udgøre ud af en samlet set sund og klimavenlig kostsammensætning. Det fortæller, hvordan den sundheds- og klimabevidste forbruger bør fordele sit forbrug rent vægtmæssigt mellem forskellige fødevarekategorier. Mælk, mælkeprodukter og juice indgår dog kun i pyramiden med halvdelen af deres vægt på grund af det høje vandindhold. Som noget nyt er vand også med i pyramiden.

Madpyramiden er ernæringskommunikation målrettet den voksne, raske befolkning (15-75 år). Den illustrerer proportioner og ikke, hvad man helt præcist skal spise i løbet af en dag, da den præcise mængde mad naturligvis er individuelt afhængig af den enkeltes energibehov. Den store styrke ved pyramiden er, at den meget tydeligt viser, hvor meget forskellige madvarer skal fylde i forhold til hinanden i en samlet set sund kost. Madpyramiden forstærker dermed fokus på, at sund kost handler om det samlede mønster og ikke om bestemte fødevarer.

Både krop og klima

Noget af det nye er, at den nye madpyramide både tager hensyn til madens indvirkning på kroppen og klimaet, når man forbruger og spiser i Danmark. Tendensen med at spise klimavenligt er ikke rigtig slået igennem i Danmark endnu, men det er en stigende tendens. Den vil formentlig få stor gennemslagskraft i de kommende år, da den globale produktion og transport af fødevarer har meget stor indvirkning på CO2-produktionen, og da det er en faktor, som den enkelte forbruger selv kan gøre noget ved via sine indkøb. Den nye madpyramide er i sig selv et udtryk for en forstærkende faktor i den tendens.

Mindre protein- og kødmani

Inddragelsen af klimafaktoren sætter den aktuelle proteinmani i perspektiv. Der har i de senere år været heftig fokus på, at vi bør spise mere protein og kød for at modvirke overvægt. Men det vil være en meget usund strategi for kloden og klimaet, hvis alle overvægtige mennesker i verden begynder at forbruge mere kød, selvom magert kød giver god mæthed. De samme gunstige virkninger, som protein og magert kød har på mæthedsfornemmelsen og vægten, kan man opnå med grøntsager og vegetabilske proteinkilder, der samtidig er bedre end kød for klimaet og sundheden i øvrigt.

Flere nuancer

Den nye madpyramide har de velkendte, simple og grafisk illustrerede kernebudskaber: Spis mest fra bunden, mindre fra midten og mindst fra toppen. Men den nye pyramide er samtidig blevet mere kompliceret, fordi den tager hensyn til alle ernæringsmæssige detaljer og klimamæssige forhold. I gamle dage var alle kornprodukter placeret i det samme lag i bunden af pyramiden. Nu er de fordelt ud over både bunden og midten med opdeling på forskellige slags kornprodukter. Rugbrød og havregryn er i bunden, mens øvrige brødprodukter som mysli, pasta, ris, m.v. er rykket op i midten. Ris er i toppen af midten på grund af et stort klimaaftryk. Der er også sket en opdeling af frugt og grønt, så grøntsager er i bunden, mens frugt og bær er i midten. Også i kødet i toppen af pyramiden er der sket en lagdeling med fjerkræ og fisk i bunden af toppen, svinekød i midten samt okse- og lammekød i toppen. Okse- og lammekød er placeret helt i toppen, da rødt kød (altså kød fra firbenede dyr) mistænkes for at øge risikoen for kræft, og da netop køer og får prutter ekstra meget, så de afgiver særligt mange klimabelastende gasser. Det betyder ikke, at okse- og lammekød betragtes som noget, man skal undgå – alt i pyramiden er vigtigt – men man skal ikke spise særlig meget af det. Gul ost er med helt i toppen på grund af et særlig stort klimaaftryk. Den større opdeling gør den nye pyramide mere præcis rent fagligt, men den bliver også sværere at afkode hurtigt af forbrugerne. Det vil formentlig være nødvendigt for de fleste forbrugere at studere den i længere tid og have flere uddybende forklaringer, før man forstår den helt uden forvirring.

Umuligt at få D-vitamin nok

Analyserne bag udviklingen af den nye madpyramide viser, hvor svært det i praksis er at få den anbefalede mængde D-vitamin fra kosten. Selv når man skal tage højde for alle ernæringsmæssige behov, som man har gjort i udarbejdelsen af mængderne i madpyramiden, så giver det kun en mængde D-vitamin, der svarer til 40% af det anbefalede indtag. Fede fisk er den eneste type mad, der fra naturens side er udrustet med betydelige mængde D-vitamin. Det kan man jo ikke spise hele tiden – og det er i øvrigt heller ikke sundt for hverken kroppen eller naturen at spise for meget fisk – så der er ingen vej uden om berigelse, kosttilskud eller sol, hvis man vil være på den sikre side med D-vitamin. Kvinder i den fødedygtige alder har også svært ved at få folat (et B-vitamin) og jern nok, selv om de spiser supersundt efter madpyramiden.

Fødevare-tendenser i den nye pyramide

Den nye madpyramide påvirker opfattelsen af nogle forskellige fødevaretyper i en klart mere positiv eller negativ retning. Nogle fødevarer får et (endnu) mere positivt image som værende gode for sundheden og klimaet. Andre får et måske overraskende negativt image i den nye madpyramide. F.eks. giver madpyramiden kød (også magert kød) en mere negativ opfattelse end de herskende tendenser for tiden, hvor kød opfattes som naturlig (stenalderkostagtig) og supersund slankemad. Her er en oversigt over, hvordan madpyramiden påvirker opfattelsen af forskellige fødevarekategorier i forhold til det nuværende niveau (gå til e-pages version for at se illustration).

Kartofler bliver af og til skældt ud og beskyldt for at virke fedende. Madpyramiden understreger, at det ikke er rigtigt, og at kartofler er sund basismad. Begrænsningen ved en fast model som madpyramiden er dog, at den ikke kan forholde sig nuanceret til de mange forskellige alternative måder, hvorpå man kan sammensætte en sund kost. Man kan eksempelvis sagtens spise sundt uden at spise kartofler. Man kan f.eks. spise fuldkornspasta og flere grøntsager i stedet for kartofler, hvilket ernæringsmæssigt vil give det samme. Madpyramiden kan bl.a. derfor give et forkert indtryk af, at en sund kostsammensætning er noget helt bestemt med meget snævre grænser, mens realiteten er, at man kan sammensætte en sund kost på utallige forskellige måder. Men det er nu engang betingelsen ved en helkostmodel som en madpyramide.

Sundhed, økologi og klima

Sundhed og økologi har været tendenser på fødevareområdet i mange år. Forbrugerne er ved at opdage, at økologisk mad ikke nødvendigvis er klimavenlig mad (ligesom økologi ikke er garanti for sundhed). Det vil den nye madpyramide forstærke fokus på. Brune ris kan eksempelvis være både sunde, økologiske og voldsomt klimabelastende samtidig.

Kategorisering af mad efter klimavenlighed

Klimakriteriet i madpyramiden tager udgangs-punkt i disse kategorier:

Mest klimavenligt: Frilandsgrønt, nødder og dansk frugt

Lidt mindre klimavenligt: Brød og korn samt importeret frugt og grønt

Mindre klimavenligt: Mælk, æg, drivhusgrøntsager

Moderat klimauvenligt: Svinekød, fjerkræ, fisk, ris og fedtstoffer

Meget klimauvenligt: Oksekød, lammekød og skæreost

 

Madpyramide fra økonomi til ernæring

FDB lancerede den første madpyramide i 1976. Der har siden været forskellige madpyramider inklusiv 2011-udgaven. De forskellige pyramider illustrerer tendenser i ernæringsoplysningen gennem de sidste 35 år. Madpyramiden havde i sin begyndelse ikke til formål at illustrere den optimale kostsammensætning ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv. Den ernæringsmæssige dimension er vokset gennem årene, og 2011-pyramiden er det mest rendyrkede forsøg på at lade ernæringen vægte uden at se så meget på, at det også skal være billig, almindelig mad.

Her er en oversigt over de vigtigste træk ved hver af de 14 forskellige pyramider:

Generelle tendenser, der forstærkes af den nye madpyramide

• Stigende efterspørgsel efter fødevarer med mindre klimaaftryk (dvs. færre kg CO2 ækv. pr. kg fødevareprodukt)

• Fysisk sunde fødevarer vil blive opfattet som usunde, hvis de har et stort klimaaftryk

• Stigende prioritering af fødevarer inden for kategorierne kornprodukter, frugt/grønt og kød

• Stigende fokus på hele kostens sammensætning i stedet for ”supermad”

Mere positiv

Grøntsager

Rugbrød

Kartofler

Havregryn

Nødder

Vegetabilske fødevarer generelt

Mere negativ

Oksekød

Lammekød

Skæreost

Andre brødtyper end rugbrød

Mysli

Pasta

Ris

Mælkeprodukter

Animalske fødevarer generelt

 

1976: Fedtstoffer og lyst brød i bunden. Fokus på pris (billig mad). Overskrift: Spis bedre!

 

1977: Børnepyramide med mindre mængder fødevarer i bunden end voksenpyramiden.

 

1980/81: Fed, brun sovs og bolsjer udråbes som fedende.

 

1982-1: Fokus på at vælge groft brød.

 

1982-2: En særlig grønlandsk madpyramide.

 

1984-1: Pasta, ris, cornflakes og frugtyoghurt indgår.

 

1984-2: Frugtyoghurt erstattes med yoghurt naturel.

 

1985-1: Ny overskrift: Lev bedre. Fokus på pyramidens grafiske udtryk.

 

1985-2: Mere fisk – mindre rødt kød.

 

1985-3: Fokus på at spise varieret.

 

1987: Sammenligning af det typiske (usunde) indkøb og det sunde indkøb (i pyramideform).

 

1988: Madpyramiden som slankekur (pyramideplanen): Tyndere bund og tykkere midte.

 

2008: Mindre bund og top. Fokus på fuldkorn. Fedtstof flyttes fra bunden til toppen (og olie i stedet for fast fedtstof). Mindre kød og mere fisk.

 

2011: Overskrift: Spis sundt med madpyramiden.